Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop og sovevaner


16. april 2012

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Ammestop og sovevaner

Kære Helen

Vi har den dejligste pige på snart 19 måneder. Hun er en livsglad, velfungerende pige og alt går faktisk rigtig godt, men der er lige et område som er begyndt at fylde en del. Hun bliver stadig ammet, og er meget glad for det.

Hun er i vuggestuen om dagen, og der er ingen problemer i løbet af dagen. Hun spiser og drikker godt, men når jeg henter hende eller kommer hjem, hvis min mand har hentet hende, så vil hun meget gerne have bryst. Det får hun så et par gange inden hun skal puttes. Hun får kun når hun selv beder om det, og jeg prøver med vand eller en "snack" af en art først, hvilket nogle gange lykkedes, men hun vil allerhelst have bryst. Hun bliver så ammet max 5 minutter, og så er hun glad og klar på sjov igen.

Om aftenen når hun skal sove vil hun også have bryst, hvilket hun får til hun falder i søvn (altså hun falder ikke i søvn ved brystet, men sutter, slipper, lukker øjnene, vender og drejer sig lidt, vil ha' bryst igen og lukker øjnene og vil så have bryst igen, og sådan kan hun fortsætte en 5-10 gange til hun falder helt til ro).

Vi har faste ritualer med aftensmad kl. 18, hygge og lidt leg til ca kl. 19, nattøj på og børste tænder, godnatgrød ved 19.30 tiden, og så læse en bog og putte. Hendes seng står ved vores uden side på den side som vender ind mod vores seng, så hun kan kravle op og ned til os. Hun falder så i søvn på min mave, og kravler selv ned og lægger ved siden af mig i min arm eller kravler ned i sin egen seng, når hun vil det. Om natten sover hun som regel godt, men vågner altid lidt gange, kravler op til mig, får lidt bryst eller vand, sover på mig og glider nogle gange selv stille ned i sin egen seng igen.

Det fungerer ...


Annonce

... fint og vi får vores søvn, men jeg kan mærke, at jeg gerne snart vil stoppe amningen. Jeg synes, at hun er ved at være for stor, og mener det er ren tryghed og hygge i og med at hun ikke ammes længere tid ad gangen end nogle gange under et minut og måske op til max 5. Men hun er en puttegøj, og jeg elsker når vi putter sammen, så det er meget vigtigt for mig, at vi bevarer trygheden og hyggestunder sammen, men det må vi jo kunne gøre alligevel.

Dernæst savner jeg snart at få lidt "voksentid" sammen med min mand efter hun er puttet, hvilket vi faktisk ikke har haft siden hun er blevet født, fordi jeg nærmest går i seng sammen med vores datter, for at få hende til at sove.

Kan du hjælpe mig med råd til hvordan vi kan få stoppet amningen på en god måde - jeg er klar over, at hun ikke opgiver det frivilligt, men jeg har brug for at høre, at det også er godt for hende, hvis jeg skal kunne tage en kamp med kraftig gråd og raseri. Og skal vi mon trappe gradvist ned eller tage en kold tyrker? og er du i det hele taget enig i at det også vil være godt for vores datter at vi stopper amningen?

Dernæst kunne jeg også godt tænke mig, at kunne putte hende og så gå fra hende uden hun vågner hver gang og bliver ked. Som det er nu, kan jeg dårligt liste på toilettet om natten uden hun vågner og skriger af gråd til jeg kommer tilbage igen.

Det er altid mig der putter hende, og det gør det selvfølgelig også vanskeligt, da hun kan lugte min mælk, og vi ligger i den position og sted om natten, hvor hun plejer at blive ammet...

Og skal vi tage begge ting på en gang, altså ammestop og lær at sove selv - eller er det mon bedre at tage det i to step?

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce