Annonce

Annonce

Svar: Storesøster og flytning


23. april 2012

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor med blødende hjerte

Hvor dejligt at du er gravid og at I venter en lillebror - stort tillykke med det :)

Du spørger, hvornår det vil være bedst at flytte og mit umiddelbare bud vil være før lillebror kommer, hvis det kan lade sig gøre. Det bliver naturligt en stor omvæltning for jeres datter at flytte, - hun skal forholde sig til et nyt hjem, ny institution, nyt land osv. og det vil være rigtig godt, hvis "basen" kan være nogenlunde i orden, før lillebror kommer til.

Det vil være rigtig godt at hendes ting pakkes ned som det sidste og sættes op som det første, så hun har sin seng, sit legetøj osv. som hun kender og som gør hende tryg og på den måde hurtigt føler sig hjemme.

Det vigtigste er at hun har jer og at hun mærker at I er rolige og glade for situationen. Hun vil naturligt spejle sig meget i jer og måden I tackler det hele på og hvis I signalerer glæde ved alt det nye, så vil hun også føle det, hvorimod, hvis I stresser meget over det hele, så bliver hun naturligt også mere stresset.

Og så tænker jeg at det er rigtig godt, at du jo går på barsel og derfor vil være en del hjemme. Både i slutningen af din graviditet og når lillebror er kommet. Det giver mulighed for at være fleksibel i forhold til jeres datter. Hun har mulighed for at få en længere indkøringsperiode og nogle dage kan hun være ...


Annonce

... af sted i få timer, andre dage måske få lov til at være hjemme.

At blive tryg ved den nye familiesituation, at få en lillebror, tager tid og er noget der sker gradvist. I takt med at lillebror vokser, så ændres udfordringerne og han "fylder" forskelligt i forskellige aldre. Måske vil han være et stille spædbarn, der ikke fylder særlig meget fra starten og i stedet vil fylde ekstra meget når han begynder at kravle, pille i hendes ting osv. Eller måske vil han fylde mere i starten og være et barn der græder meget ... (det håber vi naturligvis ikke). Men det er mere for at sige, at du jo ikke ved hvad tiden bringer og hvad der sker, så det I kan gøre inden han kommer, vil være rigtig godt og dermed godt at flytte inden.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Viser det sig så at tingene alligevel falder sammen, så må I forsøge at få det bedste ud af det hele :) Rent sprogligt, så kan det sagtens gå. Jeres datter er vant til at der bliver talt dansk til hende og sandsynligheden for at pædagogerne vil forstå noget af det svenske hun siger er stor, så jeres datter vil naturligt føle sig forstået. Og børn i den alder er ikke så nøjeregnende med sproget, der er mange som har svært ved at tale eller som skal mestre flere sprog og børn har en fantastisk evne til at kommunikere med hinanden :)

Håber mine tanker giver lidt ro med på vejen, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce