Annonce

Annonce

Svar: Nat amning


21. maj 2012

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Guldklumpens mor

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om at det er du nu er alene med din datter gør at jeres behov for hinanden og dermed amningen nok er blevet forstærket. Du har naturligt været ked af det og har ikke haft det store overskud til at trappe ud af amningen og slet ikke om aftenen og natten og samtidig har din datter fundet tryghed og ro i brystet, i en hverdag som jo har ændret sig ...

Men nu er tiden kommet til at afhængigheden af brystet skal mindskes og det handler ikke om at hun skal græde ulykkeligt i længere tid eller skal have "en kold tyrker", - det er vigtigt at hun stadig er tryg, når hun skal sove og forbinder det at sove med noget rart. Derfor er det også vigtigt at der sættes noget andet og ligeså dejligt i stedet. Hun / I skal have et nyt ritual, I skal skabe nogle nye rutiner, som vil fungerer rigtig godt på sigt - ikke bare nu med i tiden frem.

Hvor hurtigt du skal gå frem afhænger helt af dit temperament og af hendes behov. Og som du beskriver det, så vil jeg faktisk foreslå at I sover i samme seng. Du er alene med hende og hun kan sagtens sove i fars side af dobbeltsengen. Der er ingen grund til at du efter amning flytter hende til egen seng, hvor hun så bliver ked af det og protesterer. Hun kan blive liggende ved siden af dig og hun kan, når hun vågner om natten, naturligt søge dig og blive beroliget af at du stadig er der og derfor sove videre med din nærhed, men uden at behøve brystet.

Du bør stoppe amningen om natten. Det er fint at amme hende 1-2 gange, men hun bør ikke sove med brystet i munden hver time natten igennem. Men at du ikke skal amme hende er jo ikke det samme, som at hun ikke skal have nærhed og fysisk kontakt og mærke at du er der for hende.

Nogle gange kan det være nødvendigt at stoppe amningen helt, fordi barnet bliver forvirret af nogle gange at kunne få lov til at amme og andre gange ikke kan. Hun kender jo ikke klokken og ved derfor ikke, hvorfor hun nogle gange kan få lov og andre gange ikke kan ... Men andre gange kan børn godt lære at skelne og lære at amningen er forbundet med aftenputningen og ikke andre tidspunkter.

Jeg vil foreslå dig at du arbejder på en trin for trin plan der ser således ud:

Start med at amme hende i din seng. Du kan ligge ned og amme hende og så forsøge at lirke brystet ud af munden på hende, før hun sover helt. Du skal nå dertil, hvor hun slipper brystet, kikker på dig, smiler til dig, triller om på siden og sover videre.

Samtidig med at du gør dette, så syng en bestemt sang for hende og kærtegn hende på en bestemt måde, giv hende en putteklud eller lignende, der dufte af dig, som hun altid sover med - både hjemme og i dagplejen.

Du kan også starte med at sidde op og amme hende og så stille og roligt lægge hende fra dig ved siden af dig og lægge dig med hende, men uden brystet. På den måde får hun brystet, men amningen afbrydes, når du så lægger dig ned med hende, hvor hun så får masser af fysisk kontakt og nærhed. ...


Annonce

...

Igen skal du så være der for hende, holde om hende, vugge hende blidt, kærtegne, synge en sang, putteklud, sove bamse eller lignende.

Og næste skridt, kan så være en godnathistorie du læser højt, hvor I ligger ved siden af hinanden i din seng, eller hvor du sidder med hende i favnen i din seng eller hvor hun ligger ved siden af dig og du sidder op og læser. Din monotone stemme, vise hende billederne i bogen osv. kan være det nye ritual som hun stille og roligt får indført.

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen trives med puttebamse, putteklud, godnathistorie osv. og det kan du så småt godt arbejde på at introducere nu, så det bliver en del af jeres putteritual.

Hun får stadig lov til at ligge ved siden af dig i din seng om natten.

Stille og roligt erstattes amningen af lidt lun mælk af en kop og hen af vejen bliver dette til en tår vand i stedet for mælk. Ritualet er det samme - lidt at drikke, putte med bamse og klud, være ved siden af mor, få læst godnathistorie osv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og sidste skridt er så at hun puttes i egen seng og lærer at sove der - igen samme ritual som I plejer at have, hvor du er der stadigvæk, læser for hende, taler om dagen osv. men hvor hun ligger i sin egen seng.

Du skal naturligt amme hende og lige nu er det fint at amme 2 gange i døgnet f.eks. inden putning og sen aften eller inden putning og en gang midt nat. Du skal ikke introducere flaske, for det er meningen at hun skal helt væk fra at sutte på bryst og flaske om natten. Flaske er i forhold til hendes alder et skridt i den forkerte retning.

Du skriver at du lie nu vælger at amme hende hver anden time om natten, og det er vigtigt at du forsøger at finde ressourcer til at stoppe denne vane, selvom det virker som den lette løsning og jo er det der umiddelbart virker. Det er her en forudsætning at hun får mad og væske nok hele dagen igennem, ligesom det er vigtigt at hun ikke falder i søvn med brystet, men kan overgive sig til søvnen uden at have brystet i munden.

Hvis hun græder ulykkeligt, så må du give hende brystet, men gøre det kortvarigt, så hun igen lærer at sove uden og så må du holde fast i at du jo er der for hende, du putter med hende, trøster og beroliger, hun er ikke alene, du passer på hende og får al den tryghed og nærhed du kan give, men ikke brystet. Nogle gange skal du måske give brystet 5-7 gange før hun accepterer ikke at have det i munden og det er okay.

Du må forberede dig på at hun protesterer, når du ikke automatisk tilbyder brystet og hun må godt protestere. Det gælder generelt at din datter nogle gange vil protestere, når tingene ikke går som hun gerne vil have, det sker på puslebordet, det sker når du forhindrer hende i at lege med visse ting og hun må naturligt også gerne protestere, når du ikke automatisk tilbyder hende brystet. Det er vigtigt at du kan rumme hendes protester og frustration også selvom det er om aftenen eller natten ...

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce