Svar: Søskendejalousi - 12 mdr.
Hej
Din søn er udviklingsmæssigt stadig der, hvor mor er den trygge base og dermed tilstede for ham, når han har behov for det. Han oplever et eller andet sted at verden drejer sig om ham, han er ikke i stand til at lege sammen med andre, men leger ved siden af og han føler sig udefor, når storesøster sidder hos dig. Det samme sker, hvis de voksner står og knuser og kysser, så føler barnet sig også nogen gange uden for og kan f.eks. skælde ud eller blive ulykkelig, 'for far skal ikke røre min mor'.
Det er således en naturlig reaktion i forhold til din søns alder.
Samtidig så har din datter jo også brug for din omsorg og din kontakt og det kan være svært at dele sol og vind lige, når den lille står og skriger ved siden af.
Det bedste du kan forsøge lige nu er at lade dem begge sidde hos dig, således at når I læser historie, så er der plads til dem begge. Når der skal børstes tænder, så sidder lillebror på bordet imens at storesøster står ved siden af, så det på den måde er noget de begge er ...
... inddraget i.
Samtidig er det også vigtigt at du prøver at holde lidt øje med, hvornår lille bror er optaget af noget andet, sover eller lignende, og så her invitere din datter op på skødet. 'Kom og sid her hos mig, imens lillebror sover, så er der ro til det'. Din datter ved jo godt at han ellers begynder at græde og går jo også fordi hun ikke synes det er særlig rart.
Nogle gange kan du jo også blive nødt til at sige til din søn 'jeg ved du godt at du gerne vil op. Du kommr op til mor lige om lidt, jeg skal bare lige hjælpe storesøster først'.
Det er en hårfin balance og det er ikke nemt, men det er en fase, som dog desværre godt kan vare længe.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv at lave noget med din datter, hvor lillebror ikke er med, simpelthen for at hun ikke bliver overset, men samtidig også bedre kan acceptere at du er nødt til at tage dig lidt af lillebror, når I så er hjemme.
Der findes en bog der hedder 'Søskende - sygelig strid eller kærlig konkurrence' måske kan du få noget ud af at læse den.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder