Svar: Problemer med min mor og stedfar

---

Kære du

Tusind tak for dit brev og alle dine tanker.

Det er rigtig dejligt at høre at du har købt min og Sigrid Riises bog "De bedste (bedste) forældre" - det kunne være at du også kunne få dine forældre til at læse den. Den handler jo netop om, hvordan man kan bygge bro imellem generationerne, fordi alle vel som udgangspunkt vil det bedste for det lille barn ... :)

Og for at citere mig selv fra bogen: "Rygning er beviseligt skadeligt for børn - rygning og børn hænger ganske enkelt ikke sammen. Så når bedsteforældre vælger tobakken i stedet for barnebarnet, stiller de deres børn i et kæmpe dilemma: Skal de vælge et godt forhold til bedsteforældrene eller udsætte barnet for passiv rygning. Det kan bedsteforældre ikke være bekendt! Og skal jeg udtrykke det meget groft, er passiv rygning mere skadeligt for barnet end manglende samvær med bedsteforældre." Citat "De bedste (bedste) forældre" side 131.

Så dine forældre kan ikke være det bekendt. Det er simpelthen ikke i orden at de stiller dig i det dilemma. Du er nødt til at holde fast i hvad du mener er bedst for din dreng. Og ja, måske kan du ikke få dine forældre til at forstå det, måske vil de ikke respektere det, men det må du så prøve ikke at lade dig gå på af. I kan være sammen, de kan komme hos jer, besøge jer, I kan tage på fælles ture osv. men du vil ikke have at de ryger sammen med din dreng og du vil ikke udsætte ham for passiv rygning - det er en beslutning du har ret til at tage, som mor. Hvad de gør for sig selv eller ved sig selv, det kan du ikke blande dig i, men du kan og du skal blande dig, når det drejer sig om dit barn.

Og så skal du naturligvis gøre op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig og hvor dine grænser går. Det er ...

---

---

... vigtigt for din dreng at have sine bedsteforældre, det er vigtigt for ham at kende sin historie og derfor synes jeg som udgangspunkt at I skal prøve at finde ud af at være sammen på en måde, hvor I kan være det. Du skal overveje, hvordan rammerne skal være - hvor I mødes og måske hvor tit I mødes. Du kan ikke lave dine forældre om, du kan ikke ændre på deres indstilling, men du kan mærke efter, hvad du selv vil være med til og under hvilke rammer du kan være til at mødes.

De kan derfor godt synes at du er en hønemor, de kan godt sidde med en holdning om at "ingen tog skade af tingene, som de var før" - og vi kan så godt blive enige om at det er noget vrøvl, men får sandsynligvis ikke noget ud af at gå ind i den diskussion. Så du kan vælge at lade det passere eller du kan vælge at sige fra og markere, hvor dine grænser er - det er op til dig. Måske ses I så kun 1-2 gange om året og mødes kun hos jer, men så er det sådan det er og du lever så med det, fordi det er sådan det kan fungere.

---

---

---

Og så kunne jeg også rigtig godt tænke mig hvis din mand eller svigerforældre nogle gange ville gå ind og blande sig, når dine forældre angriber dig, så du ikke sidder alene og skal forsvare dig ... Det ville være rigtig dejligt, hvis bare én tog dig i forsvar og f.eks. sagde at du er den bedste mor jeres dreng kan have eller lignende, for hvem tør sige det imod ...?! Så måske ville det også hjælpe dig, hvis du talte med din mand og dine svigerforældre og andre om, hvordan du føler dig angrebet og beder dem om at hjælpe, når det sker ... bare en tanke ... :)

Jeg tror ikke I "finder vejen tilbage". Men I skal i stedet finde ud af, hvad vejen skal være frem ... :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---