Svar: Vedr. bristning og fødsel
Kære Marie
Tak for dit brev og tillykke med lillepigens 2 års fødselsdag :)
Det er helt naturligt at du er usikker omkring en ny fødsel, med det forløb du har bag dig og det vil være rigtig godt at du, når du bliver gravid, taler med jordemoderen om dette allerede fra starten.
Jordemoder og læge vil kunne finde din tidligere fødejournal frem og vil kunne se hvad der er sket og vil ud fra dette kunne tale med dig om, hvordan det vil gå når du skal føde igen. Det vil være en rigtig god idé at du beder om at få en samtale med en obstetrisk læge (en fødselslæge), gerne tidligt i forløbet. En obstetriker er uddannet til netop at vurdere din situation og hvad der vil være bedste fødsel for dig og for det kommende barn.
Til en sådan samtale vil jeg foreslå dig, at du for det første er ærlig omkring hvorvidt du har lyst til at føde igen og om du er bange for det. Du skal overveje om du ønsker at gennemgå en vaginal fødsel eller om du måske vil have et kejsersnit, og du skal tale med obstetrikeren om fordele og ulemper ved begge dele.
Den ...
... obstetriske læge skal også vurdere om du er i risiko for at få en ny bristning. En
sphincter-ruptur grad 3 og efterfølgende kateteranlæggelse osv. er vigtig at vurdere risikoen for - det er ikke pjattet eller hysterisk og det skal naturligvis vurderes, hvad der er bedst for dig og barnet og hvad risikoen er. Det er slet ikke sikkert det vil ske igen, det afhænger helt af hvad årsagen var sidste gang. Risikoen afhænger af barnets vægt, hvor hurtigt barnet bliver født, om barnet bliver født med cup og om der generelt er overblik over fødslen ....
Og så skal man vurdere dine gener. Altså hvordan har du det med at holde på vandet og afføringen nu, hvordan med prutter, hvordan fungerer dit sexliv osv. Det har altsammen betydning for om man vil anbefale dig at føde vaginalt igen eller i stedet vil anbefale kejsersnit.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så når du bliver gravid, så skal du bede om at få en samtale med en obstetrisk læge, en fødselslæge, og drøfte din tidligere fødsel og din nuværende situation.
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt