Svar: Mad, søvn og totalt frisk om natten
Kære M
Først tusind tak for dine rosende ord. Dem blev jeg meget glad for:o)
Jeg tror du har fuldstændig ret i at din datter er kommet til en alder/et stadie, hvor hun gerne selv vil spise og derfor protesterer overfor skeen. Hun vil ikke kunne mestre at spise med ske endnu, det kræver stor øvelse at få skeen drejet til munden uden at maden ryger af, og de fleste børn er omkring 16 mdr. før de mestrer dette.
Du kan dog godt være heldig at hun så småt kan begynde at spise med en gaffel, hvis du sætter maden på gaflen og lader hende selv prøve at føre den til munden. Ellers er fingrene den bedste måde. Lige nu spiser hun sikkert med hele hånden, men i løbet af den næste måneds tid, vil hun begynde at kunne bruge sine fingre bedre og bruge det der hedder pincetgreb, hvor hun spiser med tommel- og pejefinger.
Vejen frem er derfor fortsat at give hende mad, som I får. Naturligvis i stykker, som hun selv kan prøve at få fat i, og også tilberedt så det er blødt og nemt for hende at have med at gøre. Kød, fisk osv. kan gives i terninger, pastaskruer er gode som de er, kartofler kan laves som alm. kartofler eller i både eller stænger, gulerod kan koges til en mørhed, hvor hun stadig kan sidde med en lille gulerodsstav i hånden osv.
Når du laver mad til hende, så sørg for at der er farver som appelerer til synet. Der må gerne være både grønt, gult og rød på tallerkenen. Farver giver nysgerrighed og appetit. Rod ikke tingene sammen, men server lidt af hvert, hver for sig. Så kan hun tage lidt af det der fanger hendes interesse.
Øvelse gør mester, så det er vejen frem fortsa at give hende lidt med valgmuligheder og selv lade hende gå igang. Det betyder ikke noget at der ikke ryger så meget ned af gangen. Det vigtigste er at hun bibeholder sin nysgerrighed for at smage forskellige ting og at hun langsomt bliver bedre til at spise selv.
Hvis børn ikke har så stor appetit, sal man altid se på, hvor meget mælkeprodukt barnet får. De tre flasker med erstatning bør udgøre hendes daglige behov, og hvis hun samtidig får mælk af kop, mælk i grød osv. så kune der godt være en risiko for at hendes mælkeration fylder så meget at det tager pladsen op for den egentlige mad.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn frem 12 mdr´s alderen langsomt ...
... nedsætter deres mælkebehov til 500ml dagligt (incl. en portion yoghurt f.eks.). En ½ liter mælk dagligt er behovet efter et års alderen (alt incl).
Du kan derfor overveje, hvor meget mælk din datter egentlig får i løbet af en dag, hvis du tæller flasker og det der kommer ud over med.
Som du selv er lidt inde på, så kan indtaget af mad, godt have betydning for hvordan din datter sover. Det er naturligt at mere fast føde mætter mere end mælk og derfor vågner hun måske op de dage, hvor hun ikke har spist så meget fast føde? Det kan også godt være at hun, fordi hun er i den aler, vågner op fordi hun er langt mere bevidst om sig selv om jer i forhold til hende. Børn i hendes alder har jo det man kalder seperationsangst. Hun er godt nok ikke grædende, når hun vågner, hvilket jo er vældig positivt, men måske vågner hun fordi hun skal bearbejde dagens oplevelser og et eller andet sted jo blive bekræftet i at I er der.
Det kan være en god idé at forsøge kun at putte hende igen, når hun vågner og i stedet for mælk tilbyde hende en tår vand. Hvis hun drikker for meget mælk i løbet af natten, så er der ikke så meget lyst/plads til mad i maven om dagen. Prøv derfor at sikre jer at indtaget hovedsageligt sker i løbet af dagen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er ikke nogen god idé at trække måltiderne i håb om at hun så er mere sulten, tværtimod. Det er vigtigt at I tilbyder hende små og hypige måltider. Det er også med til at holde hendes blodsukker i et jævnt niveau og give hende lyst til at spise. Samtidig er små hyppige måltider nødvendige for at sikre hende energi nok til alle de bevægelser hun skal lave i løbet af dagen (krybe, kravle osv.).
Der er ikke noget i vejen for at hun fortsat får flaske, men det vil være hensigtsmæssigt at hun får en flaske f.eks. om morgenen og om aftenen. Resten af dagen forsøger du at tilbyde vand eller lidt mælk af en kop (mest vand).
Konklusionen er altså at I forsøger at skære ned på mælkeindtaget via flaske og i stedet tilbyder vand/mælk af kop i løbet af dagen og midt på natten. I takt med at hun bliver bedre til at spise med fingrene og har mere plads til den egentlige mad, vil der også glide mere fast føde ned, således at hun bliver mere mæt og dermed sover bedre. Tingene hænger jo sammen:o)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder