Brev:
Putning, sover sent
Kære Helen!
Jeg har et spørgsmål vedr. sovevaner som jeg ville blive rigtig glad for et svar på. Kan se af brevkassen at jeg heldigvis ikke er alene med dette problem.
Jeg har en dejlig søn på 2½ år, som på alle måder er yderst velfungerende, kærlig og virker tryg og harmonisk, men et lille energibundt fuld af fis og ballade, og det er jo dejligt nok.
Han har stort set altid været nem nok at putte, har altid været god til at sove og glad for sin middagslur. Har altid kunnet sove længe til middag og også om morgenen.
Problemet opstod da vi for ca. 2-3 måneder siden puttede ham i juniorseng…. Min holdning var, at han var for lille til dette, men da den tremmeseng han sov i begyndte at knage rigtig meget og vækkede ham når han vendte sig, så skulle vi have en ny seng til ham. Jeg var mest stemt for at købe en ny tremmeseng da jeg synes han var for lille til juniorseng, men min mand mente at det var spild, når han sikkert kun skulle bruge den maks 1 år mere, og vi i forvejen havde en juniorseng stående. Det blev derfor til at lillemanden blev puttet i juniorseng!
Første aften faldt han i søvn med det samme og moderen var jo super glad og optimistisk – for hvor var det dog bare gået uproblematisk. Men men men den efterfølgende aften og lige siden begyndte han at stå ud, for nu havde han jo lige pludselig fået en frihed der skulle prøves lidt af.
Vi fulgte ham i seng igen og igen og igen, og dette kunne stå på i flere timer, sommetider indtil kl. 22.00. Dagen efter er han jo så træt at han næsten ikke er til at vække.
Han er ikke et barn der skal meget tidligt op, sjældent før kl. 7. Han bliver puttet et sted mellem 19.30 og 20.00, og sover til middag i dagplejen og sommetider hjemme i weekend fra ca. kl. 12.45 til maks. 14.00
Det er ved at være meget frustrerende, og går os meget på, både fordi der ingen voksentid er, men ikke mindst fordi jeg synes at det er synd at han skal bruge flere timer på at falde i søvn om aftenen. Han er sjældent ked af det, han ligger mest og snakker, står op adskillige gange for at få vand, et kys mere, en ny ble, og hvad han ellers kan finde på alt imens han smiler. Vi følger ham dog som regel i seng igen, og siger godnat og sov godt. Men kort efter er han ude af sengen igen eller sidder og leger på værelset.
Han virker faktisk ...
... ikke træt (gaber sjældent om aftenen), så måske han bare slet ikke er træt, og så kan man jo godt forstå at han ikke kan falde i søvn. Men synes jo ikke at en dreng på 2½ år skal puttes senere end kl. 20.00 i hverdagene. Han sover stort set altid hele natten i sin egen seng, med mindre han vågner af en drøm og er ked af det. Han virker generelt meget tryg, og det om aftenen virker mest bare som om han ikke er træt og hellere vil lege/hygge. En sjælden gang ender det i gråd fordi han bliver overtræt.
Vi har så prøvet i denne uge at afskaffe hans middagslur for at se om det gør ham lettere at putte om aftenen (det har gjort det lettere nogle dage (ca. 40 minutter, men andre dage, som fx. i går igen 2 timer).
Har det også bare svært med at ”stjæle” hans middagslur, som han altid falder hurtigt i søvn til (indenfor maks et kvarter), og når han vækkes efter 1 time til 5 kvarter kører øjnene rundt i hovedet på ham, og kan næsten ikke åbne øjnene, så det virker jo også som om han stadig trænger til sin middagslur.
Vi har prøvet de sidste par dage i dagplejen at tage hans middagslur, hvor han så bare sidder stille og roligt og læser bog mens de andre sover til middag, men dagplejemor har faktisk svært ved at holde ham vågen, og hvis hun forlader rummet 5 minutter kommer hun tilbage til en sovende dreng. Så det virker ikke som om han kan undvære den eller også er det bare vanen der skal brydes?
Putteritualet om aftenen er bad, ren ble, puslehygge, tandbørstning m.v. Herefter læsning/sang i hans egen seng, lidt hyggesludder, en tår vand og kys og kram og nus. Det sidste tager ca. 20-30 min og er uden protester. Er begyndt at høre stille godnatsange, hvilket hjalp de første par dage, men nu igen uden resultat. Det tager ham ofte 1 og tit 2 timer før han sover. Synes det er frygtelig synd for ham og for os som forældre.
Er det korrekt at slippe middagsluren? Han er jo kun 2½! Eller skal han stadig sove til middag, evt. lidt tidligere eller kortere? Er det korrekt at vække ham fra luren når nu han sover så godt?
Kan vi gøre andet om aftenen, evt. putte senere? Er bare bange for at han så ligger længere i sidste ende (til senere end kl. 22.00).
Vi har seriøst brug for gode råd da det slider på os alle, og er blevet en meget dårlig vane.
Mange håbefulde hilsner
Villads’ mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to