Svar: Pligter og krav - hvor er det svært!

---

Kære Lisa

Med den alder din datter har, så kan det være en god idé at I sætter jer ned og taler om hvordan tingene skal fungere hos jer og herunder drøfter vigtigheden af at I hjælper hinanden og hvor dejligt det er at have en pige, som nu kan hjælpe til. I skal tale med hende og ikke kun til hende :)

Det kan være en rigtig god idé at give jeres datter mulighed for at sætte ord på de ting, som hun måske har lyst til at lave. Der skal laves mange ting i et hjem. Der skal ryddes op, dækkes bord, tømmes opvaskemaskine, laves mad, handles ind, gøres rent, smøres madpakker osv. osv. Og noget har hun måske mere lyst til end andet og så kan det være udgangspunktet.

Det kan også være at hun under jeres "møde/snak" giver udtryk for at der er noget hun rigtig gerne vil lave sammen med jer. At hun f.eks. godt kunne tænke sig at I spiller brætspil, læser historier højt eller andet og her er det en god idé at tale med hende om, at hvis hun hjælper til så er der netop tid til disse ting. Det betyder også at du nogle gange i hverdagen, ikke altid, men nogle gange kan sige "jeg kunne rigtig godt tænke mig at vi spillede et spil, hvis du hjælper mig med maden, så kan vi nå det". Hvis hun så hjælper dig så kan I spille og hvis hun siger "det gider jeg ikke!" eller lignende, så lad hende være, men så er konsekvensen jo så at I ikke har tid til at spille spil, hvis hun senere spørger ... :)

Nogle børn har gavn af et fast skema, hvor der laves en ugeplan og der står hvad der hver dag skal huskes og barnet får en belønning for at "gøre sine pligter". Der kan f.eks. stå "børste tænder", "tage tøj på", "gå ud med skraldespanden", "dække bord" eller lignende og det udløser så f.eks. et klistermærke, når tingene er gjort. Og når der er samlet mærker nok, så følger der en "gulerod", - noget hun gerne vil.

Det der er vigtigt her er at der ikke kun står "kedelige ting" for så er det ikke noget rart og noget man derfor naturligt forsøger at ...

---

---

... undgå. Det er vigtigt at der også er "sjove pligter" som at bage boller eller lignende sammen med mor eller far, ligesom der også gerne må stå en af de ting, som barnet naturligt gør hver dag "børste tænder", for så er den pligt hurtigt løst og det giver en god fornemmelse.

For andre fungerer det bedre at lave aftaler hen af vejen og det er okay. Det afhænger helt af hvordan man er. Det der er vigtigt synes jeg er, at man ikke når dertil hvor børn ikke kan gøre noget uden at sige "hvad får jeg for det?". Det er vigtigt at vi lærer at hjælpe hinanden som en naturlig del af at være en familie. Børnene hjælper os, når vi har brug for det, og vi hjælper dem.

Nogle gange er det fint at du siger "jeg vil gerne have at du ..", og andre gange må du gerne spørge hende "har du lyst til at hjælpe til ..?", hvor du selvfølgelig så skal acceptere, hvis hun siger nej. Du kan også nogle gange prøve at sætte dine følelser på "jeg bliver glad, hvis du vil hjælpe mig med ..." Så det ikke er noget hun skal, men så fokus mere er at det betyder noget for dig, at hun hjælper dig, det er ikke ligegyldigt. Når du spørger så er der en grund til det som ikke bare handler om at du er "den voksne der bestemmer alt" som hun sandsynligvis ofte føler.

---

---

---

Det er derfor også en rigtig god idé at du nogle gange inddrager hende, så hun føler sig mødt og oplever at hendes mening tæller. Du kan f.eks. inddrage hende ved at købe en kogebog til børn og så lade hende være med til at vælge hvad retter I skal lave og hvad dag hun skal være med til at lave mad.

Nogle gange kan det være en god idé at spørge ind til hvorfor hun ikke vil hjælpe dig "du har ikke lyst til at hjælpe mig ... ved du hvorfor det er sådan?" og så tage udgangspunkt i det svar du får.

Fie Hørby har skrevet bogen "Drop opdragelsen - vis hvem du er og bliv hørt" og jeg tænker at du måske vil kunne bruge nogle af de råd der står i den :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---