Annonce

Annonce

Svar: Skemad - 6 mdr.


14. maj 2012

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nadia

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og der er rigtig dejligt at høre at du har min bog om børn og mad - også selvom du nu sidder i USA .. :)

Det er rigtig vigtigt at du udnytter din datters naturlige nysgerrighed og lyst til at putte i munden. For det lyder faktisk som om at hun har denne lyst - du fortæller jo at hun godt vil spise et par skefulde, det er først derefter hun lukker munden ...

Derudover er det rigtig vigtigt at du forsøger at holde antallet af amninger nede så hun ikke ammes mere end 6 gange i døgnet og ud over dette tilbydes vand af kop. Det vil være rigtig godt at du forsøger at følge en rytme, hvor du tilbyder din datter skemad, når hun vågner af en lur og tilbyder mælk inden hun så skal sove igen. Og på den måde er det også super fint at hun helst spiser ved brystet, når hun er træt, så brystet / mælken indgår som en naturlig del af hendes putteritual.

Det er vigtigt at du tilbyder hende små hyppige måltider og at du holder fokus på at lidt er bedre end ingenting. Det skal altså lige nu være helt okay at hun kun spiser 3 skefulde, det der er vigtigt er at I forsøger at holde en helt fast plan for dagen og således har nogle faste rutiner omkring det at spise. Det betyder at hun f.eks. skal sættes i den høje stol hver gang det er tid til skemad. Og det betyder også at du skal give hende mad i hånden at gumle på. Det kan være friske bløde frugtstykker, brødskorper, agurkeringe eller lignende, som hun kan opbløde med spyt og sutte og gnaske på. Det stimulerer hende mundmotorisk, og det giver hende samtidig en fornemmelse for mad og smag, samtidig med at de aktiverer enzymerne i spyttet og maven, så lysten til at spise aktiveres, - det fremmer appetitten :)

Hun skal tilbydes forskellig slags mad, og gerne mad som du selv spiser, mad der smager af noget. Du må meget gerne lave mos af forskellige smagfulde grøntsager, og gerne give hende lidt sovs på. Hvis du laver lidt tomatsovs eller lidt sovs generelt lavet med sødmælk, så må hun fra 6 måneders alderen gerne få lidt af dette på sin mos. Hun skal også have kød og fisk i sin grøntsagsmos hen af vejen.

Så lige nu skal du prøve at motivere hende til at spise ved at starte alle måltider med lidt mad i hånden. Det er rigtig vigtigt at hun sidder med ved bordet, sidder i høj stol når I skal spise og at I har en rutine omkring dette. Hun skal altså forbinde det at blive sat der med at spise, hun skal ligesom vide, hvad der nu skal ske.

Det er derudover vigtigt at hendes mave fungerer. Du skal sikre dig at det ikke er forstoppelse, der påvirker hendes lyst til mad. Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop.

Nu hvor hun er 6 måneder gammel, må hun få næsten alt og du må som sagt meget gerne tage mere udgangspunkt i din egen mad. Du kan lave grøntsagsmos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Du må gerne variere mellem de færdiglavede babyprodukter og de hjemmelavede. På hylderne i supermakedet finder du sikkert et langt større udvalg af babymos og babygrød end vi har har i DK og du må godt give hende noget af dette, som variation til din egen mad. Det vigtigste lige nu er at hun kommer igang med at spise :)

Nogle børn er utroligt meget på, kigger sig omkring, reagerer på mindste lyd - drejer hovedet efter det, - de fanger ligesom alt. Hvis din datter er sådan en pige, som er rigtig meget på, så kan det være svært for hende at holde koncentrationen omkring skemad og det skal du hjælpe hende med.

Sæt hende i den høje stol foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, ...


Annonce

... mmm, mam mam mam, dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.

Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om. Når du siger "mam-mam", så åbner du naturligt selv munden og samtidig signalerer du mad og betydningen af ordet og det spejler hun sig i.

Det gør som sagt ikke noget at hun kun spiser få skefulde, det er bedre end ingenting og det er vigtigt at I får en fast rytme omkring det. Derfor synes jeg også at du skal begynde at tilbyde hende skemad 3 gange dagligt og det gør ikke noget at der kun glider 5 skefulde ned hver gang, hvis hun så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Amning, sover lidt videre som nu

Morgen 8: Tilbydes frugt i hånden at gumle på og du følger efter med grød af ris, hirse, boghvede, quinoa, havregrød, øllebrød. Variation så hendes nysgerrighed påvirkes. Evt. med frugtmos på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 9 som nu

Frokost 11.30: Starter med lidt brødskorper, en agurkering eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop. Og du følger så efter med grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med kød eller fisk i mosen. Det kan være rester fra aftensmaden, du kan også købe et glas med mos. Det er igen ikke så vigtigt, hvad det er om det er hjemmelavet eller købt, lige her i starten hvor hun skal lære at spise, er det vigtigt at det er noget varieret og noget hun finder interessant. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur 12.30-13 som nu

Eftermiddag 15/16: Tilbydes igen lidt frisk frugt i hånden at gumle på, lidt frugtmos, vand af kop. Jern og d-vitamin kan gives ammen med frugtmosen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og powernapper

Aften 18: Starter med brødskorper eller lignende i hånden at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos, kød og fisk. Igen kan udgangspunktet være jeres mad, så hun får noget der smager og dufter og det hun ser, at du også spiser ... :) Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-24: Ammes

Amningerne vil i 7 måneders alderen ofte trappes ned, så hun der ammes 4 gange i døgnet. Det vil være formiddagsamningen og eftermiddagsamningen der forsvinder. I stedet erstattes med et mellemmåltid og vand af kop.

Ellers skabes plads til både amning og skemad ved netop at give skemad, når hun vågner og bryst inden hun skal sove.

Du skal ikke "tvinge" hende til at tage brystet, hvis hun tydeligt protesterer. Hvis hun har svært ved at koncentrere sig om amningen og du kan mærke at hun har brug for brystet og skal have hjælp til at tage fat, så prøv at lægge dig med hende i dobbeltsengen, så hun kan tage brystet, når hun er parat til det. Nogle gange har hun måske brug for lige at koble helt fra før hun er parat og det kan her være en rigtig god idé at I ligger sammen, så hun styrer det og tager fat, når hun kan og det ikke er dig der presser hende, - det sker i hendes tempo ... :) Og du får samtidig også hvilet dig lidt :)

Børn kan godt få for meget mælk, så de ikke indtager skemad nok - men netop derfor er det igen vigtigt at starte med lidt skemad og så tilbyde brystet inden søvn. På den måde går der tid imellem begge dele og hun kan die den mængde ved brystet, hun så har behov for.

Mængden af skemad varierer meget, for nogle børn vil et fuldt måltid være 1 dl for andre vil det være det dobbelte og det er helt okay. Igen er det vigtigste at hun spiser og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart. Som nævnt vil hun i 7 måneders alderen begynde at kunne spise så meget skemad og drikke så fint af en kop, at det vil være passende med 4 amninger i døgnet - igen for at der er plads til begge dele :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce