Svar: Meget krævende lillebror

---

Kære Sanne

Tak for dit brev :)

Børn er forskellige og søskende er forskellige og det giver naturligt udfordringer for os voksne fordi vi jo skal møde vores børns forskelligheder og anerkende dem med de forskellige personligheder de har.

Hos jer er er ingen tvivl om at jeres ældste søn er mere forsigtig og stille og lillebror er langt mere stridbar. Hvor storebror lige skal se tingene lidt an, fornemme og føle sig lidt frem, ikke råber op og ikke stiller mange krav, ja så er lillebror modsat, han gør meget opmærksom på sig selv og hvad han vil eller ikke vil.

Ofte betegnes de tilbageholdende og stille personer som generte og det er her meget vigtigt at du ikke giver din ældste dreng den rolle. Pas rigtig meget på med at kalde ham genert. Du skriver at du rigtig gerne vil lære ham at sige fra og det er rigtig vigtigt at du hjælper ham med at sige stop og viser ham med dine handlinger hvordan. Det er vigtigt at du hjælper til med at konflikterne med lillebror ikke når at komme dertil hvor han ender med at græde og det hele kører af sporet ... :)

Storebror har brug for at du forstår ham og sætter ord på at du godt forstår, at det kan være rigtig svært at have en lillebror nogle gange. Storebror har brug for at vide, at det er okay at blive irriteret eller sur. Og han har rigtig meget brug for at mærke at du også prioriterer ham, netop fordi lillebror fylder så meget som han gør og storebror af natur ofte trækker sig ...

Det er også svært at være lillebror. Der er så mange ting han gerne vil selv, der er også meget han kan, men der er bestemt også mange ting han ikke mestrer endnu. Han får stadig fortvivlelsesanfald, hvor han bliver fuldstændig ulykkelig - hele verden ramler. Det sker hvis han ikke kan sidde ved siden af dig ved bordet eller når du vælger at lave noget andet end at lege med ham, eller bare når du giver ham en banan og han hellere ville have haft et æble ... Det sker ofte over bitte små ting som i dine øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.

Lillebror har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at du forstår at det er rigtigt irriterende at I ikke kan lege mere, at det er rigtigt irriterende at du nu sidder på en anden stol end han havde tænkt og at det også er rigtigt irriterende at du gav ham en banan i stedet for et æble. Og at du forstår det er ikke det samme som at alt skal være som lillebror vil have det og han vil nogle mærke din modstand og også modstand fra storebror og det er okay. Det er her vigtigt at du kan ...

---

---

... rumme hans følelser og det betyder at du kan holde ud at han har det som han har det. Det betyder også at du ikke forsøger at lave det om, han behøver ikke være glad hele tiden, han må godt være frustreret, ked af det, sur osv. Og det er rigtig vigtigt at du ikke tager det personligt, når hans verden bryder sammen.

Søskende er som sagt ofte meget forskellige og det giver ofte store udfordringer når den ældste er forsigtig og den yngste modsat. Jeres ældste dreng skal naturligvis beskyttes, hvis lillebror er for voldsom og fylder for meget og jeres yngste skal også på sigt lære at tage hensyn til sin storebror. Der skal være plads til dem begge, både ham der måske på sigt skal forholde sig til at lillebror er 'den stærkeste' og ham, der skal have lov til at være aktiv og fremadgående og ikke altid være den der irettesættes, men samtidig også gives ham plads. Det er en svær balance.

---

---

---

Det kan være en rigtig god idé at lave nogle regler. Regler er med til at skabe tryghed og regler giver også retfærdighed, hvilket er meget vigtigt, når man har en lillebror og en storebror. Søskende er naturligt rivaler - de konkurrerer og vil begge gerne ses af jer forældre. Og det er meget vigtigt at begge drenge føler sig retfærdigt behandlet og her er regler godt. Det kan være godt en gang imellem at sige "Sådan er reglen her!" og så holde fast i det, også selvom det betyder at den store måske bliver sur, går og smækker med døren eller den lille bryder sammen og føler at hele verden vælter. Hvis de kender reglerne og du samtidig sætte ord på de følelser og frustrationer de har, så de begge føler sig forstået, set og anerkendt, så er det rigtig godt.

Det er vigtigt at du forsøger at være følelsesmæssigt til stede overfor begge børn. Lytter til dem og forsøger at finde ud af hvad det er der hver især vil eller ikke vil. Og det er også rigtig vigtigt at du ikke automatisk forventer at de altid vil lege sammen og kan finde ud af at lege sammen .. Faktisk kan det nogle gange være en rigtig god idé at motivere til at de holder sig hver for sig og leger hver deres lege. At det er okay at de får en pause fra hinanden. Det betyder også at den ældste måske har noget legetøj eller andet som han vil have for sig selv og det skal han have lov til. Og tager lillebror disse ting, så må du hjælpe den store med at få dem tilbage og få lillebror aktiveret med noget andet - eller igen rumme de frustrationer han igen får, når verden ikke vil som han vil ... :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---