Svar: Søskende

---

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af dine børn og alle dine tanker :)

Det er altid svært at opleve sine børn skændes eller være i strid og vores tålmodighed sættes ofte på prøve. Det er naturligt svært for storebror altid at skulle være den store og fornuftige, at skulle tage hensyn til lillebror, bare fordi han er den lille og det er et eller andet sted jo heller ikke altid rimeligt. For nogle gange er lillebror rigtigt irriterende og det er faktisk okay at synes, at det er uretfærdigt og at lillebror fylder alt for meget ... :)

Jeres ældste dreng har accepteret sin lillebror, han er faktisk ret glad for ham og vil ham rigtig gerne og han kan sætte ord på det. Storebror siger f.eks. "Mor jeg har savnet ham SÅ meget, og så vil han slet ikke sige hej til mig, eller holde mig i hånden eller give knus - det bliver jeg ked af! Jeg vil bare vise ham hvordan man gør - jeg er jo hans storebror" ... Han giver her udtryk for at holde rigtig meget af sin lillebror, han fortæller at han bliver ked af det, når lillebror afviser ham og han fortæller også at han tager sin rolle som storebror alvorligt, han kan lære sin lillebror meget. Det er meget flot at han sætter ord på alt dette :)

Det er helt naturligt at søskende føler jalousi mellem hinanden. Når man føler sig jaloux, så føler man sig overset, man føler at den anden har mere plads end man selv har. Og denne følelse går begge veje - den ældste vil naturligt føle sin plads usikker, når der kommer en ny ind i familien, som tager en del af forældrenes tid og opmærksomhed og den yngste vil modsat føle sig usikker, når han mærker at I er sammen med storebror. Det lyder som om at I har gjort det ret godt indtil videre, den ældste ved godt at I stadig er der for ham og at hans har en vigtig plads i familien, men stadig vil han naturligt nogle gange synes at lillebror fylder for meget.

Det er en svær balance og det er vigtigt at du forsøger ikke at tage parti for nogle af drengene, men forsøger at rumme de følelser de hver især har. Storebror må naturligvis ikke slå eller skubbe til lillebror, men skal prøve at sætte ord på hvad der sker, så du kan hjælpe ham med de frustrationer osv. som han har. Men lillebror må modsat heller ikke bare "stikke i et hyl" og så få sin vilje eller storebror få skæld ud, og på den måde "udnytte" at han er den yngste. Og lillebror skal også have at vide, at han ikke må slå storebror, at det er forkert og at det gør ondt.

Jeg er helt overbevist om at alle børn konkurrer med sine søskende om at få forældrenes opmærksomhed - uanset hvor godt man gør det og hvor gode relationer børnene og de voksne har. Alle søskende skændes og strides, alle søskende driller hinanden og nogle gange på en måde, så vi er ved at blive vanvittige som voksne - for kunne de da ikke bare hygge sig sammen ... :)

Heldigvis er der også mange glæder ved at have en søskende og de har det også rigtig sjovt sammen. Stille og roligt vil de naturligt bedre kunne lege sammen og vil nyde netop hinanden og den tryghed der også ligger i at have hinanden. De vil netop via de konflikter de har lære at tage hensyn til hinanden, lære at udtrykke deres meninger og nogle gange vil de afprøve grænser, måske gå over den andens grænser, men de lærer af det og har hinanden at øve sig på. Og det er rigtig vigtigt at du, når de skændes, ikke placerer skyld hos nogen af dem, for hvis du ikke er der i situationen, så kan du ikke vide, hvem der egentlig har startet det hele og derfor er det rigtigt svært at komme farende og "skælde ud" ...

Nogle gange er det den yngste der "hyler og skriger" uden at den ældste har gjort noget og vi kommer let til at ...

---

---

... skælde ud på den ældste - det kan være som du skriver "nogle gange er det som om at lillebror ved at skriger han højt nok, så kommer vi og irettesætter storebror ...". Hvor det faktisk ikke er storebror der gør noget forkert. Andre gange så er storebror så god til at formulere sig og forklare, hvad der er sket at vi tror på dette og hvor det faktisk er storebror, der har gjort noget forkert ... Derfor er du nødt til nogle gange at sige "jeg ved ikke hvad der er sket, for jeg var her ikke, men jeg vil gerne hjælpe jer videre ...".

Det er rigtig fint at du skiftes til at hente den yngste og den ældste først, så måden I mødes på ikke altid er ens og så hvert barn lige får mulighed for at give mor et knus og et kram, som den første ... og jeg kan godt forstå at du, når du henter storebror først, prøver at forberede og forklare ham at han ikke må fare hen til lillebror, at det bliver for voldsomt osv. Men pas på at det ikke forstærker problemet, fordi storebror let kommer til at føle sig forkert og som om at det er ham, det er galt med. Følelsen af at han ikke kan gøre det godt nok ... For han vil jo "bare" vise lillebror at han har savnet ham - og lillebror forstår det ikke og reagerer så med gråd og vrede. Lillebror har naturligt rigtigt svært ved at skifte situation, det er rigtig svært at have været i vuggestue hele dagen, blive afbrudt i dette og så blive hentet af både mor og storebror. Han har svært ved dette skift, hvilket rigtig mange børn har især 1 ½ - 2 ½ års alderen ... Og det er ikke storebrors skyld eller fordi at storebror gør noget forkert, det er fordi det aldersmæssigt er svært for lillebror. Du kan naturligvis forsøge at forklare storebror dette, men kan ikke forlange at han vil kunne forstå det eller vil kunne tage de hensyn der skal tages ... og så er løsningen nogle gange at hente lillebror først :)

Nogle gange kan det også være en god idé at tale med storebror om, hvorvidt han har nogle løsningsforslag til forskellige situationer. Hvis storebror selv er med til at finde en løsning på problemerne, så vil han for det første føle sig betydningsfuld, men det vil også støtte op om den storebror-rolle, som han har taget til sig "jeg er hans storebror, og jeg vil vise ham, hvordan man gør". Måske har storebror nogle gange løsningsforslag til hvordan situationerne kan blive bedre, så de ikke behøver fare i totterne på hinanden. Det er her vigtigt at du er opmærksom på at han ikke altid "tager hensyn til lillebror" og at løsningen så bliver lillebrors præmisser, men at du stadig fortæller ham og også anerkender, hvis han har brug for at sige fra og at det er okay at gøre det.

---

---

---

Det er en god idé at du laver noget med dem hver især, hvor de ikke skal tage hensyn til hinanden, men hvor du kan lave noget, som passer til hver af deres aldre. Det er helt naturligt at du vil kunne lave andre ting sammen med storebror end med lillebror og de må godt kunne fornemme denne forskel. Du kan f.eks tage i biografen med storebror, det er lillebror for lille til. Der må gerne være nogle fordele ved at være den store, den ældste, noget der markerer at det kan man netop fordi man er det ældre. Ligesom der også må være noget som lillebror kan og synes er sjovt, fordi han er den lille.

Du kan læse bøger om emnet blandt andet "Barn nummer 2. - når familien vokser" af Lykke Møller Kristensen. Du finder den i min bogguide under 'Børneopdragelse". Den er fra 2008 og kan også lånes på biblioteket. Lola Jensen kommer også lidt ind omkring emnet i "Den store far, mor og børn", som du finder under 'Opslagsbøger' i min bogguide.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---