Annonce

Annonce

Svar: Svært ved at sove om dagen


9. april 2012

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Pia

Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille dreng :)

Som du selv er inde på, så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med din dreng lige nu og netop i 3-4 måneders alderen ændre børn ofte sovemønster. Din dreng er nu mere opmærksom på verden, han følger tydeligt med, han bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en fremmed osv. Og alt dette betyder at børn i denne alder meget let lader sig forstyrre - og især når de skal spise. De ammes, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden.

Det betyder at man meget let kan komme ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og derfor kan det være en rigtig god idé at arbejde på at barnet får lidt mere mad. I første omgang handler det om at barnet skal have mere mælk, at barnet skal ammes lidt hyppigere - det vil øge mælkemængden og give barnet mere ro i maven - og forhåbentlig bedre søvn. Du fortæller at I har haft lidt ammeudfordringer undervejs og at du nogle gange har måtte supplere med en flaske, og det kan godt være nødvendigt at gøre dette igen nu.

Det vil være en rigtig god idé at arbejde på en rytme / rutine, hvor han får mælk inden han skal sove. Mælk skal indgå som et fast del af hans putteritual. Du kan med fordel lægge dig og amme ham i dobbeltsengen i løbet af dagen, altså amme ham liggende og lade ham falde i søvn der. Du kan også, hvis du supplerer med en flaske, putte ham i vugge eller i barnevognen og lade ham falde i søvn i den. Det vil være fint at han oplever at falde i søvn i vugge, barnevogn eller seng og stadig lige får lidt ekstra mælk at sove på.

Hvis han har sovet en lang lur, vil han naturligt have brug for mælk, når han vågner og du skal naturligvis amme ham der. Herefter kan du lege med ham pludre, lidt, skifte ham og svøbe ham og når han så skal puttes, så kan du give ham lidt mælk fra modsatte bryst eller tilbyde ham flasken, så han får bare en lille smule at sove på igen.

Du kan nu arbejde på tre lure dagligt - en ...


Annonce

... formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Du skal medtænke at vågen tid skal være aktiv tid og at han i sine vågne perioder skal aktiveres både motorisk og mentalt, så han også er mere parat til at skulle sove, når han puttes igen. Så du skal nu prøve at se hans døgn lidt mere opdelt i aktive og vågne perioder og tidspunkter, hvor han så skal sove.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre, vågner ofte også med en ekstra amning og dagen begynder

Formiddag: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes/flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes/flaske og puttes til dagens 3. lur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften: Ammes/flaske - spiser ofte hyppigt i løbet af aftenen og tanker op til natten. Tidspunktet for putning afhænger af hvor sent den 3. lur ligger.

Sen aften: Ammes/flaske, spiser mere eller mindre i søvne

Midt nat: Ammes/flaske

Du fortæller at han nogle nætter kan sove op til 8 timer - er det uden at få mælk? Hvis det er det, så bør han ikke sove så meget. Det er vigtigt at han får mælk nok fordelt over hele døgnet, for ellers risikerer du at han om dagen ikke kan finde ro og sover kortvarigt og har svært ved at finde ud af at spise, fordi han skal indhente for stor en del af sit mælkebehov i dagtimerne. Så generelt må det anbefales at han spiser hver 3-4 time. Hvis han kan sove et længere stræk, så må han gerne sove 5 timer om natten, men vil så naturligt skulle spise hyppigere om dagen, for at få dækket behovet for mælk. Netop natamning er også vigtigt for at opretholde din mælkemængde ... :)

Det er fint at svøbe ham, så han føler sig omsluttet og tryg og det er også en god idé at arbejde på at mindst en lur dagligt er en lang lur og meget gerne i barnevognen. Det vil være en god idé at du dagligt putter ham i barnevognen til middagslur, så han lærer at sove der. Og så må du til de øvrige lure prøve at vurdere, hvad der vil virke bedst hos jer lige nu - som sagt må du gerne lægge dig med ham og amme ham i søvn i din seng og lade ham sove der. Hvis han så vågner og søger dig efter 30 minutter, så er du der, kan give ham brystet igen og atter få ham til ro - og du får også mulighed for selv at få lidt hvile ...

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce