Svar: Ikke alderssvarende reaktioner

---

Kære mor

Den konkurrence der er mellem jeres børn er stor og de afprøver tydeligt grænser imellem hinanden. Jeres dreng er af natur mere stille end lillesøster og føler sandsynligvis nogle gange, at hun får lov til at fylde mere, fordi hun temperamentsmæssigt naturligt fylder mere end han gør - og når han så har legekammerater på besøg og de ser på hende, interesserer sig for hende, så bliver han naturligt rigtig ked af det. For det er jo i hans verden altid hende og ikke ham ...

Og jeg tror at han nogle gange gør sig mindre end han er og f.eks. begynder at kravle og lege "baby-lege", fordi han også vil være interessant. Han kan ikke finde ud af hvad det er hun gør, som er spændende, men han ved at hun er yngre og han ved at yngre børn kravler og snakker babysprog og derfor prøver han at gøre disse ting. Og den reaktion han får er ikke det han gerne vil have - for som du selv skriver, så "er det noget der kan få dig op i det røde felt" ... og du bliver sur. Du synes han opfører sig for dårligt ...

Nogle gange når han leger, så går det rigtig godt. Han har enkelte venner, som han leger rigtig godt med og det er super. Det viser jo at han sagtens kan. Når han så har nogen på besøg, hvor det ikke går særlig godt, så kommer han hen til dig igen og igen, er sur, kan ikke finde ud af at lege og det hele går ikke særlig godt - og det er vel okay? Kemien er der ikke eller de er for trætte til at lege, og det er okay - så ringer I bare efter forældrene, som så kommer og henter deres barn og så kan de lege en anden dag, hvor de har mere overskud og lyst til det. Hvis man ikke kan finde ud af at lege, så skal man ikke lege og så må du sige "jeg kan mærke at I ikke rigtig kan finde ud af at lege i dag, så nu ringer jeg efter dine forældre og så kan I lege sammen en anden dag ...", smile, være venlig og gøre det helt legalt :)

Når du siger "du kan ikke have legekammerater med hjem, før du kan opføre dig ordentligt" så ligger der en straf i dette og næsten også en trussel. Det er jeres drengs skyld ... Men det er det ikke nødvendigvis. Det kan også være at rammerne for legeaftalen ikke har været optimale og at I f.eks. skulle have lavet nogle aftaler inden om, hvordan det skal foregå. Det kunne være at lillesøster skulle lave noget andet ude at huset, så hun ikke er der. Det kunne være at de kun skulle lege i 2 timer, fordi det er den tid de kan overskue og hvor legen forløber okay og at det ikke skal trække ud i længere tid, fordi det hele så ender med at blive en dårlig situation.

I forhold til storebror / lillesøster problematikken, så lyder det som om at I skal forsøge at lave nogle faste regler hos jer. I kan overveje om det ville være godt at holde et familiemøde, hvor I sammen laver nogle simple og enkle regler, som man skal følge når man bor i jeres hus. Reglerne skal gå begge veje, der skal være regler for både børn og voksne og I skal sætte jer ned og tale om reglerne, så alle kender dem. Regler gør os trygge og det kan være rart for et barn på 5 år at kende til reglerne, fordi det giver retfærdighed. Derfor kan man godt i denne alder "holde familiemøde" og tale om visse regler. Man kan også tale om hvilke konsekvenser der er for at bryde en regel og hvilken belønning der er, hvis en regel ...

---

---

... overholdes.

Og når der er problemer mellem søskende, så er retfærdighed meget vigtigt.

Lillesøster vil naturligt have sværere ved at overholde reglerne end storebror vil, men man kan godt forsøge at lave nogle aftaler, regler der skal følges. Naturligvis simple og enkle ting, men det at hun oplever at I lytter til hende og hvad hun gerne vil er en god idé.

I kunne f.eks. tale om hvordan man trøster, når nogen er kede af det. Hvordan man bliver gode venner igen, hvis man er blevet sure. Hvordan man nogle gange kan undgå at blive uvenner osv. Ligesom I også kan tale om de ting, som skal gøres og som nogle gange måske giver konflikter - påklædning, oprydning, bad osv. Det kan være at jeres dreng har nogle ønsker til, hvordan han gerne vil have tingene og måske også forslag til, hvordan lillesøster kan imødekommes. For han er jo også glad for hende og netop fordi han er en følsom dreng, så kunne det sagtens tænkes at han har gode forslag til, hvordan I som forældre kan imødekomme dem begge ...

Det kan nogle gange være en god idé at lave et stykke papir, hvor de ting man er enige om skal gøres skrives ned og hver gang man har gjort det, så får man en guldstjerne (klistermærke) eller lignende. Er der et vist antal stjerner, så får man f.eks. en tur i biografen ...

---

---

---

Det er også rigtig vigtigt at i har fokus på at styrke hans selvværd og dermed har fokus på at han er god, som han er. Det gør ikke noget, at han ikke kan alt, eller nogle gange kommer til at gøre noget forkert eller måske synes visse ting er svære - I synes stadig at han er noget ganske særlig og noget helt specielt dejligt, netop fordi han er den han er.

Du skal passe på med ikke at sammenligne ham med andre, pas på med bemærkninger som "Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden dreng, hvor han...'. Det er ikke befordrende for hans selvværd. Han vil hurtigt kunne føle sig forkert, når han ikke kan gøre ligesom de andre.

Du skal hjælpe ham med at være social og når du kan se at han vægrer sig ved at gå hen til andre børn og voksne, så skal du gå med ham. Sæt ord på, fortæl at du godt kan forstå at han er lidt utryg, men nu går du med ham og så tager du ham i hånden og I følges derhen. Igen fordi du derved giver ham værktøjer til at tackle forskellige situationer, så han på sigt tør selv.

Med hensyn til skolestart, så går jeg ud fra at I har talt med børnehaven og at de har skønnet ham skoleparat. Da han kun er 5 1/2 så kan han jo godt vente med at starte i skole, hvis I skønner at han har brug for mere tid ...? At få et ekstra år som den ældste i børnehaven, vil for nogle børn være måde at få lidt ekstra pondus og være det der gør at de bliver parate ... :)

Jeg går ud fra at der sker en "overlevering" fra børnehave og til skole, så de taler sammen om børnene og derfor får viden om de forskellige børn der starter. Jeg synes du skal tale med børnehaven om dette og i den forbindelse vil det også være naturligt at spørge ind til, hvorvidt det vil være en god idé at du selv tager kontakt med SFO´en med henblik på en samtale. Det kan også være at SFO´en har planlagt forældre samtaler tidligt efter start, netop for at imødekomme børnenes behov bedst...

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---