Svar: Putte problemer - 3 år
Kære Jette
Tak for dit brev :)
Det er rigtig vigtigt at anerkende at jeres datter har brug for jer om aftenen. Det betyder rigtig meget for hende at vide, at I er der og hun søger lige nu ekstra meget tryghed. Det kan sagtens handle om at hun er startet i børnehave og at der sker rigtig mange ting i hverdagen lige nu, det kan også handle om at aftenen er det tidspunkt, hvor hun kan have jer for sig selv, hvor I prioriterer at bruge tid kun på hende og ikke på lillebror og hun har naturligt brug for at mærke, at hun stadig har en stor plads i jeres hjerte ... :)
Men naturligvis skal hun også lære at sove selv og jeg vil anbefale at I bruger det som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden".
Det går ud på at I skal stille jer i nærheden og lave noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen. I skal stå på værelset eller lige uden for værelset, som I nu har plads til. Det er meget vigtigt at hun kan se jer at I kan se hende. Dette fordi hun så ikke behøver stige ud af sin seng, for at sikre sig at I er der.
I skal naturligvis starte som I gør nu. Putte hende kærligt, nænsomt, læse en godnathistorie, kysse godnat osv. og derefter skal I så stille jer og lave praktiske ting, hvor hun kan se jer.
Jeres datter vil kunne kalde "mooaar?!" og du vil kunne bekræfte "ja jeg er lige her skat, sove nu, nat-nat". Og hvis hun sætter sig op, gør tegn til at ville stige ud af sengen osv. så kan du sige "læg dig ned skat, jeg er lige her" og på den måde holde fast i at det er ...
... sovetid nu og at hun trygt kan sove, fordi du er der stadig væk.
Det er vigtigt at du laver noget praktisk og ikke bare sidder og venter eller sætter dig på en stol og læser eller ikke har kontakt. Det er vigtigt at du laver noget praktisk. At lave noget praktisk signalerer at når hun skal sove, så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget sjov for hende, det er kedeligt det der foregår. Hun har jo også en alder nu hvor hun godt ved, at når hun ligger i sin seng, så sidder mor og far og hygger inde i stuen og det vil hun naturligvis gerne være en del af. Derfor er det vigtigt at signalere, at I har noget kedeligt arbejde at lave, når hun er lagt i seng.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Stille og roligt kan denne metode udvides, sådan at du begynder at gå til og fra hendes værelse fordi du igen har et praktisk formål med det. Du kan f.eks. sige "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" og så gør du det. Det er vigtigt at du i starten kun er korvarrigt væk, så kommer du tilbage med mere tøj og begynder at stryge eller lægge tøj sammen igen. Formålet med at gå er altså praktisk og det signalerer noget helt andet end at sige "nu skal du sove, jeg går og så kikker jeg ind til dig om lidt" - at gå frem og tilbage med tøj giver ikke et pres om at hun skal sove, som det andet gør.
Denne metode giver dig altså mulighed for at være der, men være der på afstand, så hun stille og roligt lærer trygt at sove i sin seng og blive i sengen om aftenen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god påske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.