Annonce

Annonce

Svar: Putteproblemer - 2 år


20. marts 2012

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Williams mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for din fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle dine tanker og overvejelser.

Der sker rigtig meget med jeres dreng i øjeblikket. Han går igennem en stor udvikling og samtidig er han også blevet storebror. Det er rigtig dejligt at han er glad og stolt af sin lillesøster, men det stiller naturligt nye udfordringer for ham og han har naturligt ekstra meget brug for lige nu at mærke, at I er der for ham og stadig prioriterer ham.

Når han skal sove, så er dette ekstra vigtigt for ham. Det er ikke rart for ham at blive puttet i seng og skulle ligge for sig selv, det føles som en afvisning for ham, en følelse af at I har noget sammen, som han ikke må være en del af og derfor er det rigtig vigtigt at I prioriterer at være hos ham og vise ham at han stadig betyder ligeså meget for jer, som han altid har gjort.

Det er svært for ham at slippe dagen og alle oplevelserne og det er svært for ham at slippe jer og du har fuldstændig ret i at I nu er kommet ind i en rutine, hvor han ligger og holder øje med om du går. Han har oplevet flere gange at du er gået fra ham og det bryder han sig ikke om, så derfor ligger han lige nu og kan ikke overgive sig til søvnen, han ligger og lurer på om han nu kan stole på at du bliver der, netop fordi han har brug for at vide og mærke at du bliver der.

Jeres dreng har naturligt brug for jeres tryghed og nærhed når han skal sove og det skal I naturligvis anerkende. Men du har naturligvis også ret i at han jo skal lære at sove i sin seng og forbinde det med noget trygt og dejligt og noget han sagtens kan klare. Jeg vil anbefale jer at bruge det, som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Du kan se mere om denne på min dvd "Sådan sover dit barn". Filmklippet kan købes for 35 kroner.

Det betyder at du i stedet for at sidde hos ham og holde i hånden hele tiden eller at gå fra ham og han så bliver ked af det og føler sig forladt og alene, så vil jeg anbefale at du i stedet prioriterer at være i nærheden og samtidig lave noget praktisk. Det kan være at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset eller lige ved døren.

Det er vigtigt at du stiller dig så han kan se dig. Han skal kunne se dig fra sin seng og han behøver ikke rejse sig for at se at du er der. Og du skal naturligvis tale med ham, så han også hører dig og hører at du er der.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Netop fordi han lige nu har en alder, hvor han er meget bevidst om at ...


Annonce

... I er i stuen, at I sidder og hygger jer, at lillesøster måske er der sammen med jer - og I er der uden ham, det vil han naturligvis ikke. Han vil være en del af det hyggelige, det dejlige som I har sammen.

Derfor er det vigtigt at signalere at der netop ikke sker noget spændende eller særligt hyggeligt lige nu, men at det er kedeligt det der foregår og at han derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove.

Samtidig kan du så verbalt betrygge ham og fortælle ham, hvad det er du vil have ham til "jeg er lige her, læg du dig ned skat", "jeg er her, jeg står og lægger tøj sammen". Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender et signal til ham om at du ikke bare sidder og venter på at han skal sove og han behøver ikke ligge og holde øje med om du går. Han kan spørge "er du der?" eller bare kalde "Moaar" og du kan svare igen "ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove". Så du stadig er der, betrygger, beroliger osv. men samtidig holder fast i at det er sengetid for ham nu.

Du skal stadig starte med at læse godnathistorie, synge for ham osv. og når du så har kysset ham, puttet ham med bamsen osv. så stiller du dig i laver praktisk arbejde. En gang imellem går du hen til ham, putter ham igen, snakker lidt med ham osv. så han hele tiden fornemmer at du er der, men går tilbage til dit vasketøj, så han også fornemmer at du har kedelige ting der skal gøres nu.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


På samme måde kan du på sigt udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – så har du nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at han sover. Du kan derfor sige: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for det du gør lige nu "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Ingen kan sove på kommando og derfor skal du ikke kræve at han skal sove. Derfor er det rigtig godt at kunne sige "jeg henter noget tøj, så kommer jeg igen" og så naturligvis gøre det, så han kan mærke at det passer det du siger. Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.

Når I har gjort jeres dreng tryg ved at skulle være i sin seng, netop ved at stå der og stryge tøj, lave noget praktisk, så kan I stille og roligt udvide med at hente tøj, der skal lægges på plads og på den måde stille og roligt få vænnet ham til at være der alene, velvidende, at I kommer igen, som I har lovet - I skal bare lige hente en bluse eller lignende :)

Det er for mig en tryg og omsorgsfuld måde at putte ham på og lære ham at han godt kan sove tryg og roligt i sin seng :)

Rigtig meget held og lykke med det :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce