Svar: Ændre rutiner
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Du kan som udgangspunkt ikke forvente, at din datter vil kunne lægges vågen i seng, ligge og kikke på ting, pludre lidt og så falde i søvn. Der er nogle børn der kan, men det er bestemt de færreste og det er derfor store forventninger at stille ... :)
Du kan dog sagtens arbejde på at du ammer hende som nu, men inden hun falder helt i søvn så flytter du hende over i sengen, hvor du ønsker hun skal sove. Hun skal der ikke være vågen, men være døsig og dermed lige registrere at hun lægges i sin seng og er væk fra din favn. Men stadig træt nok til at hun kan falde i søvn med din berøring, stemme og nærhed.
Normalt ville jeg anbefale at du kobler tremmesengen til din seng. Det vil sige fjerner den ene side af tremmesengen og sætter de to senge sammen. Du skal her naturligvis sikre dig at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Fordelen ved denne metode er at du lærer hende at sove i egen seng og hun lærer at forbinde sengen med stedet hun falder i søvn, men samtidig kan du give hende den nærhed hun har behov for, når hun vågner, har brug for stillingsskift eller bare lige skal mærke at du er der.
I dit tilfælde kan du naturligvis sagtens bruge denne metode, men da du er alenemor, er der jo også den mulighed, at du lader hende falde i søvn i den side af dobbeltsengen, som du ikke bruger. Du kan skubbe sengen helt op til væggen, så hun ikke kan trille ud over kanten og lade hende sove inderst. I fodenden kan du sikre din seng med en stor dyne eller lignende, som hun ikke kan forcere. På den måde kan du lægge dig med hende som nu, når hun skal sove og amme hende og berolige hende, lade hende slippe brystet, trille om på siden og sove og du kan gå ind i stuen og lave de ting du nu har at gøre. Og så er du stadig helt tæt på hende, hvis hun vågner og søger dig om natten.
Du fortæller at du for nylig netop er begyndt at amme hende og derefter lade hende slippe og selv falde i søvn og det er rigtig godt. Det er måden at gøre det på. Du fortæller også at det fungerer godt og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget der fungerer ... :)
Du må meget gerne give din datter en sut, når hun har brug for at falde til ro og overgive sig til søvnen, det er helt okay. Du skal bare være opmærksom på at du ikke per automatik kommer den i munden på hende, hver gang hun vågner om natten, me der netop med stillingsskift osv. hjælper hende videre i søvnen.
Du kan også kærtegne og bruge små ord, det vil på sigt også hjælpe hende til at kunne sove videre om natten. Hvis hun er vant til at blive puttet med "sshh-sssh", "nat-nat" osv. så kan du om natten sige de samme beroligende små ord og hun vil i nogle situationer godt kunne omme videre i søvnen, netop ved at høre disse ord, som hun kender og er tryg ved. Det er fint allerede nu at bruge disse ord, når ...
... du putter hende i løbet af dagen og også om aftenen.
En sengerand kan være en god idé, så hun ikke slår sig når hun ligger uroligt om natten. Jeg er ikke tilhænger af at komme barnet i sele, for at få det til at ligge roligt, jeg synes det er vigtigt at hun kan røre sig og skifte stilling. Og at hun er så motorisk aktiv om natten er helt naturligt for hendes alder og de næste måneder frem. Det er noget hun stille og roligt vokser fra - og hun vil naturligt også blive så stærk og motorisk dygtig, at hun på sigt selv kan skifte stilling og få lagt sig rigtigt igen. Netop derfor er det godt at hjælpe hende med stillingsskift fordi det er noget hun selv lærer og dermed ikke en dårlig vane du risikerer at give hende :)
Nogle har også glæde af at bruge en sovepose - duni-duo, slee-bee, drømmepose, voksipose osv. De fåes i mange prisklasser og kvaliteter. Det kan hjælpe barnet til større fysisk ro og hvis du har en sådan, som du f.eks. bruger i barnevognen om dagen, så må du også gerne bruge den om natten. Du skal bare sikre dig at I sover i et køligt rum og at hun ikke har for meget tøj på i posen, så hun ikke får det for varmt.
Det er helt normalt at hun i en overgang har brug for brystet og måske bare dier 30 sek. og så sover igen. Det må du gerne give hende, men stille og roligt skal du prøve at indføre kærtegn, en beroligende hånd eller lignende, så du stille og roligt netop kan nøjes med dette og ikke behøver give hende brystet i munden. Så hun lærer at nøjes med dig uden bryst :)
Hvis hun falder i søvn med brystet eller lærer at brystet skal være i munden for at sove, så vil hun blive ved med at vågne for at søge brystet og først sove når hun får det igen - det jeg kalder for søvnassociationsproblem. Det kan du læse mere om i min bog "Helens bog om børn og søvn".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis din datter bliver rigtigt ked af det, når hun lægges i egen seng, så skal hun ikke være der. Hun har naturligt brug for at mærke at du er der for hende og det er vigtigt at hun føler sig helt tryg. Det er vigtigt at hun ikke ligger og græder ulykkeligt i sengen og dermed forbinder sengen og det at sove med noget ubehageligt. I et sådan tilfælde skal du naturligvis derfor tage hende op, trøste, berolige og når hun så er faldet til ro, så kan du prøve at putte hende igen, hvis hun atter græder, så tager du hende op igen, trøster, beroliger osv. og prøver at putte igen.
Græder hun helt ulykkeligt, så drop sengen og lad hende sove tæt med dig :)
Det er ofte lettest at ændre rutiner, hvis man tager små skridt og ændrer en ting af gangen, så barnet hele tiden vænnes roligt til tingene og hele tiden føler sig fuldstændig tryg. Hvis der sker meget nyt på en gang, vil det naturligt kunne stresse barnet og virke meget hårdt :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.