Annonce

Annonce

Svar: Lavt selvværd-præstationsangst


15. marts 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Charlotte

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg kan godt forstå du bliver overrasket og måske også lidt bekymret over at få en sådan melding af børnehaven ... :)

Det er vigtigt at kende forskel på selvværd og selvtillid, for det er to vidt forskellige ting.

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Dette kan du læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. Du finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd'.

Når jeres datter går til dans, er god til at danse, kan finde ud af at lave trinene så de passer til musikken, er stolt af at kunne - så er det selvtillid. Hun kan danse, hun kan finde ud af det og er god til det.

Selvværd handler om at hun føler at hun er noget særligt, at hun har værdi og at ingen kan tage hendes plads, fordi hun er den hun er. Der er kun en C og hun er helt speciel.

Hvis man har lavt selvværd, så vil man være ked af at være som man er. Så vil man se meget kritisk på sig selv og fokusere meget på sine svagheder og ting man føler man har svært ved, ting man ikke kan. Hvis din datter har lavt selvværd, så vil hun f.eks. ofte sige "jeg kan ikke finde ud af ..", "jeg dur ikke til", "jeg er grim", "de andre er meget sødere end mig", "de andre kan godt" osv.

Hvis man har lavt selvværd, så føler man sig ikke berettiget til at modtage samme opmærksomhed som andre og man vil ofte også være ked af det og lidt trist til mode, fordi man føler sig forkert.

Hvis man har lavt selvværd, så vil man ofte også have svært ved at træffe beslutninger, fordi det at træffe valg kræver jo en sikkerhed, en tro på at det jeg vælger er godt nok og den tro har man ikke, hvis man har lavt selvværd.

Hvis man har lavt selvværd, så vil man ofte have svært ved at se det gode man gør og kan og selvom noget lykkes for en, så vil man ofte overse det eller vil ikke tage det ind - for det er nok mere held end ...


Annonce

... det skyldes mig, jeg dur jo ikke ...

Børn vil naturligt sammenligne sig med andre, de spejler sig i hinanden, de lærer af hinanden og det skal de gøre, det er en naturlig del af deres udvikling. Det vil også være helt naturligt at din datter er bevidst om, hvem på danseholdet der er rigtig god og hvem der har sværere ved det, ligesom hun kan være bevidst om hvem der er dygtig til at tegne, laver de flotteste perleplader osv. Men det er vigtigt at hun, når hun sammenligner sig med de andre ikke altid synes at de er bedre, klogere, dygtigere, pænere, sjovere osv. end hun. Hvis hun har et højt selvværd, så ved hun godt, at hun er nøjagtig som hun skal være og at ingen kan tage hendes plads - at hun er god nok selvom hun ikke er den bedste til at lave perleplader ... :)

Alle børn vil blive afvist af de andre børn en gang imellem og alle bliver naturligt kede af det, når de føler sig afvist. Det er vigtigt her at tale med jeres datter om, hvorfor hun nogle gange bliver afvist og det er vigtigt at se, hvad det handler om. Nogle gange er det måske fordi hun gør noget forkert - men ofte vil det ikke være tilfældet, så kan det være fordi de andre børn er igang med legen og ikke lige kan overskue hendes rolle og derfor siger de nej. Og det er vigtigt her, at hun ikke tager det personligt, når hun afvises - det er ikke fordi der er noget galt med hende, det er fordi de måske bare vil lege noget andet end hun vil.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er super dejligt at hun går til dans og det er meget meget fint at I har sagt til hende, at hun kunne gå til dans uden at skulle deltage i opvisningen - hvis det passer?! For naturligvis skal hun ikke med til opvisning. I har lovet hende, at "man ikke behøver deltage, bare fordi man går til dans" og det har været præmissen for at gå på danseholdet og I skal holde, hvad I har lovet. Hun skal kunne stole på jer, ligesom I også skal kunne stole på hende, når hun som 13 årig har lovet at komme hjem kl 22, - ja så holder hun det ... :)

Det booster ikke hendes selvværd at sende hende til dansekonkurrencen i år. Det booster hendes selvværd at I kan sige "hvor er det flot, at du kan mærke på dig selv, hvad du har lyst til" og hun skal vide at I elsker hende uanset om hun går til danseopvisning eller ej.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce