Annonce

Annonce

Svar: Kan ikke finde ro - 15 mdr.


23. april 2012

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der er flere ting som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig.

Din dreng ligger aldersmæssigt lige på grænsen til at han begynder at have lidt bevidsthed om at du er der, selvom du ikke kan ses. Når du går fra ham, så føler han sig alene og forladt og kan ikke forholde sig til at du er lige inde i stuen og han i værelset.

Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke når du går, om du kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer og det er derfor helt naturligt at han græder, når du går fra ham og lyser op i et stort smil, når du så kommer ind til ham igen, det er glæde over at du ikke var forsvundet, at du er der for ham stadigvæk.

Rytmen om dagen spiller også ind på nattesøvnen og det er her vigtigt at han har et fast stå op tidspunkt om morgenen og også sover, spiser, leger osv. til nogenlunde faste tidspunkter hele dagen igennem, ligesom et fast puttetidspunkt om aftenen også er en god idé. Det er dog også sådan, at han naturligt i øjeblikket, hvor han sover sent, vil være mere træt om dagen og derfor måske har brug for at sove mere der ...

Måske er han ved at kunne nøjes med kun en lur dagligt. De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at trives med en lidt længere middagslur og det kan godt tænkes at han befinder sig i denne overgang lige nu, så nogle dage har han stadig brug for to lure, andre dage, vil det være rigtig fint at han kun sover en lur.

Det at han nu går mere og mere rundt, oplever mere af verden på egen hånd osv. gør at han naturligt også klynger sig mere til jer. Han har ekstra meget brug for at vide at I er der, for at han kan selv ... og derfor vil børn i denne alder ofte klynge sig mere til deres forældre, når de skal sove og kan også vågne op og have brug for ekstra fysisk nærhed og kontakt i løbet af natten. Og det kan godt være derfor jeres dreng netop søger jer særlig meget lige nu.

I skal naturligvis give ham den nærhed han behøver. Det betyder at hvis det hjælper ham at falde i søvn og han bedre kan overgive sig til søvnen, ved at I sidder der, holder i hånd osv. så skal I naturligvis prioritere dette. Det er bedre at bruge 15 minutter med nærhed, ...


Annonce

... kontakt, læse en godnathistorie, holde i hånd osv. og han så falder trygt og roligt i søvn, end at gå til og fra og han så bliver ked af det og det hele trækker ud i timer ...

Du skriver at I bruger et par timer på at få ham til at sove, hvorefter han sover et par timer og så vågner og kommer ind i jeres seng. Du spørger om du skal lægge dig sammen med ham og jeg synes bestemt at du kunne overveje at gøre netop dette, for at han så trygt og roligt falder i søvn. Det kunne godt tænkes at han så ville sove bedre og du kan så her overveje om du vil flytte ham over i egen seng, når han så sover godt og du selv går i seng - så han starter i jeres seng og flyttes til egen seng i stedet for som nu starter i egen seng og flyttes til jeres ... nogle gange kan det godt lade sig gøre :)

Hans rytme er som sagt vigtig og det har her også noget at sige, om han f.eks. falder i søvn om eftermiddagen på vej hjem fra dagpleje. Hvis han gør det, så vil han også have svært ved at falde i søvn om aftenen. Hans indtag af mad osv. spiller også ind og det er rigtig fint at I om aftenen forsøger med både bad og grød.

Jeg vil lige sende dig en plan for dagen, som det kan se ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden evt. lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes evt. til formiddagslur og sover her måske kun 30-45 minutter og springer måske nogle dage helt luren over.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne suppleret med kogte pastaskruer, kogte grøntsager, stykker af frikadelle, 1/2 hårdkogt æg osv. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.

Puttes til middagslur. Hvis formiddagsluren er sprunget over vil han måske sove mellem 12-14, hvis han har sovet formiddagslur, vil han sandsynligvis sove lidt senere.

Eftermiddag 15-16: 1/2 bolle med smør, ost, en lille portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, grøntsager, kød, fisk, ris, pasta, sovs osv. Mad som I andre spiser, vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes en godnatgrød og puttes til natten ca kl 20

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce