Svar: 3½-årig som har det så svært

---

Kære søde du

Tak for dit brev. Dejligt at høre fra dig igen og naturligvis vil jeg gerne dele lidt tanker med dig :)

Der er ingen tvivl om at jeres børn konkurrerer om jeres/din kærlighed og opmærksomhed og især fra storesøster, mærker du det tydeligt. Det er her vigtigt at du ved, at søskende jalousi er en naturlig følelse.

Din datter føler en blanding af sorg, vrede og angst. Hun føler en sorg over at have mistet retten til at have dig for sig selv, hun føler en vrede over at skulle dele dig med lillebror og være sat i den situation og hun føler angst for at du måske bedre kan lide ham end hende ... Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at jeres datter får lov til at udtrykke disse og også får dem bearbejdet. Det er derfor vigtigt at I sætter ord på de tanker og følelser, som du nogle gange tror din datter går rundt med, ligesom det er vigtigt at du lytter og legaliserer de ting hun siger, så hun hører at du forstår hende ...

Så derfor er det helt okay at hun nogle gange siger "dumme mor!", for hun føler det uretfærdigt og det kan hun ikke sige - så i stedet siger hun at du er dum. Og det er rigtig vigtigt at du nogle gange lytter og hører at det ikke nødvendigvis er dig, der er dum, men det du gør, hele situationen, der er dum ...

Det betyder rent praktisk at hun godt må synes at lillebror er irriterende eller at noget er dumt og at du skal sige det højt. Sig til hende "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at ..." eller "det er også dumt, at ..." så hun føler sig forstået. Så det er okay at hun har de følelser hun har. Det betyder ikke at hun får sin vilje og det betyder ikke at hun får lov til at være efter sin lillebror, hun må ikke skubbe til ham, slå ham, smide legetøj i hovedet på ham osv. Her skal du naturligvis sige fra og det kan i sådanne situationer være nødvendigt at du flytter hende væk - "jeg sætter dig her, fordi du slog, man må aldrig gøre noget som gør ondt på andre!".

Men det er vigtigt at du prøver at finde balancen mellem at lytte og anerkende de følelser hun har men samtidig også holde fast i de spilleregler der er, for at I kan være en familie, hvor der er plads til jer alle fire "jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende, men jeg vil ikke have du slår!"

Søskende vil naturligt konkurrere om forældrenes kærlighed og opmærksomhed og som du selv er inde på, så fylder lillebror mere og mere, fordi han i kraft af sin alder bliver mere og mere mobil, tager legetøj, leger med storesøsters ting osv. Og du skal her naturligt forsøge at sikre, at han ikke har fat i noget, som hun har behov for er hendes. Hun skal have lov til at have visse ting i fred ...

Du skal også være opmærksom på om du nogle gange kommunikere anderledes med lillebror end med hende. ...

---

---

... Når du taler med ham, så er dit tonefald måske mere forstående og kærligt, du bærer ham ofte rundt, du hjælper ham med rigtig mange ting - og ved siden af står hun. Hun får stillet flere krav, fordi hun er det ældre, så forventes at hun kan klare flere ting selv, hun bæres ikke men kan godt gå på sine ben, ligesom hun godt kan spise selv osv. Og nogle gange har hun også brug for at få lov til at føle sig lille. Og det at hun nu begynder at gøre i bukserne, kan godt være en måde at blive lille på igen. Det er en måde, hvor hun er sikker på at få din fulde opmærksomhed.

Det er rigtig dejligt at du prioriterer at I går til dans sammen og prøver at hygge jer sammen og det er naturligvis vigtigt at du forsøger at være sammen med din datter, så hun mærker at du rigtig gerne vil hende. Men måske bliver det næsten for "krampagtigt" nogle gange, fordi der er afsat tid til at "nu hygger vi" og så lykkes det ikke og I bliver begge irriterede på hinanden.

Prøv nogle gange i hverdagen at inddrage hende i de dagligdagsting, - madlavning, borddækning, tømme opvaskemaskine osv. i stedet for at tingene planlægges for meget, for det handler ofte "bare" om at være sammen, at gøre ting sammen. Sæt også ord på, hvor dejligt det er at du har hende og at du slet ikke ved, hvad du skulle gøre hvis du ikke havde hende. Det er rigtig vigtigt at hun fornemmer at hun er noget særligt. Ikke i kraft af ting hun kan, men fordi hun er den hun er, ingen er som hende, hun har værdi, fordi hun er lige præcis den hun er ...

---

---

---

Det er rigtig dejligt at I har to børn og de skal nok finde ud af at være sammen og nyde de glæde der også hører med til at have søskende. Men det er svært for dem begge at forholde sig til den anden, de skal begge dele jer/dig og selvom det er svært, så prøv at se det som noget positivt. Det er jo godt at børnene har mulighed for at finde ud af, hvordan man skal håndtere jalousi og at de lærer at give plads til hinanden. Det er godt for dem, at vokse op med fornemmelsen af at der er plads til dem begge og at de begge har værdi. Derfor er det også super fint, at du forsøger at lave ting med dem hver især og at du fokuserer på at de begge skal anerkendes for den de er.

Det bedste du kan gøre er derfor ikke at forsøge at fjerne de følelser jeres ældste datter har, for det kan du ikke og det er naturligt at hun har det som hun har det. Men din opgave er at lytte og forsøge at rumme de følelser hun har. "Jeg kan godt forstå du bliver sur" eller "man kan godt nogle gange komme til at slå, men det gør ondt og man må ikke slå" osv. så hun hører at du forstår det, også selvom du holder fast i at der er visse regler og at reglerne skal følges.

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke - og stort knus fra mig til dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---