Svar: Jeg kan ikke finde ud af det

---

Kære mor

Når man er fire år gammel, så sammenligner man ofte rigtig meget, hvad man selv kan i forhold til andre - både andre børn og også i forhold til de voksne man er sammen med.

Børn i jeres drengs alder har rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, de har brug for at føle sig betydningsfulde, de har brug for at vide at de har en vigtig rolle i familien og de opsøger tit voksnes godkendelse. Ofte med fokus på ting de mestrer "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv. Det er helt naturligt.

Men det er også naturligt at han nogle gange kan sige "jeg kan ikke finde ud af det" eller "min tegning er grim" eller lignende. Og du skal naturligvis gøre som du gør nogle gange forklare at han lærer det stille og roligt og jo mere han øver sig, jo bedre bliver han. Og netop give ham eksempler på, hvad han allerede har lært.

Og nogle gange vil der også i hans "min tegning er ikke flot", ligge en søgning af jeres bekræftelse. Han kan altså godt verbalt sige det modsatte af hvad han mener og på den måde netop søge jeres bekræftelse "Jo, den er da enormt flot din tegning" ... Og så er det jo at alt det her med selvtillid og selvværd kommer ind som I også har læst om. Og her mener jeg, at det er vigtigt at vi nogle gange reagerer spontant og viser barnets vores spontane glæde "sikke en flot tegning, er den til mig, tusind tak" og andre gange vil det være rigtig fint at tale om processen og altså ikke om hvor flot den er, men i stedet "hvordan kan det være du har valgt at bruge flere blå farver?", "jeg kan se at du har gjort dig umage, var den svær at lave?" eller lignende.

Det er naturligt svært for børn i denne alder at mærke, at de ikke kan, for de vil så gerne og det er et eller andet sted smerteligt at ...

---

---

... mærke sine egne begrænsninger. det er rigtig hårdt at mærke at andre kan noget, man endnu ikke selv mestrer og børn vil naturligt ofte sammenligne sig opad og ikke nedad. De vil gerne være "ligesom de store" og der vil naturligt være børn i børnehaven, som mestrer flere ting end jeres dreng gør - og det er hård læring.

De fleste børn vil også når de er 3-5 år gamle begynde at opfatte andre adskilt fra sig selv. En 3 årig vil f.eks ofte tro at en anden har samme følelser som barnet selv har, hvor barnet i 4-5 års alderen godt kan begynde at forstå, at vi kan have det eller føle forskelligt. Og også dette er vigtigt for jeres dreng at undersøge - han har brug for at vide om I føler og tænker ligesom han.

---

---

---

En 3 årig vil f.eks. godt kunne spørge "hvorfor græder babyen?", hvor en 4-5 årig vil kunne sige "jeg tror babyen er sulten" og hele denne udvikling, evne til at sætte sig ind i hvad andre mon føler er jeres dreng rigtig godt igang med. Det er en vigtig milepæl både socialt og intellektuelt og det er rigtig godt og vigtigt at I støtter ham i det - og netop også viser ham og forklarer ham igen og igen, at han er noget særligt for han er ham. Der findes kun en af hans slags og ingen kan nogensinde tage hans plads. Så nogle gange er det også rigtig godt bare at sige "måske er du ikke den bedste til alt, men ved du hvad, det vigtigste er ikke om du er god, det er at du er der, for jeg elsker dig overalt på jorden!"

Og nogle gange skal du lære ham det, vise ham vejen. "Jeg kan ikke finde ud af det" kan også være et råb om hjælp til at lære det. Og du kan måske lære ham det og sige "det vil jeg gerne hjælpe dig med at lære, har du lyst til at vi prøver at gøre det sammen?". Og så guide og vise ham vejen, så han oplever at det kan han faktisk sagtens ...

Håber at du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---