Svar: Forberedelse af to-årig til storesøster-rollen

---

Kære kommende mor til to

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tillykke med at I venter jer en lille ny.

Der er ingen tvivl om at graviditeten allerede påvirker storesøster. Hun mærker forandringerne uden helt at kunne forstå, hvad det er. Hun hører at I taler om baby, hun ser at I gør klar med vugge, babytøj osv. Hun hører og ser at andre kommenterer på din mave, at andre taler om det der skal ske og hun mærker det også rent fysisk - du løfter hende ikke som før, hun bliver ikke båret rundt, pladsen på dit skød bliver mindre og mindre, hun kræves at være mere selvhjulpen - også selvom I forsøger at hjælpe hende og støtte hende, så vil I naturligt skubbe lidt i en retning af "det skal hun kunne selv", fordi der jo kommer en lille ny ...

Og en af de ting der ville være rigtig dejligt, hvis hun kunne selv, er det med at sove. At blive puttet i sin seng og sove der hele natten. Problemet er at hun jo stadig er en lille pige og hvis ikke du var gravid og den lille ny kom om en måned, så havde I nok ladet hende sove som hun gør - det fungerer jo og får hun trygheden og nærheden, så sover hun godt. Hun har ikke brug for at I laver om på tingene og faktisk søger hun sandsynligvis ekstra meget nærhed med dig, fordi hun mærker at du forandrer dig og netop kræver mere selvhjulpenhed af hende. Hun mærker at hun et eller andet sted ikke får samme fokus som før, måske en følelse af at blive "skubbet væk" og derfor er behovet for dig ekstra stort og hun klynger sig mere til dig ...

Hun har en meget svær alder. Når man er 2 år gammel, så begynder man at forholde sig til anderledes til sig selv og til andre. Hun begynder at forholde sig til at hun er en pige, mor er en pige og far er en dreng. Når børn er to år, så skal de til at forholde sig til hvem de selv er og hvordan de påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og man ser det ofte ved at barnet begynder at sige "jeg" eller "det er min" eller f.eks. "min mor" og netop på den måde begynder at blive bevidst om hvem de selv er.

Selvbilledet udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Jeres datter bliver stolt og glad, når hun får ros og hun bliver utroligt ked af det, når hun bliver irettesat, når hun får at vide, at hun gør noget forkert. Hun er meget følsom og meget sårbare overfor hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør.

Det er meget vigtigt at man som forældre forsøger at støtte barnets selvbillede og det gør man ved at vise det kærlighed, accept og opmuntre og støtte. Man må gerne udfordre barnet og stille krav til det, men det er vigtigt at man er realistisk og forsøger at undgå at barnet får nederlag.

Jeg kan godt forstå at I gerne vil lære jeres datter at sove i eget værelse hele natten og det kan I naturligvis også ...

---

---

... beslutte jer for at gøre. Det kunne evt. være ved at far lægger sig på hendes værelse på en stor madras eller lignende, og bliver hos hende når og hvis hun vågner om natten. Far er der, betrygger, beroliger osv. og det er far, fordi mor jo er nødt til på sigt at tage sig af den lille ny ...

I kunne også vælge at gøre jeres seng større så hun stadig kan komme ind til jer, men så der også er plads til baby - hvis I har en 3-4 meter bred seng, så er der plads til jer alle sammen ...:)

Det handler meget om at jeres datter ikke må føle sig afvist af at der kommer en lille ny. Når den lille baby kommer ind i jeres hjem, så vil det naturligt frembringe meget stærke følelser hos jeres datter og hun vil naturligt kunne føle stor jalousi, hvilket er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at jeres datter får lov til at udtrykke disse og også får dem bearbejdet, men det er også vigtigt at man forsøger at forebygge.

Sorgen kommer fordi hun mister retten til at have jer for sig selv. Det gør ondt, at skulle dele mor og far med en anden. Vreden kommer fordi I har sat hende i denne situation og vreden vil ofte gå ud over mor, som jo er den der føder barnet og som sidder og ammer osv. Og angsten handler om at hun vil være bange for om I mon stadig elsker hende ligeså højt som før ....

---

---

---

Man siger at det kan sammenlignes med at din mand havde en elskerinde, en anden kvinde i sit liv, som skulle bo hos jer. En rival til dig, som du tydeligt kunne mærke skulle være der, som han holdt utrolig meget af, sad og puttede og krammede med, hyggede sig med, holdt om, kyssede, sang for osv. og du skulle finde dig i det ... Hvilke følelser ville det ikke vække i dig, hvordan ville du reagere? Og det er lidt det samme vi udsætter vores barn for, når vi får et lille nyt barn i familien.

Nu skal det naturligvis ikke lyde helt forfærdeligt det hele, for det er også fantastisk at have flere børn og skønt at I bliver en familie på fire, men det er mere for at sige, hvorfor jeres datter lige nu kan have det ekstra svært og hvorfor det godt kan blive svært for hende det næste ½ år eller mere ...

I må som sagt gerne forsøge at lære hende nye putterutiner nu og det vil være godt at gøre det nu, da baby jo kommer om en måned ... Når og hvis I vælger at lære hende at sove på eget værelse, så gør det med anerkendelse for det lille barn hun er og vær sikker på at hun ikke føler sig afvist, men stadig mærker at I er der for hende og elsker hende højt - og derfor er mit forslag at lade far sove sammen med hende på værelset i en periode :)

Håber I kan bruge dette videre. Og med hensyn til forberedelse i øvrigt, så kan I læse bogen "Barn nr. 2" af Lykke Møller Kristensen. I finder den i min bogguide under 'børneopdragelse' :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---