Annonce

Annonce

Svar: Renlighed... mon det er nu?


23. april 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære mor i vildrede

Det lyder som om at jeres datter er interesseret i at smide bleen og begynder at være mere parat til dette og jeg synes derfor det lyder som en god idé at indføre lidt faste toilettider morgen og aften.

Det er vigtigt at hun stadig får ble på, så bleen bruges som et par trusser der trækkes op og ned. Det gør ikke noget, hvis hun når at dryppe lidt, så føles bleen stadig tør og hun roses for at bleen kan bruges igen og hun tisser på potte eller toilet. Hvis bleen skal skiftes, så er der heller ingen skæld ud, så er det igen positivt og rigtig godt at hun havde den på. Så der skal ikke være noget nederlag med våde bukser forbundet med at skulle være renlig, bleen er den ekstra sikkerhed, der giver succesoplevelser.

Du skal ikke spørge hende om hun skal tisse eller om hun vil prøve potten, men i stedet sige "kom vi skal lige tisse" og så tage hende i hånden og gå på toilettet, som en helt naturlig regel. I første omgang i forbindelse med at hun f.eks. skal i bad og naturligt får bleen af, så siger du "nu får du bleen af, så kan du sætte dig på toilettet" eller lignende, - som noget helt naturligt. Måske vil hun hellere på toilet eller potte, du kan prøve dig lidt frem - et ekstra toiletsæde kan give tryghed og en lille skammel som hun kan hvile benene på.

Når hun sidder der, så prøv at opfordre hende til at prutte. Børn i den alder synes ofte at prutter er sjove og når hun sidder og prøver at presse for at lave en prut, så kan du være heldig at der kommer en lille smule afføring med ud. På den måde kan du vise hende det og gøre hende tryg ved at det er der og at det er helt naturligt og fint.

Nogle børn vil, naturligt i forbindelse med at de får en mindre ...


Annonce

... søskende, næsten begynde at bruge "renligheden" som måden at få mors kontakt på. Så man som mor kan være sikker på at ligeså snart man sætter sig for at amme, så lyder det "jeg skal tisse ..!" eller "jeg er fæææærdig ...!" - og måske vil det være sådan hos jer. Det handler naturligt om at lillebror jo er en rival og konkurrent til din opmærksomhed, som hun naturligt vil søge :)

Du må i sådanne situationer nogle gange prioritere din dreng og andre gange prioritere hende, - så de begge får deres behov stillet. Prøv nogle gange at invitere hende med, når du sidder og ammer, så I f.eks. læser en historie imens og hun på den måde er inddraget og ikke udenfor :)

Du skriver at du er i tvivl om hvorvidt tidspunktet er rigtigt, i forhold til at hun netop også er blevet storesøster - og det må tiden vise. Det kan nogle gange godt være sådan, at netop det at hun er blevet storesøster motiverer til at slippe bleen, fordi hun føler sig stor og gerne vil have afstand mellem sig selv og lillebror der er en baby. Så nogle gange er det at blive storesøster medvirkende årsag til at bleen slippes - det ses også :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvor lang tid der vil gå er meget forskelligt, nogle børn bliver renligt i løbet af 1-2 uger - andre børn bruger flere måneder på at smide bleen og har svært ved det. Prøv om I kan følge hendes tempo så godt som muligt, så hun hele tiden er tryg ved det og synes det er okay :)

Sutten lyder det som om at I skal bibeholde lidt endnu, den lyder hun ikke parat til at smide helt endnu, men prøv at holde brugen af den nede, så den så vidt muligt kun bruges når hun skal sove og ellers har en fast plads, hvor den ligger til hun så puttes igen.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce