Annonce

Annonce

Svar: Dagsrytme og nedskæring af amning


29. april 2012

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nadia

Tak for dit brev :)

Med den alder din datter har skal du naturligt forsøge at finde balancen mellem at være fleksibel i forhold til amning, indtag af mad osv. samtidig med at du også skal forsøge at opretholde en nogenlunde rytme. Det er et eller andet sted vigtigt at du ikke "bare" lader din datter amme, som hun gerne vil, men prøver at få hende til at spise mere rigtig mad, fordi hun ernæringsmæssigt har brug for det. Og samtidig skal du naturligvis også lade hende få en ekstra amning, når du kan mærke at hun tydeligt har brug for det og den tryghed og nærhed det også giver hende ... det er svært, jeg ved det godt og derfor prøver jeg også at lave mine dagsplaner sådan, at der er plads til begge dele - både bryst og skemad.

Det er helt okay at din datter nogle gange sættes i barnevognen og I triller en tur eller at du triller hende lidt frem og tilbage i vognen og på den måde luller hende i søvn, så hun lærer at sove uden brystet. Når jeg anbefaler at man stopper amning om formiddagen, så er det fordi der er en risiko for at hun der spiser så meget, at det tager appetitten væk fra frokosten og det er ofte forholdsvist let at introducere et mellemmåltid om formiddagen og på den måde få erstattet amningen. Men, hvis du skønner at formiddagsamningen er vigtig hos jer og ikke påvirker hendes lyst til grøntsagsmos til frokost, så må du naturligvis gerne amme hende. Det samme gælder amningen om eftermiddagen - det kan jo være bedre at amme det ekstra om dagen end om natten, hvor I begge gerne må få jeres søvn ...

Det er også sådan at hvis din datter kan lære at sove uden brystet om formiddagen, så vil du stille og roligt også kunne lære hende det om aftenen, så hun bliver mindre og mindre afhængig af brystet i forbindelse med sin søvn. De er generelt lettere at lave nye rutiner i dagtimerne end det er om natten, hvor du selv er træt og mangler overskud.

Det er ikke sådan at din datter slet ikke skal ammes og du vil naturligt kunne bibeholde amning ligeså længe både du og hun synes det er rart. Du må ...


Annonce

... meget gerne amme hende, selvom hun på et tidspunkt bliver et år - amningen inden putning vil for mange være den amning der bibeholdes længst tid og nogle vælger at amme i flere år. Det er helt fint. WHO anbefaler faktisk amning i 2 år, fordi det kan forebygge brystkræft hos den ammende kvinde. Risikoen for brystkræft hos kvinder falder jo længere tid de ammer. For hver 12 måneders amning reduceres risikoen med 4,3%.

Men din datter har brug for anden mad, mere sufficient mad for at få sit behov for næringsstoffer og energibehov dækket. Modermælk alene gør det ikke og derfor skal amningen stille og roligt skæres ned og den øvrige mad sættes op.

Og netop 7-8 måneders alderen er rigtig vigtigt at udnytte, når det handler om at lære børn at spise. Sundhedsstyrelsen taler om at der er et vindue, som man skal søge at udnytte:


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


"Tilvænning til skemad bør ikke ske meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer ny smag og konsistens, specielt tyggemad." Citat "Anbefalinger for spædbarnets ernæring - vejledning til sundhedspersonale" Sundhedsstyrelsen, 2005.

Og derfor er det vigtigt at du forsøger at holde mængden af amning på et niveau der sikrer din datter mælk og væske, men som samtidig sikre hendes behov for skemad. Og så er det også sådan, at jo mere fast rytme I har, jo bedre vil du også hjælpe hende til at fornemme mæthed og sult. så naturligvis kan grænserne være lidt flydende en gang imellem, men det er som udgangspunkt en god idé at du forsøger at holde en vis rytme i løbet af dagen.

Og ja, så skal du nogle gange sige til dig selv at hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun nok lidt mere til det andet. Netop derfor er det vigtigt at der ikke går flere timer mellem at hun tilbydes mad, men netop får små hyppige måltider.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce