Svar: Sover meget korte lure om dagen
Kære Marie
Tak for dit brev :)
Din datter sover generelt tidligt hele dagen igennem, hun står tidligt op, sover morgenlur i stedet for formiddagslur og middagslur tætter på en formiddagslur osv. Derfor er det helt naturligt at hun har brug for at sove 3 lure dagligt, hvis ikke eftermiddagen skal blive alt for lang.
Og det lyder ikke som om at det generer hende. Hendes 3. lur påvirker ikke hendes putning om aftenen, hun sover også tidligt der, bliver puttet allerede 18.30 og sover så 11 ½ time om natten ...
Du skal vurdere om der skal ændres vaner ud fra, hvordan hun trives. Er hun glad, når hun vågner, smiler hun, pludrer hun, bruger hun sig selv motorisk og mentalt, vokser hun osv. - virker hun til at trives godt, så er det helt okay at hun sover som hun gør. Men, hvis du oplever at hun virker til at mangle overskud, er ked af det, pylret, virker for træt til at lære og udvikle sig, bruge sig selv motorisk osv. så kan det være en god idé at ændre hendes rytme.
Du nævner selv at du gerne ville have at middagsluren lå mellem 9-10 i stedet for allerede kl 8, og det vil være rigtig fint at arbejde på dette, fordi det naturligt også vil flytte på rytmen resten af dagen. Du gør det bedst ved at flytte på hendes rytme med 15 minutter dag for dag, så i stedet for at du putter hende til første lur kl 8, så putter du hende 8.15, så 8.30, så 8.45 osv. indtil du rammer det tidspunkt som du synes passer. Det samme gælder når hun puttes til middagslur og eftermiddagslur. Du kan ikke holde hende vågen en time ekstra, rytmen skal flyttes med små skridt og ca 15 minutter dag for dag er passende.
Du skal indstille dig på at det tager tid, ofte mellem 3-5 uger og når hun ikke er ældre end hun er, så er der en risiko for at hun falder tilbage i sin tidlige rytme igen. Men hvis det lykkes at flytte på hendes rytme, så vil hun i takt med at hun sover senere dagen igennem, sandsynligvis kunne begynde at springe den 3. lur over. Det kan dog også være at hun vil have brug for den stadigvæk og det er okay, så må du indstille dig på at hun så sover senere til natten.
Du skal være opmærksom på ikke at putte ...
... hende hver gang hun gaber, for nogle gange er et gab tegn på at hun keder sig og har brug for at blive aktiveret og ikke tegn på at hun skal sove ... Det er rigtig vigtigt at du sørger for at hendes vågne perioder er aktive perioder og at hun skal bruge sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt, så hun er parat til at sove, når du putter hende.
Det kan her være en god idé at indføre et bad mellem formiddagslur og middagslur. Hvis hun får et bad 1-1 ½ time før hun puttes, så vil hun måske kunne sove lidt længere og mere sammenhængende. Samtidig skal hun naturligvis også have sin frokost og mælk at sove på, netop for at sove godt :)
En plan for dagen som du kan arbejde hen imod - med mindre du vælger at sige at hun trives med rytmen som den er nu - kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Kommer op, aktiveres rigtig godt (evt. bade hende her en overgang)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på., Vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Powernapper, eller den springes over, det afhænger af hvor lang en middagslur hun tager og hvad tid den ender med at ligge på
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, det kan f.eks. være lidt ris med sovs eller indmaden af en frikadelle, Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20. Igen kan tidspunktet her variere efter om hun sover 2 eller 3 lure i løbet af dagen og hvad tid de ligger på.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så ammes igen.
Jeg håber at denne plan giver lidt idé om, hvad du kan arbejde hen imod, men husk at man som udgangspunkt ikke skal ændre på noget der fungerer, så du er nødt til at vurdere det ud fra, hvordan din datter har det bedst ... :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger