Brev:
Bider!
Kære Helen.
Jeg har virkeligt brug for et godt råd… Vores ellers glade, kærlige og meget sociale og udadvendte dreng er begyndt at bide og bide ret meget.
Det er især mig og de andre børn i vuggestuen. Han bider fx ikke sin far…
Derhjemme gør han det især, hvis vi tumler, og han måske ikke helt kan styre det. Ellers er det ofte, hvis han ligger på puslebordet, hvor vi også har problemer med, at han sparker. Det virker mest af alt som om, at han keder sig, eller også kan man simpelthen se det på ham, lige inden han skal til at prøve at bide, fordi han får et meget drilsk udtryk i ansigtet. Nogle gange kommer det dog også helt umotiveret, eller hvis han fx står og krammer mit lår og lige forsøger at bide i låret…
Jeg siger meget bestemt NEJ til ham og ryster på hovedet, når han gør det. Jeg siger desuden AV AV og forsøger at signalere til ham, at det gør ondt på mig. Nogle gange er jeg også nødt til at tage bestemt fat i ham for simpelthen at fjerne ham fra mig, så han ikke får rigtig fat. I en periode viste jeg ham også, at han i stedet skulle ae mig og roste ham, når han gjorde dét. Med det resultat, at han nu bider og derefter selv aer mig i håret, mens han nikker veltilfreds ;o) – men han skulle jo gerne slet ikke bide! Jeg har også prøvet engang imellem at give ham en af hans gamle bideting fra babystadiet og fortælle ham, at han må bide i den i stedet…
Men jeg føler lidt, at jeg fægter i blinde, kommer lidt til kort, og at meget af det preller helt af ham. Ofte griner han fx bare, hvis jeg bliver sur og meget bestemt i min mimik og stemmeføring…
I vuggestuen har de også registreret det med hans glimt i øjet, inden han gør det, men han har også bidt et andet barn så meget, at det fik et blåt mærke. Nogle gange handler det vist også om frustration, hvis et andet barn tager en legesag fra ham, eller han gerne vil have deres… Han er generelt et barn med mange og stærke ...
... følelser – bliver han fx glad, fordi hans mormor og morfar kommer ind ad døren, løber han rundt i stuen, mens han hujer og banker på væggene af glæde. Som om at han næsten ikke kan rumme det…
I vuggestuen håndterer de det på den måde, at de bestemt siger NEJ, når han bider, viser ham, at de andre børn bliver kede af det, og så fjerner ham fra den situation, han var midt i, hvorefter de forklarer ham, at han ikke må bide de andre børn (de bliver siddende ved ham, når de har fjernet ham, så han ikke føler sig helt udstødt). Problemet er, at han er en meget stor dreng, og det derfor kan virke meget voldsomt for de andre små børn, hvis han bider… I vuggestuen oplever de også, at han reagerer bedre på en mandlig pædagogmedhjælper, der siger nej bestemt, end når de kvindelige pædagoger siger noget til ham.
Hvad skal vi gøre for at håndtere det bedst muligt? Er det normalt, at han kun gør det med mig og fx ikke sin far? Jeg arbejder lidt meget for tiden, men er nu stadig hjemme en del eftermiddage og weekender, men kan det mon være det, han reagerer på? Han virker ellers ikke, som om at der er noget, han som sådan reagerer på… Han har lige haft et par måneder, hvor han har været ekstremt morsyg, men det er meget aftagende.
Han spiser godt, sover fint (ikke så meget men helt ok), putningen om aftenen er meget fredelig for tiden, han snakker og snakker og er begyndt at kombinere 2-3 ord til små sætninger, han har lige lært at hoppe, bliver mere og mere selvstændig og vil nu selv have lov at drikke, sidde med en bog ved siden af os i stedet for på skødet osv. osv.
Vi står desuden i den situation, at vi fra midten af august har fået tilbudt plads i den institution, som vi oprindeligt havde ønsket – men vi gør os selvfølgeligt mange overvejelser omkring, hvorvidt det er et meget uhensigtsmæssigt tidspunkt at flytte ham, når han gør, som han gør lige nu?
Glæder mig meget til at høre fra dig,
M.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig