Svar: Amning - blid afvænning
Kære Nete
Tak for dit brev og velkommen til :) Det er dejligt at høre, at du allerede har kunne bruge nogle af de svar jeg har givet andre :)
Det er helt naturligt at amning indgår som en fast del af putteritualet. De fleste børn vil stadig have brug for mælk inden de puttes om aftenen, når de bliver et år. Det at sutte og få den lune mælk hjælper barnet til at koble fra og overgive sig til søvnen å en god måde og samtidig giver det ro i maven og gør at barnet sover bedre og længere :)
Det er rigtig fint og helt rigtigt, at du nu begynder at arbejde på at din dreng ikke falder i søvn med brystet i munden, men lige når at registrere, når han flyttes ned i sin seng. Det er rigtig flot at det lykkes nogle gange, men det er også helt okay at han nogle gange når at falde i søvn og derefter puttes og sover, - det er helt normalt for hans alder og sådan skal det være.
Antallet af amninger skrues ned i takt med at antallet af skemåltider sættes op og det betyder at hvor du lige nu måske ammer 6-8 gange i døgnet, så vil du stille og roligt kunne amme færre gange og din dreng vil spise mere skemad. De fleste børn vil stadig i 6 måneders alderen have behov for 6 amninger i døgnet ved siden af skemad flere gange dagligt og det er generelt en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor barnet stille og roligt får skemad, når det vågner og mælk inden det skal puttes og sove. På den måde sikrer du bedst plads i maven til begge dele.
Da du er begyndt med skemad og det går fint, så vil det sansynligvis være passende at øge til to måltider skemad i 5 måneders alderen (frokost og aften) og øge til 3 måltider skemad i 6 måneders alderen (morgen, frokost og aften) og stille og roligt indføres lidt mellemmåltider. I 7 måneders alderen vil det ofte være passende med 4 amninger i døgnet og de vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften ...
... og sen aften og på den måde erstattes amingerne formiddag og eftermiddag af mellemmåltider og amningerne skrues naturligt og blidt ned. På den måde vil din dreng også skulle lære at blive puttet til sin formiddagslur uden bryst og igen lærer det stille og på en blid måde, med mellemmåltid i stedet for bryst. Afvænningen eller nedtrapningen af amning sker altså stille og roligt hen af vejen.
Med hensyn til flaske og modermælkserstatning, så er det ikke noget du skal give, men noget du kan give. Hvis du har lyst til at amme og gerne vil amme så meget som muligt, så fortsætter du bare med det. Der er ikke nogen grund til at introducere en flaske, hvis du har lyst til at amme længe og din dreng ikke skal passes af andre osv. Hans behov for mælk kan fint stilles via amning.
Har du derimod lyst til at stoppe amning før han bliver 1 år, har du tænkt dig at starte på arbejde, vil du gerne have at andre skal kunne passe ham, så kan det være en god idé at introducere en flaske nu. Dette fordi jo ældre han bliver, jo sværere vil det ofte være at få ham til at acceptere flasken.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også sådan at modermælkserstatning mætter mere end modermælk så derfor oplever nogen effekt af at give en flaske med mme sen aften, fordi barnet så sover lidt længere og mere sammenhængende derefter. Der er dog ikke nogen garanti for at det virker og hvis din dreng sover fint på modermælk, så er der ikke grund til at give ham andet. Ekstra mæthed bør også skabes hele dagen igennem og ikke kun inden sengetid. Hvis man propper ham alt for meget inden han skal sove, så risikerer du at det virker modsat og han begynder at vågne og søge brystet ekstra hyppigt i stedet for at sove ...
Jeg håber at du kan bruge dette videre og vil også anbefale dig at læse to af mine bøger "Helens bog om børn og mad" og "Helens bog om børn og søvn".
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder