Annonce

Annonce

Svar: Jeg kan ikke finde ud af det


19. marts 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor

Når man er fire år gammel, så sammenligner man ofte rigtig meget, hvad man selv kan i forhold til andre - både andre børn og også i forhold til de voksne man er sammen med.

Børn i jeres drengs alder har rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, de har brug for at føle sig betydningsfulde, de har brug for at vide at de har en vigtig rolle i familien og de opsøger tit voksnes godkendelse. Ofte med fokus på ting de mestrer "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv. Det er helt naturligt.

Men det er også naturligt at han nogle gange kan sige "jeg kan ikke finde ud af det" eller "min tegning er grim" eller lignende. Og du skal naturligvis gøre som du gør nogle gange forklare at han lærer det stille og roligt og jo mere han øver sig, jo bedre bliver han. Og netop give ham eksempler på, hvad han allerede har lært.

Og nogle gange vil der også i hans "min tegning er ikke flot", ligge en søgning af jeres bekræftelse. Han kan altså godt verbalt sige det modsatte af hvad han mener og på den måde netop søge jeres bekræftelse "Jo, den er da enormt flot din tegning" ... Og så er det jo at alt det her med selvtillid og selvværd kommer ind som I også har læst om. Og her mener jeg, at det er vigtigt at vi nogle gange reagerer spontant og viser barnets vores spontane glæde "sikke en flot tegning, er den til mig, tusind tak" og andre gange vil det være rigtig fint at tale om processen og altså ikke om hvor flot den er, men i stedet "hvordan kan det være du har valgt at bruge flere blå farver?", "jeg kan se at du har gjort dig umage, var den svær at lave?" eller lignende.

Det er naturligt svært for børn i denne alder at mærke, at de ikke kan, for de vil så gerne og det er et eller andet sted smerteligt at ...


Annonce

... mærke sine egne begrænsninger. det er rigtig hårdt at mærke at andre kan noget, man endnu ikke selv mestrer og børn vil naturligt ofte sammenligne sig opad og ikke nedad. De vil gerne være "ligesom de store" og der vil naturligt være børn i børnehaven, som mestrer flere ting end jeres dreng gør - og det er hård læring.

De fleste børn vil også når de er 3-5 år gamle begynde at opfatte andre adskilt fra sig selv. En 3 årig vil f.eks ofte tro at en anden har samme følelser som barnet selv har, hvor barnet i 4-5 års alderen godt kan begynde at forstå, at vi kan have det eller føle forskelligt. Og også dette er vigtigt for jeres dreng at undersøge - han har brug for at vide om I føler og tænker ligesom han.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


En 3 årig vil f.eks. godt kunne spørge "hvorfor græder babyen?", hvor en 4-5 årig vil kunne sige "jeg tror babyen er sulten" og hele denne udvikling, evne til at sætte sig ind i hvad andre mon føler er jeres dreng rigtig godt igang med. Det er en vigtig milepæl både socialt og intellektuelt og det er rigtig godt og vigtigt at I støtter ham i det - og netop også viser ham og forklarer ham igen og igen, at han er noget særligt for han er ham. Der findes kun en af hans slags og ingen kan nogensinde tage hans plads. Så nogle gange er det også rigtig godt bare at sige "måske er du ikke den bedste til alt, men ved du hvad, det vigtigste er ikke om du er god, det er at du er der, for jeg elsker dig overalt på jorden!"

Og nogle gange skal du lære ham det, vise ham vejen. "Jeg kan ikke finde ud af det" kan også være et råb om hjælp til at lære det. Og du kan måske lære ham det og sige "det vil jeg gerne hjælpe dig med at lære, har du lyst til at vi prøver at gøre det sammen?". Og så guide og vise ham vejen, så han oplever at det kan han faktisk sagtens ...

Håber at du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce