Svar: Aftenputning - 2 år, 10 mdr.
Kære Helle
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)
Jeg kan se ud af dit brev, at I allerede har forsøgt mange ting og at du har gjort dig rigtig mange tanker :) Noget af det første jeg tænker og som jeg vil lægge vægt på er at din dreng skal være tryg ved at sove. Det er rigtig godt at du mener han er tryg ved sit værelse og glad for sin seng, men han skal også forbinde det at overgive sig til søvnen med noget dejligt, trygt og rart. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at I bruger hans puttebamse som "trussel", for at få ham til at blive i sengen. Han skal naturligvis have lov til at have sin bamse hos sig :)
Derudover tænker jeg at det er vigtigt at anerkende at han måske ikke føler sig helt parat til at sove, når I siger at det er tid. Han har jo en alder hvor han er helt bevidst om at når han ligger i sin seng, så sidder I i stuen og hygger jer og det vil han naturligt gerne være en del af. Det er derfor vigtigt at I signalerer, at når han bliver puttet, så sker der ikke noget hyggeligt, der er ikke noget sjov og at det faktisk er endnu mere hyggeligt at være i sengen. Så han netop foretrækker at være der.
Du skriver at han kan stige ud af sin seng og søge jer gentagende gange og det fortæller mig at I går fra ham ... Måske ville det derfor være en god idé at I vælger at være hos ham. Enten sidder på sengekanten og læser eller måske bruge det jeg kalder for "stryge-tøj-metoden".
Det går ud på at du stiller dig i nærheden, enten på hans værelse eller lige uden for døren og laver noget praktisk som at stryge tøj. Det er vigtigt at han kan se dig fra sin seng, så han ikke behøver rejse sig for at tjekke om du er der og hvad du laver. I kan tale sammen, han kan kalde "moaar!" og du kan svare "ja, jeg er lige her skat", så han på den måde betrygges og beroliges og ...
... lærer at blive i sengen. Samtidig signalerer det også at der ikke sker noget spændende for ham, du har noget kedeligt at lave, når han skal sove og der er ikke noget at gå glip af.
Det kan nogle gange være en god idé at putte ham senere, end du normalt ville gøre. Dette gælder især, hvis I er kommet ind i en rytme, hvor han har lært at putteritualet er noget der godt kan vare 1-2 timer og hvor ritualet består i at han smider sutter på gulvet, rejser sig og går ud af sengen, du kommer med vand osv. Hvis han forbinder det at blive puttet med et sådan ritual, så kan det være en god idé at du ikke putter ham, før du er sikker på at han er træt nok til at sove. Og det betyder at hvis han normalt ikke sover før kl er 21, så må du putte ham kl 21 og her med det ritual, som du ønsker han skal kunne falde i søvn til. F.eks. at du sidder og læser for ham i 10-15 minutter hvor han naturligt falder i søvn, fordi han er parat til det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Næste morgen kommer han stadig op til samme tid, sover middagslur osv. som han plejer og puttes så om aftenen 15 minutter før kl 20.45, igen med samme ritual. Så du stille og roligt får skabt nogle nye putterutiner for hvordan han falder i søvn og hvad der sker. Nogle aftener må du bibeholde samme tidspunkt for putning, så han puttes til samme tid flere aftener i træk, men stille og roligt kan puttetidspunktet flyttes frem og rutinerne følge med.
Det handler ikke om at vække ham tidligere om morgenen eller at skære hans middagssøvn væk, men derimod om at få skabt nogle rutiner om aftenen, hvor han er helt tryg ved at sove og også er træt nok til at sove, når han puttes og stille og roligt får en indre fornemmelse for at være træt og derfor kunne falde i søvn på ca 15 minutter hvor du så er der, læser for ham osv.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.