Svar: Kontakt - 5 mdr.
Kære LSK
Tak for dit brev :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, men er nogså nødt til at sige, at det jo er nærmest umuligt for mig at vurdere din drengs og din kontakt, da jeg ikke kan være i rum sammen med jer og derfor er du nødt til at drøfte dette med din sundhedsplejerske eller læge ... :)
Der er ikke noget i det du skriver, som får "adfarselslamperne til at blinke" hos mig. Din dreng udvikler sig rigtig fint sprogligt, og det gør han naturligt som en del af den kontakt der er imellem jer. Det er helt naturligt at din dreng nogle gange vil invitere dig til at snakke og at han andre gange "bare" vil ligge og snakke med sig selv. Han vil naturligt gøre begge dele.
Man kan sige at med den alder han har nu, så vil han begynde at blive mere og mere bevidst om at han via lyd kan få din opmærksomhed. Børn i denne alder vil f.eks. godt i forbindelse med at være forkølet begynde at hoste og efterfølgende, når de er raske igen, så kan de godt finde på at "hoste" fordi de er bevidste om at de med hostelyden får mor eller far til at kikke.
Det er også helt naturligt at han ikke kikker intenst på dig hele tiden, men nogle gange pludrer og samtaler I uden stærk intensitet. Der er også forskel på hvor intenst du kikker på din mand, når I taler sammen. Nogle gange ser du ham dybt i øjnene, andre gange ser du næsten ikke på ham, når du taler til ham ... men det betyder ikke at der ikke er kontakt imellem jer.
Det er vigtigt at du kan have øjenkontakt med din dreng og det lyder det som om at du har. Du kan tilkalde hans øjenkontakt med lyd og når han kikker væk og har brug for en pause fra dine øjne, så søger han dig naturligt igen senere, når han atter er parat. Og det er helt naturligt at han kikker væk og det skal han have lov til. Nogle gange kan du sagtens blive ved med at ...
... snakke til ham og hans øjen vil søge dine igen. Andre gang vil han have brug for en pause og lidt ro. Der er ingen faste regler, du er nødt til at prøve dig frem.
Man kan godt presse børn til at have for meget øjenkontakt, gør man det, vil de ofte begynde at græde og vil protestere og kikke væk, fordi det tydeligt bliver for meget for dem. Der er ikke noget der tyder på at du har talt for lidt med din dreng, der er heller ikke noget der tyder på at du taler for meget med ham, det lyder som om at du taler fint med ham ... :)
Det er helt naturligt, at han når han ammes nogle gange kikker på dig og andre gange "bare" koncentrerer sig om at spise. Nogle gange er det rigtig dejligt for ham at se på dig, se dig i øjnene, men ofte vil det være ligeså dejligt for ham at se på f.eks. din halskæde, dit bryst eller måske bare lukke øjnene imens han spiser.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig dejligt at lillebror tydeligt viser interesse i at kommunikere med storebror og ofte er kontakten mellem søskende tydeligere og en anden end den kontakt der er mellem voksne og barn. Børn kan godt se at de taler med børn og det gør det rigtig dejligt for dem at pludre sammen :)
Som sagt vil det være en god idé at drøfte kontakten med læge eller sundhedsplejerske. Du har tidligere skrevet at din sundhedsplejerske er sød, men at hun mener at "problemerne ligger i dit hoved" og at du ikke rigtig får noget ud af at tale med hende.
De fleste sundhedsplejersker har "åbent hus", "babycafe" eller andet, hvor man som forældre kan komme og det gælder også i den kommune hvor du bor. Her er der flere steder mulighed for at deltage i åbent hus. Du kunne derfor prøve at spørge en af de sundhedsplejersker, der er der, og på den måde få en andens mening .... :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :) Knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...