Brev:
Dagslure - 3 mdr.
Kære Helen,
Tak for en meget brugbar hjemmeside og lærerige bøger☺
Vores skønne datter, Ingrid, kom til verden d. 2. januar og er nu 3 ½ mdr.
Hun har fra hun blev født sovet godt om natten med amninger i sengen ca. hver 3 time. Hun bliver puttet ved 19 tiden og sover til ved 6-7 tiden.
Vores udfordring har fra begyndelsen af den unge dames liv været dagslurerne.
Til at starte med havde hun meget svært ved at overgive sig til søvnen. Vi har altid svøbt hende med god virkning og da hun var 8 uger fik vi en slyngevugge som også gjorde det nemmere at hjælpe hende til drømmeland. Når først hun sov, sov hun trygt og dejligt mellem 1-3 timer.
De sidste par uger har det ændret sig. Nu er det, stort set, ved hver lur nemt at få hende til at sove. Hun er mæt og meget træt efter tumling, snak, sang, pusling og amning.
Jeg ammer hende to gange mellem hendes lure, så jeg har ikke indtryk af, at hun sjatspiser.
Hun er helt sikkert blevet meget interesseret i verden omkring hende men jeg synes, at hun tager godt fat og får det mælk hun skal have.
Udfordringer er nu, at hun konsekvent og fuldstændig på slaget vågner efter 30 min.
Dette gør sig gældende i slyngevuggen, barnevognen og i soveværelset med nedrullede gardiner og mig ved hendes side.
Vi forsøger hver gang at hjælpe hende videre i søvnen ved at stå klar ved slyngevuggen - vi vugger, aer og shhhhér☺ For et par uger siden kunne vi, for det meste, få hende videre i søvnen. Nogle gange efter 5 min. andre gange efter 30 min. Hun blev ikke ked af det, lå bare med små øjne og til sidst ...
... lukkede de i og så hun sov mellem 1-2 timer.
Den sidste uges tid er det ikke lykkes at få hende videre i søvnen. Vi står vanligt klar ved vuggen men nu bliver hun ked af det efter ca 5 min. og vi tager hende op. Ligeså snart vi gør klar til at tage hende op fra slyngevuggen smiler hun og virker frisk.
Efter nogle lure virker det som om, at det var den mængde søvn (altså 30 min) hun havde brug for - andre gange bliver hun hurtig træt og pylret.
Det jeg har svært ved at vurdere er, hvornår vi skal hjælpe hende videre i søvnen og hvornår vi bare skal tage hende op efter de 30 min.?
Hvor længe og ved hvilke lure skal vi forsøge at hjælpe hende videre i søvnen?
Hun sover 3 korte lure om dagen:
Formiddag ved 9-10 tiden
Middag ved 13-14 tiden
Aften ved 16-17 tiden
Jeg kan læse i din bog at søvnbehovet for hende er ca. 15 ½ time. Som det er lige nu sover hun ca - 12 timer om natten ( de sidste nætter meget uroligt mellem kl. 3 og 5 hvor hun klynker lidt og mosler rundt) og 1 ½ time om dagen - altså ca. 13 ½ time. Det er jo ikke helt nok…
Jeg føler ikke, at Ingrid mistrives med sin rytme men jeg kan godt mærke på hende, at hun hurtigere bliver træt for tiden. Hun bliver tiltagende pylret efter ca. 1-2 timer vågentid.
Jeg tænker, at hun jo om natten godt kan komme videre i søvnen, så hvorfor er det så svært om dagen?
Du skriver også i din bog at dagslurene er vigtige for hendes udvikling - at hun gerne skal sove en lang lur i løbet af dagen.
Har du nogle forslag til hvordan vi kan forlænge en af dagslurene?
Mange varme hilsner
Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre