Brev:
Nu driller luren i dagstimerne
Kære Helen
Nu gik det lige så godt… Vi syntes lige at vi havde fået en rigtig god rytme op at køre med vores 8 mdr gamle datter. Hun har aldrig været den fødte sover, men med din hjælp derinde og dine bøger, havde vi fundet en god døgnrytme, hvor hun kun vågnede op til drømmemåltidet omkring midnat og så igen for at få lidt at spise kl 5.
Så helt af sig selv, begyndte hun at sove igennem det måltid der lå kl 5 og nu vågner hun heller ikke hver gang til drømmemåltidet. Så pludselig står vi med et fantastisk barn, der sover næsten hele natten igennem uden opvågninger. Så langt, så skønt og vi klager bestemt ikke! Men nu er det som om der så i stedet går lidt kludder i dagslurene. For at forklare starter jeg lige med at udpensle vores dagsrytme (som i store træk er bygget op efter din bog om ’mad og børn’):
(Bemærk at vi til hovedmåltiderne giver ca. 50-70 ml mme i kop i stedet for vand. Dette skyldes at hun næsten ikke gider sutteflasken eller brystet mere i dagstimerne)
Kl 6.00-6.30: Vågner helt op (eftersom vi ikke længere tager hende ind i vores seng ved kl 5 måltidet, er dette blevet flyttet fra kl 7., for nu vågner hun hurtigere op idet vi ikke holder hende hen)
Kl. 7.00: Morgenmad: Havregrød og mme i kop
Kl. 8.00: Frugtmos med fuldkorn og vand i kop + evt lidt håndfrugt
Kl. 8.30-9.00 (nogle gange meget svært at trække hende hertil, da hun jo står tidligt op): Puttes til formiddagslur, uden flaske)
Kl. 10.00-11.00: Står op fra formiddagslur! Her har vi dagens første knudepunkt, for dette tidspunkt er meget varierende.
Kl 11.30-12.00: Frokost: Fuldkornsgrød/Øllebrød eller grøntsagsmos, gnavegrønt i hånden, rugbrødshapsere og måske andre lækkerier fra gårdagens aftensmad + mme i kop
Kl. 13.00-14.00: Puttes til eftermiddagslur – får en flaske (Det varierer dog meget hvor meget hun vil spise, men ellers får hun lidt i kop, da hun meget hellere vil drikke sådan). Denne lur er ofte lidt bedre, men max 1½ t.
Kl. 15.00-15.30 Står op fra eftermiddagslur
Kl. 16: Frugtmos med fuldkorn eller tykmælk og lidt frugt + vand i kop
Kl 18: Grøntsagsmos med kød/fisk og lidt gnavegrønt + mme i kop
Kl 18.45: Aftensbad så man bliver dejligt træt.
Kl 19.15-19.30: Puttes for natten. Får en flaske mme
Kl 00.00-01.00: Vågner muligvis og får bryst + mme i flaske
Der hvor vores dilemma opstår, er ved lurerne i dagstimerne. Vores datter står nu en time tidligere op om morgenen, da vi ikke kan holde hende hen, som vi kunne da hun sov hos mig fra kl 5 om morgenen. Jeg synes egentlig også at kl 6.00-6.30 er et fint tidspunkt at stå op på og vi kan lige så godt fortsætte dette mønster da vi alligevel alle skal op der, når jeg starter på arbejde om en måned. Men om morgenen bliver hun bare enormt hurtigt træt igen og pylrer rigtig meget. Muligvis skyldes det delvist at der er nogle morgen’pligter’ som hun ikke rigtig gider: Hun skal i tøjet, have natbleen af, vaskes, have (og vente på…) morgenmad og lege på gulvet i badeværelset mens mor og far hurtigt ...
... får bad. Men i hvert fald pylrer hun oftest lidt allerede 1 time efter at hun er stået op og gnider sig i øjnene.
Jeg vil helst ikke putte hende så tidligt, for så er dagen altså frygtelig lang for hende, hvis formiddagsluren allerede er overstået omkring kl 9. Vi har forsøgt os med at give hende en powernap kl ca. 7.30 (for det er også det eneste hun tager, hvis hun bliver puttet så tidligt) og så finde dagsrytmen bagefter, men dagene gik helt i kludder og de følgende lure blev også dårlige. Når vi i stedet holder hende hen indtil kl 8.30-9.00 er hun så overtræt, at jeg nogle gange har haft en storhulkende pige der slet ikke kan finde ro og andre dage vågner hun op efter kun 30-40 min og jeg kan simpelthen ikke få hende til at sove igen. Hun ligger så bare og leger og snakker i barnevognen.
Jeg har tidligere haft held til, at hvis hun bare lå og legede i 20-30 min, så blev hun træt nok og kunne falde i søvn igen. Men nu bliver hun ved og prøver jeg, at få hende til at slappe af (rokker/triller barnevognen, aer hende, putter hende med bamsen, giver hende sutten etc.), bliver hun meget ked af det. Hun prøver måske nogle enkelte gange at lægge hovedet til siden som om hun prøver at falde i søvn, men giver hurtigt op og bliver ked af det eller begynder at lege igen.
Efter en times tid ender jeg med at give op og tage hende op. Nogle gange er hun heller ikke så træt og pylret som jeg ville have frygtet af så kort en lur, men oftest går der max 1 time og så gnider hun sig i øjnene og er træt. Hvis jeg så forsøger at putte hende igen her, bliver hun helt ude af den og kæmper imod – det er som om der min skal gå 2.30-3 timer mellem lurerne, uanset hvor træt hun så er!! Ved eftermiddagsluren er det ikke altid helt så stort et postyr, men vi kan godt kæmpe lidt om hvor lang en lur skal være.
Hvad vil du foreslå at vi skal gøre?? Jeg har tidligere læst at mindst en af dagslurerne bør være omkring 2 timer lang for at komme dybt nok ind i søvnen, men det er godt nok sjældent vi oplever det. Med disse korte lure, har det godt nok også været svært ikke længere at give hende en power nap om eftermiddagen – den har vi ellers forsøgt at få ud af døgnrytmen over den seneste måned.
Det skal lige siges at jeg altid har haft nemmest ved at putte vores datter, ved blot at stille hende i barnevognen og så lade hende finde søvnen selv – og det har hun altid været god til. Går man derimod en tur med hende mens hun sover, falder hun godt nok i søvn, men går man længere tid end max 20 min, så vågner hun helt sikkert op igen mens man kører. Og jeg har forsøgt adskillige gange at få hende til at falde i søvn igen med en lang gåtur, men hun hygger sig bare og lægger sig slet ikke til.
Vores datter er stort set altid en glad og frisk pige. Men vi kan jo godt mærke at hun har brug for lurerne, selvom hun vågner og selv synes hun umiddelbart er frisk. Vi har brug for lidt råd til at finde en døgnrytme der virker. Hvad vil du foreslå??
De bedste hilsner
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...