Svar: Pludredialoger
Kære LSK
Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker omkring din lille dreng og hans evne til at pludre :)
Det er naturligvis rigtig vigtigt for dig at mærke kontakten mellem dig og din dreng og netop at mærke, hvordan I kan pludre sammen og til hinanden, respondere på hinanden verbalt. Du nyder naturligt dette og det er også rigtig skønt og for dig naturligvis med ekstra stor betydning, fordi du ikke ar oplevet det med jeres ældste dreng, der er født med Asperger.
Børn kommunikerer fra fødslen, både kropsligt, med glædesudbrud og med gråd og jo mere vi reagerer på barnet og barnets signaler, jo mere begynder vores barn også at kommunikere bevidst tilbage til os. Sprog skal stimuleres af os voksne, men barnet skal også selv være aktiv i forhold til sine omgivelser for at udvikle sprog og i modsætning til det du har oplevet med storebror, så lyder det som om at lillebror faktisk er aktiv og rigtig gerne vil kommunikere.
Du fortæller at han siger lyde som agry – agy og ing-ling-ging. At han nu er begyndt at lave skrig- og hvinelyde, og i de senere dage er han også begyndt at lave længere pludresætninger, hvor du næsten ikke kan få et ord indført - og det lyder rigtig godt. At du nogle gange stopper ham, så han tier stille og lytter til dig er helt normalt og du må godt pludre igen på denne måde, ligesom du også nogle gange bare skal lade ham pludre længe, han må også godt have "ene-samtaler" med sig selv en gang imellem, hvor han netop lytter til sig selv og de lyde han kan lave. Nogle gange vil han faktisk kunne skrige så højt eller skingert, at han forskrækker sig selv :)
Der er ikke noget der tyder på at han ikke kan høre og hans hørelse og ører er tjekket. Det er fint. Det er en forudsætning for at kunne tale, at man også kan høre. Det kan være en god idé at begrænse støj i hjemmet, for at han bedre kan koncentrere sig om at høre det, du gerne vil have ham til at høre - lyde fra opvaskemaskine, blender, fjernsyn, radio osv. kan forstyrre ham, når han gerne vil kommunikere med dig og du med ham. Så prøv at huske på, at der nogle gange godt må være stille omkring jer, når I pludrer sammen.
Med den alder din dreng har nu så vil han naturligt pludre, ...
... gurgle, grynte, klukke blandet med flere og flere vokallyde og han kan hvine højt. Stille og roligt vil der i løbet af de næste måneder også komme læbelyde til som "pprrr", "bbrrr" eller lignende og flere dybe svælglyde, hvor du kan høre at han forsøger at forme lyden helt nede i halsen. Og så begynder han ofte i 8-10 måneders alderen at sige ma, ba, da og lignende. Så sproget udvikler sig hele tiden og det lyder som om at din dreng er godt igang :)
Du må gerne hjælpe ham ved at du f.eks. synger små sange, gerne sange med fagter, hvor du bruger dine hænder og fingre imens du synger. F.eks. Lille Peter Edderkop, hvor du med fingrene klatrer og viser regnen osv. Når du lader krop og sang følges ad, så er det godt for den sproglige udvikling.
Sæt også ord på det du gør "nu skal du skiftes", "så skal du have bluse på - over hovedet, titte-bøh", "så den ene arm ..", "nu skal du spise, mmm mam mam, dejlig mad" osv.
Prøv at gentage de pludrelyde din dreng har og prøv også at introducere nye lyde som f.eks. læbelyde, så han fokuseres på nye sproglige udfordringer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder for mig som om at du skal blive ved med at gøre alt det du allerede gør og måske har du fået lidt nye idéer med på vejen her, som du nu kan benytte dig af. Det lyder også som om at din dreng er rigtig fint igang med at udvikle sig sprog og du skal nyde det og som du også selv skriver, give dig selv lov til at være lidt egoistisk her, fordi det netop er så dejligt at opleve det :)
Giv også dig selv ro ved at vide, at det er kompliceret at lære sprog og din søn kan ikke lære det hele på en gang. Derfor vil han også i perioder udvikle nogle bestemte sproglige ting mere end andre, måske vil han i perioder føje nye lyde til og i andre perioder ændre på sin udtale og i nogle perioder vil han bruge tid på at lytte til sig selv, hvor han i andre perioder vil have større lyst til at lytte til dig .. Det er helt okay og det er e del af hans sproglige udvikling.
Jeg vil også anbefale dig at læse min bog "sådan støtter du dit barns udvikling", der vil give dig et meget godt indblik i om din dreng udvikler sig som du nogenlunde kan forvente ..
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre