Svar: Siger ofte nej
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt og kun tegn på en sund og god udvikling, at din dreng lige nu siger "nej!, til stort set alt hvad du siger og beder ham om .. :)
Din dreng er rigtig godt igang med at adskille sig fra dig. Han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed. Han har lært rigtig meget på to år, han kan meget nu og en uimodståelig trang til at gøre sine egne valg vælder lige nu op i ham. Det er en spændende, men også svær udvikling og det giver naturligt udfordringer i hverdagen, for når han skal foretage egne valg, så er han jo nødt til at være uenig med jer forældre. Han er nødt til at gøre det modsatte af, hvad I vil ... og derfor opstår der dagligt konflikter og netop de situationer, som du beskriver, hvor du beder ham gøre noget og han kategorisk nægter, siger nej og ryster bestemt på hovedet.
Nogle gange så kan man med list bede ham om at gøre det modsatte af, hvad I vil have ham til, og på den måde få ham til at gøre det I gerne vil ... men ofte virker det ikke. Andre gange er det løsningen at gøre som du gør "tælle til tre" og gøre det til en leg, hvor han så skynder sig og fokus bliver på at det skal være sjovt, mere end på at det er noget han skal.
Jeres dreng er igang med at skulle forholde sig til hvem han selv er og hvordan han påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og ud over at han siger "Nej!", så oplever du sandsynligvis også at han siger "Vil selv!" eller siger "det er min!" eller måske begynder at sige "jeg" i stedet for "mig". Alt sammen noget der viser at han er igang med at blive bevidst om, hvem han selv er.
Det er således helt normalt det du lige nu oplever, - ikke at det gør det mindre hårdt, at stå i situationen - og hans selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Han har brug for ros, det gør ham stolt og glad og når han bliver irettesat så bliver han naturligt ked af det, det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Han er med den alder han har nu meget følsom og meget sårbar overfor hvordan han bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det han siger og det han gør.
Det er helt rigtigt som du skriver, at det er vigtigt ikke at stille for mange spørgsmål og ikke give for ...
... mange valgmuligheder. Det kan f.eks. være en god idé at hjælpe og støtte hans lyst til selvhjulpenhed ved at lægge tøj frem, så han selv kan prøve at tage det på. Du skal være til rådighed, når han virker til at have brug for det, men lade ham prøve selv.
Der er rigtig mange gode ting i det du skriver, men jeg vil gerne komme med lidt forslag til hvordan hans nej´er også kan tackles og hvordan I måske nogle gange kan få lidt rarere dage. Mit forslag til ændring kunne f.eks. være at du nogle gange ikke spørger "vil du selv tage kondisko på?", men i stedet beder ham om at gøre det, f.eks. stiller skoene frem og siger "tag dine sko på, vi skal ud at køre".
Med hensyn til at forberede ham på at I skal køre, eller at I skal spise lige om lidt, så er det rigtig fint at du medtænker at han nogle gange lige skal have mulighed for at lege færdig og derfor forberedes. Jeg forstår det godt :) Men pas på at du ikke siger "vi skal spise om lidt" 3-4 gange, før det egentlig sker, for så er det rigtig svært for ham at vide, hvornår om lidt egentlig er ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv igen at inddrage ham, så du appellerer til hans lyst til at kunne og ville selv, så du f.eks. siger "kom ud og hjælp mig med at dække bord" og lad ham være med i forberedelserne til at I skal spise. Lad også ham være den der henter far, når det er spisetid, så han på den måde gøres aktiv i processen "vil du være sød at finde far og sige vi skal spise" og så det ikke er jer, der bestemmer, men så han får en følelse af at hans rolle er vigtig.
Når han nogle gange løber sin vej, så er det ofte fordi det bliver en leg for ham og fordi det giver ham opmærksomhed. Prøv nogle gange at dreje det hen på kontakt og nærhed, så når han løber, så løber du efter og siger "skal du være fræk din lille bølle" og fanger ham, kilder ham eller lignende, så han mærker at du er der og får masser af nærhed. For når han øver sig i at adskille sig, så har han også rigtig meget brug for at mærke at du er der for ham og er der 100 pct. og derfor er det rigtig dejligt at blive fanget, at du leger at du er en stor farlig løve der spiser ham eller lignende. Og bagefter vil han ofte være mere parat til at gøre som du gerne vil have...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.