Svar: Raserianfald

---

Kære frustrerede

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres datter, hun lyder bestemt til at være en meget kvik pige på stort set alle punkter. Det er naturligvis rigtig dejligt og I skal virkelig nyde det, men også vide, at det naturligt giver nogle ekstra udfordringer en gang imellem. For det er rigtigt svært, når børn opfatter rigtig meget af det, der sker omkring dem og stadig ikke helt er i stand til egentligt at håndtere det hele - og jeg tror et eller andet sted, at det er her problemet ligger hos jer.

I skal i den forbindelse passe rigtig meget på ikke at forvente for meget af hende og ikke stille for store krav. Nogle gange kan det være en rigtig god idé at I vælger at gøre ting for hende, "nurser" hende lidt ekstra, ikke stille for mange spørgsmål eller giver for mange valg, men bare gøre det og bare vælger for hende, så hun skal koncentere sig så lidt som muligt. Når ma har en så opmærksom pige som I har, så kan hun meget let blive for "medinddraget" - nogle gange fordi I naturligt spørger hende, fordi hun rent faktisk godt kan svare for sig og andre gange, uden at I er bevidste om det, fordi hun opfatter hvad I taler om i køkkenet, selvom hun er i stuen.

Det er rigtig vigtigt at I i hverdagen signalere at I har styr på det. Når hun nogle gange ikke kan overskue maden, ikke kan overskue at tage tøj af og på, ikke kan overskue badet eller ikke kan overskue at lillebror tager hendes legetøj - så skal I signalere at I har styr på det, I er følelsesmæssigt stærke, når hun ikke er der og hun skal ikke bekymre sig eller tage stilling, det tager I jer af.

I skal lade hende være ked af det, frustreret, vred og møde hende ved at sætte ord direkte på den følelse du tror de har. Lad være med f.eks. at sige "du er også bare så hysterisk" eller "hold op med at skabe dig!". Sig i stedet "du bliver bare så vred lige nu" og "det er også dumt at du skal i bad, når du er træt, nu skynder vi os at få det overstået" eller lignende, så hun føler sig forstået og mødt. Det er ikke det samme som at hun får sin vilje.

Når hun har det svært og verden går hende imod, så prøv at opmundre med en energisk stemme og sig "det skal nok gå", så I ikke hænger fast i det svære, men prøver at komme videre "pyt med det" ...

I skal bruge fysiske beroligelse. Fysisk ømhed udløser ro i jeres datter, så jo mere I kan tage hende på skødet, holde om hende, vugge hende og på den måde berolige hende, jo bedre er det. Selvom hun nu er 3,5 år gammel, så må I gerne holde hende i armene, som "en lille baby" og så mærker jer helt tæt på. Nogle gange kan man ikke få lov med det samme og så må man lade hende være lidt - men stadig er det vigtigt at I viser jer tilgængelige. Er det nødvendigt at gå, så sig ikke "jeg går, hvis du skal være sådan", men sig i stedet "jeg kan mærke at du har brug for at være lidt alene, jeg går lige ud i køkkenet lidt" og "jeg kommer ind til dig om lidt, du må også gerne kalde på mig", når hun er så verbalt god som hun er, så vil hun sandsynligvis godt kunne tales til på denne måde.

Man siger at 90% af ...

---

---

... hjernens vækst foregår de første 5 leveår og selvom jeres datter udvikler sig i rivende fart og allerede har lært rigtig meget, så er der stadig forbindelser i hjernen der ikke er dannet og naturligt situationer, hvor hun kan reagere voldsomt på noget I oplever som bagateller, eller hvor hun måske reagerer meget voldsomt, med gråd, skrig og fysisk reaktion hvor hun slår, vrider sig på gulvet eller lignende.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

---

---

---

Når jeres datter reagerer som hun gør, men skrig og måske kaster sig ned i gulvet, måske slår ud efter jer eller lignende så sker der en aktivitet i pattedyrhjernen. Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du/I forældre aktiverer med jeres reaktion. Netop jeres reaktion er vigtig for at skabe forbindelse mellem hjernens dele.

Derfor er det vigtigt at I reagerer med lydhørhed, viser hende, at du forstår hvad hun vil. Det er naturligvis helt fint at sige AV!, Nej! eller lignende og også at flytte hende sætte hende fra dig, hvis hun f.eks. slår ud efter jer - så hun forstår, at det hun gør er forkert - men det er rigtig vigtigt at det netop er det hun gør, der er forkert og at hun ikke får en følelse af at det er hende der er forkert. Det er vigtigt at I viser hende at det er okay at hun har de frustrationer og stærke følelser som hun har.

Selvom hun på mange punkter er en stor pige og selvom hun virker stor i forhold til sin lillebror, så er hun stadig også en lille pige, der naturligt har svært ved at overskue verden. Og det er rigtig vigtigt at I viser hende, at I forstår det og at det er rigtig svært at være hende og at det også er helt okay, at hun har det som hun har det.

Og måske gør I allerede det hele og så må jeg sige, at konflikter jo ikke kan undgås. Det er en del af livets læring og der vil naturligt være konflikter i denne alder. Aggression, hysteri, frustration og fortvivlelse hører også alderen til. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre, har en vigtig rolle. Nogle gange kan man godt planlægge sig ud af en konflikt, men mange gange kan man ikke - og det er okay, det vigtige er hvordan man kommer igennem konflikten.

Jeg håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---