Svar: Udlandsophold
Kære A
Tak for dit brev og tillykke med muligheden for udlandsophold og at I skal være forældre igen til en lillepige. Hvor lyder det dejligt alt sammen :)
Jeg tror ikke den perfekte løsning findes. For nogle vil det være bedst at flytte samtidig og være sammen som familie, for andre vil det være bedre at far rejser først og pigerne så følger efter senere.
Min umiddelbare tanke er at det er længe I skal være adskilt fra far. Fra slutningen af november til starten af januar (selvom han kommer til DK i julen) ... Dette kan naturligvis sagtens lade sig gøre og jeg tænker ikke at det vil ødelægge båndet mellem døtre og far, masser af fædre arbejder væk hjemmefra i længere perioder. Men når det nu ikke er nødvendigt, så var det måske bedre at flytte samtidig ...
Og jeg tænker også at det jo hos jer ikke et spørgsmål om at I piger vil være hjemme og dagligdagen vil være som storesøster kender den. Alt vil alligvel være nyt og forvirrende for hende. Hvis I var hjemme i den måned og dagligdagen var som den plejer, bortset fra at far var væk, så ville situationen være en anden. Men som jeg forstår det, så er jeres hjem pakket ned, hendes ting er pakket væk, hun skal flytte til bedsteforældrene, ud af børnehaven og forholde sig til både at far er væk og at blive storesøster - og at mor koncentrerer sig om en lille rival ... :) Det er meget for så lille en pige.
Jeg tænker derfor at det der vil give jeres datter mindst skift, er at I flytter samtidig. Jeg kan ikke helt tyde ud af dit brev, hvordan I bor nu og hvad planen er .. Jeg tænker at I sandsynligvis flytter til en møbleret lejlighed i USA og at de fleste af jeres ting bliver i DK eller ...? Hvis det er tilfældet, så vil far f.eks. kunne rejse over en uge før jer og I kunne så støde til en uge senere. I kunne blive i jeres nuværende hjem indtil I rejser efter far. Hvis du ikke kan overskue at have to børn med alene, hvilket er helt forståeligt, så kunne far evt. komme og hente jer eller en af dine forældre kunne rejse med dig. Det kunne også give jer lidt pasningsmulighed for børnene, hvis I er nødt til at køre ud og ordne praktiske ting ... Jeres datter vil også kunne overskue den uge I er i DK, du vil ...
... kunne lave en 7 dages strimmel, hvor I tæller ned til I flyver over til far og på den måde vil det være en periode som hun så kan overskue og hun vil se frem til den dag I tager af sted.
Modsat, hvis jeres hjem i DK er pakket ned og I skal flytte til dine forældre og være der, hendes hverdag alligevel skal brydes helt op, så er det som sagt måske rarere at I flytter samtidig.
Og ja, så kan man også vælge at I bliver i Danmark julen over. Du har dine forældre hos dig til at tage sig af storesøster, når du er nødt til at koncentrere dig om den lille og nogle gange vil de også kunne tage sig af lillesøster, så du kan være der for storesøster, som naturligt vil have ekstra brug for dette. December er en rigtig hyggelig måned at være sammen i og det kan være rigtig dejligt at have denne tætte kontakt sammen, før I rejser så langt væk. Du skriver at din datter og dine forældre har et tæt og godt bånd og naturligvis kan det lade sig gøre - også at undvære far i den periode :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så hvad når jeg frem til ... tja .. nok at du skal gøre det, som du føler du vil have det bedst med. Det er svært at sige, hvad der vil være bedst for jeres piger, det ene kan være ligeså godt som det andet, det afhænger helt at situationen. Og faktisk tænker jeg at det vigtigste må være at du kan overskue situationen, for hvis du er rolig, har det godt og trives med det valg der er truffet, så vil dette også smitte af på jeres datter. Hvis du vil savne din mand rigtig meget og have det meget svært med at I er adskilt i en måned, så skal I tage af sted sammen alle sammen. Hvis du vil have det svært med at bo hos dine forældre, så skal I også tage af sted sammen. Hvis du modsat vil have det svært med at skulle lande i USA og skulle ordne en masse praktisk samtidig med at du skal være mor for to små børn og tage hensyn til dem, så kan det være en god idé at far tager af sted først og får så mange praktiske ting som muligt ordnet.
Så mit råd til jer vil være at I gør det, som mor vil have det bedst med, for det er dig der skal være mest omkring pigerne og sikre at de trives og jo mere du selv trives, jo mere vil de også trives ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika