Brev:
Korte dagslure og falder kun i søvn i mors arme
Kære Helen
Jeg skriver til dig, da jeg simpelthen ikke ved, hvordan jeg skal gribe putningen af min søn an.
For at du har hele forhistorien kan jeg fortælle at min søn blev født 14 uger for tidligt og var indlagt i 16 uger. Han er født i september men med udgangspunkt i min terminsdato ultimo december, bør han befinde sig på et udviklingstrin svarende til at han er 4,5 mdr. gammel. Efter en meget hård opstart for alle i familien går det rigtig godt med ham. Han er en glad og livlig dreng, der ikke viser nogle tegn på at være specielt sansesart eller lign.
Udviklingsmæssigt følger han også godt med og opfører sig mere eller mindre som en lille dreng på 4 mdr.
Vores udforinger med at få ham til at falde i søvn selv har derfor i udgangspunktet heller ikke noget at gøre med at han er præmatur - tror vi - men er vist bare et spørgsmål om at vi måske har skabt nogle dårlige vaner, som vi ikke kan komme ud af igen.
Han sover ca. 4 gange i løbet af dagen. Ligegyldigt hvornår på dagen, om han er i barnevogn eller i sin egen seng vågner han næsten på minuttet efter 45 minutter. Når vi ikke lige går tur falder han altid i søvn ved at jeg sidder med ham og hopper på en pilatesbold til han sover. Jeg kan godt få ham til at sove et par timer eller tre om eftermiddagen, men så kræver det en hård indsats, hvor jeg hopper med ham af flere omgange og til sidst lader ham sove den sidste time i mine arme. Han kan heller ikke falde i søvn igen efter de tre kvarter, når vi er ude at gå med barnevognen. Om natten sover han fra ca. 19 til ca. 6 næste morgen, og når først han sover rigtigt, vågner ...
... han kun op for at få mad to gange.
Han får flaske ca. 8 gange i døgnet (90 eller 120 ml og enkelt gang 150.). Om dagen med ca. 2½-3 timers mellemrum og så 2-3 gange om aftenen/natten. Han får lidt grød formiddag og aften suppleret med flaske.
Når vi lægger ham kl. 19 prøver vi at sørge for at han får mad lige inden - 150 ml. på flaske, så han er fyldt godt op. Får at få ham til at falde i søvn sidder jeg som sagt med ham i mine arme på en pilatesbold. Han kæmper meget imod, men falder dog oftest i søvn efter 15-20 minutter. Når vi så lægger ham vågner han enten med det samme igen eller også vågner han umiddelbart efter, og så kan vi begynde forfra, dog med lidt kortere tid på bolden. Dette gør vi rigtig mange gange i 1-2 timer efter vi har lagt ham første gang og til sidst er vi nogle gange nødt til at give ham lidt mere mad før vi kan lægge ham uden at han vågner igen.
Det vi gør nu er jo på ingen måde optimalt og vi ved også at han på et tidspunkt gerne skulle lære at falde i søvn selv. Vi har prøvet nogle gange at lægge ham i sin vugge, når han er godt træt. Vi har prøvet med sutteklud, sang, nussen, en uro med spilledåse, men ligegyldigt hvad vi gør, og hvornår på døgnet vi prøver det, bliver han meget urolig og ender ofte med at græde. Så tager vi ham selvfølgelig op og fortsætter som vi plejer.
Jeg kan simpelthen ikke se for mig hvordan jeg nogensinde skal få ham til at falde i søvn andre steder end i mine arme. Jeg har efterhånden godt ondt i ryggen og synes også at jeg bruger enormt meget tid på at få ham til at sove. Kan du hjælpe?
Venlig hilsen
En lidt udmattet mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.