Brev:

Opdragelse - 5 år, 6 mdr.

Kære Helen.

Jeg har pønset på at skrive til dig i nogen tid, fordi jeg har et spørgsmål, som jeg synes er rigtig vanskeligt. Det handler nemlig om, at jeg ikke er helt stolt af mig selv som mor.

Min datter er ’en fantastisk overraskelse’. Jeg havde altid tænkt, at jeg ikke skulle have børn, men så kom hun. Jeg var noget i chok det meste af min graviditet, og endnu mere overvældet da hun kom til verden med et brag, før tiden, og ved en ’almindelig fødsel’, selvom jeg havde fået lov at få et kejsersnit pga. fødselsangst. Det nåede jeg ikke.

Jeg havde det rigtig svært det første år, måske næsten 2. Det var vanskeligt for mig at håndtere, at mit liv ændrede sig markant, og ikke mindst, at jeg havde fået det her lille væsen, som jeg knuselskede fra 1. Sekund, og som nu i den grad var med til at sætte dagsordenen i mit liv. Jeg var ambivalent omkring alting hele tiden. Jeg elskede hende, og kunne ikke holde ud, at hun fyldte så meget. Jeg var lykkelig for at være mor, men ville også bare være ’mig selv’ igen. Jeg ville have hende hos mig hele tiden, men jeg havde også brug for at andre tog over (hun havde kolik og var meget påvirket af sin lidt for tidlige fødsel, skreg når man lagde hende osv.).

I første omgang har jeg bare været så glad og stolt over, at jeg kom igennem min fødselsdepression (jeg ved godt de kalder det ’reaktion’, men det føles som det andet!) og at mit parforhold er intakt. Men i årene der nu er gået, bliver det klart for mig, at min datter – selvfølgelig – er mærket af vores start. Og det svider virkelig!
Det mest alvorlige resultat er helt sikkert, at da jeg ligesom har overgjort alting med hende, fordi hun i hvert fald ikke skulle lide nogen nød, og der skulle ikke være nogen der sagde, at hun tog skade.

Min dårlige samvittighed over at have det skidt betød, at jeg var 120% opmærksom på hende og hendes behov hele tiden, og at jeg har haft svært ved at ’lukke hende ud i verden’, fordi hun i hvert fald ikke skulle føle sig ...

... skubbet væk, bare fordi jeg ikke var på toppen. Jeg er altid kommet springende ved det mindste pip, og har fuldstændig tilsidesat mig selv. Det synes jeg dengang var vildt sejt, nu er jeg knapt så stolt. Jeg kan se, at det har betydet, at min datter faktisk har meget lidt tillid til, at hun kan klare ting selv. Hun er bange for at bevæge sig ud i verden uden mig, og har meget vanskeligt ved at klare sig uden voksenstøtte. Hun er generelt meget klæbende på mig og til dels min mand, og vælger til hver en tid vores selskab frem for andre børns.

Billedet bliver i mit hoved lidt forvirret af, at min datter faktisk har haft nogle særlige behov pga. hendes lidt for tidlige fødsel. Hun er ekstremt stimulifølsom (lyde, lugte, smage, synsindtryk), og haft stort behov for at blive svøbt og få hjælp med at ’lukke ned’ efter forskellige oplevelser og ved sengetid etc.. Det har jeg prøvet at imødegå, men for meget og for lidt…

Jeg var til informationsmøde i fritidshjemmet, hvor hun skal starte om 1½ uge. Det var her, at det for alvor gik op for mig, at hun går til tingene på en anden måde end mange andre børn. De sad alle klar og kunne nærmest ikke vente med at skulle starte. Min datter fik for det første nok indtryk efter 30 min. Og var bogstavelig talt ved at falde i søvn. Hun var tydeligt bange og ville ikke rigtig med rundt og se stedet, og i hvert fald slet ikke lege med de andre.

Da vi kom hjem var jeg simpelthen nødt til at se mig selv i øjnene og må konkludere, at det vist er på tide at bede om hjælp. Jeg synes det er SÅ synd for hende, at hun går glip af forventningens glæde, af at væres stolt over at ’kunne selv’, af at glæde sig over at være en stor pige, og at turde ting.

Jeg vil så gerne rette op på det. Jeg er godt klar over at det ikke kan gøres på 1½ uge, men jeg må i gang. Så hun forhåbentlig kan få en god oplevelse med at skulle ud i verden uden mor, og starte skole og fritidshjem.

Hjælp. Hvordan retter jeg op?

Kærlig hilsen
en flov mor.

Læs Helens svar »

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar

8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.

Vred 5årig

Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...

Læs hele brevet og Helens svar

22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.

Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn

Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar

22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år

Familie logistikken hænger ikke sammen

Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....

Læs hele brevet og Helens svar

28. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Udfordringer med opdragelse af 4 årig

Hej Helen Mit spørgsmål drejer sig om opdragelse - både generelt og...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: