Svar: Siger nej, men mener ja!

---

Kære forældre til fantastisk dreng

Tak for jeres brev :)

Det I fortæller er helt normalt for børn i jeres drengs alder og det er naturligt frustrerende for både jeres dreng og for jer forældre ... Det lyder dog som om at I tackler det fint og det er helt okay at I veksler lidt mellem, hvad I gør, alt efter situationen. Nogle gange vil det være helt fint at I "følger ham og giver efter" og andre gange vil det være godt at holde fast i at "du sagde nej, så nu er det nej!" ... og så rumme den frustration og store ulykkelighed, der opstår, når han mærker at tingene ikke blev, som han gerne ville.

Han bliver naturligt ulykkelig, når han mærker sin manglende formåen. Han vil så gerne selv, prøver og prøver, efterligner jer og det I gør, men også det I siger. Og I siger naturligt ofte nej. Derfor vil han også nogle gange prøve at sige "nej!", fordi det gør I og han undersøger, hvad der sker - og han vil nogle gange sige nej, selvom han mener ja, fordi han hjernemæssigt ikke kan overskue konsekvenserne af at sige nej.

Når han ikke kan overskue situationen og indser at der sker det modsatte af, hvad han egentlig vil, så gør det ondt i ham og han bliver oprigtigt ked af det. Han har lige nu rigtig svært ved at tackle modstand og det er helt naturligt for hans alder og den udvikling han går igennem.

Man kan gøre flere ting for at hjælpe ham og noget af det I kan gøre lige nu er ikke at stille for mange spørgsmål eller bede om for mange ting. I skal minimere hans valgmuligheder, for han kan ikke selv vælge. Det vil sige at I skal vælge for ham og det gælder uanset om det er mad han får serveret, tøjet han skal have på, om bleen skal skiftes, om han skal sove osv. I skal vælge for ham og dermed f.eks. servere en tallerken med mad, som han så kan spise og I skal ikke spørge, hvad han vil have. På samme måde skal I ikke spørge "vil du skiftes", men bare sige "nu skal du have en ren ble" eller lignende.

Og når det drejer sig om at kysse farvel, så skal I nogle gange ikke sige "nu skal vi kysse farvel", men bare gå hen og kysse ham, vinke og sige "nu kører jeg", så han slet ikke når at tage stilling til, hvorvidt han vil kysse ...

---

---

... eller ej.

Og når det drejer sig om bogen der skal lægges på plads om aftenen, så er det vigtigt at I ikke stiller et spørgsmål som "vil du lægge bogen på plads?", men i stedet sige "nu lægger du bogen på plads". Læg også mærke til om I sammen med dette siger flere ting som f.eks. "nu lægger du bogen på plads og så skal du i seng" for så kan hans protester mod at lægge bogen og det at han siger nej, handle om at han ikke vil i seng, men godt vil lægge bogen på plads ...

Nogle gange kan man med held bryde en sådan situation ved at bruge lidt humor "siger du nej, din lille bølle" og så løbe efter ham, fange ham og kilde ham, lege at man er en stor løve eller krokodille der spiser ham osv. så han får jeres fulde kontakt og opmærksomhed og så I får hele situationen drejet over til noget sjovt og dejligt.

---

---

---

Og så vil det også nogle gange være sådan, at et nej fra hans side er et nej. Hvis I feks. er i byen og han bliver tilbudt en is fra ishuset og han siger nej og I tilbyder ham igen og stadig nej, så kører I hjem og så starter balladen "jeg vil have is!". Så skal I ikke køre tilbage til ishuset men holde fast i at han sagde nej og der er ikke is i dag. Han kan få en is en anden gang, men i dag sagde han nej.

Og ja, så kommer fortvivlelsen igen, fordi han ikke kunne overskue situationen og hvad det egentlig betød at få en is. Og i princippet spurgte I og kunne godt bare have købt en is og han havde måske spist den eller måske smidt den på jorden, men hjemme føler han pludselig stort behov for is og det skal I så kunne rumme. Det betyder at I skal kunne holde ud at han har det som han har det, at I ikke forsøger at ændre det og at I ikke tager det personligt.

Med hensyn til søvn, så lyder det fint det I fortæller. Gennemsnitligt, vil børn på 2.5 år sove ca 12.5 time i døgnet. Det lyder som om at jeres dreng sover ca 10.5 timers nattesøvn og sover 1-1.5 timer om dagen. Han sover altså lidt under gennemsnittet, men stadig nok til at få søvn nok - og som I beskriver det, så vågner han af sig selv og virker udhvilet. Derfor skønner jeg at han får den søvn han har behov for :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---