Svar: Når hjernen slår klik

---

Kære forældre

Tak for jeres brev :)

De fleste forældre oplever perioden mellem 1-3 år som særligt udfordrende, men mange børn giver også udfordringer, når de er 4 år - ofte fordi de i den alder, naturligt mestrer mange ting og man derfor også kan stille flere krav til dem, men hjernen er stadig umoden og nogle gange "knækker filmen" og barnet bryder sammen - præcis som I oplever.

Det er naturligt særligt slemt, når barnet kommer under pres og er træt og det kan nogle gange godt være udtryk for at barnet er stresset. I nævner her selv at han virker brugt i hverdagen, han bliver udfordret rigtig meget i børnehaven, især socialt og det er krævende af ham at være der - når han er hjemme, har han tydeligt brug for at slappe af og koble fuldstændig fra og det gør han. Han tanker virkelig op hos jer og det er derfor rigtig godt at du ser det som et sundhedstegn, at det er hjemme han reagerer. Der er plads til at han kan være som han er, have de følelser han nu engang har.

Han har en alder nu, hvor I godt kan begynde at tale lidt til hans intellekt og lave små aftaler med ham om, hvordan det foregår hjemme hos jer. Inddrage ham og lade ham deltage i forskellige ting i hverdagen.

Børn i fire års alderen har rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, de har brug for at føle sig betydningsfulde, de har brug for at vide at de har en vigtig rolle i familien og de opsøger tit voksnes godkendelse. Ofte med fokus på ting de mestrer "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv. Det betyder rigtig meget for ham, at føle sig betydningsfuld og det føler han, at han er når I f.eks. læser godnathistorie for ham om aftenen eller går med ham ud og leger. Og derfor er det ekstra svært, når I så bestemmer at nu er det slut, nu skal I noget andet.

Det er også rigtig svært for ham, hvis der er noget han ikke kan. Følelsen af at I eller andre kan noget andet end ham, har han naturligt svært ved at tackle og det kan også udløse et anfald, hvor "hjernen slår klik", fordi det gør så ondt at mærke sine egne begrænsninger.

Han skal stille og roligt til at lære at sige "pyt med det" og det er meget svært. Han skal lære det i børnehaven, lære at skubbe tingene fra sig i overført betydning og ikke tage det for dybt ind og blive for ked af det. Det fylder rigtig meget når andre driller, eller siger de ikke gider lege med ham osv. og han skal lære at leve med den modstand, og det er meget meget hårdt.

Det er i den forbindelse rigtig vigtigt at I ikke sammenligner ham med de andre børn, at I f.eks. ikke siger "du kan også prøve at gøre ligesom de andre" .. men at I i stedet forsøger at lytte til det som er svært og giver ham plads til at fortælle om sine følelser.

Børn vil i 4 års alderen også elske at føle sig som en del af fællesskabet og kan godt lide at blande sig når de voksne snakker. De vil nogle gange gerne snakke 'voksensnak' og spørger tit ind til, hvad de voksne taler om, ler af osv. for at følge med og føle sig som en del af det der foregår. Du fortæller at han ofte kobler af, når han sidder foran fjernsynet og det forstår jeg godt - det må han også gerne gøre en gang imellem. Men problemet med fjernsynet er at det aldrig rigtig slutter. Der er ...

---

---

... altid noget andet, noget nyt at se og derfor er det rigtig svært at slippe.

I stedet kunne I en gang imellem vælge at spille et spil med ham, når I kommer hjem. Der findes rigtig mange gode brætspil også for børn omkring 4-5 år og det kan også være en rigtig god måde at koble af på, samtidig med at I gør det sammen som familie. Derudover er der tid på, når spillet er færdig, så er det færdigt. Der kan være nogle udfordringer i forhold til hvem der vinder, for det vil være meget vigtigt for jeres dreng at vinde med den alder han har - og derfor skal I nogle gange lade ham vinde ... :)

Fireårige børn er naturligt meget diskuterende og vil gerne tage del i forskellige beslutninger. Dette kan man f.eks. anerkende ved at lade ham selv finde det tøj frem om aftenen, som han vil have på i børnehave næste dag. Det giver ham følelsen af at han er lidt "selvstyrende" og samtidig undgår I konflikter om morgenen, hvor man ellers tit diskuterer med en fireårig ... :)

Og så synes jeg I skal prøve at sætte jer ned og tale med ham om, hvordan han har det og hvordan I alle sammen har det dejligt i jeres familie. Der er sandsynligvis helt faste ting, som I allerede nu ved at han stiller sig på tværs overfor. Noget han jo gør for at vise jer at han er sin egen og har sin egen mening om tingene ...

---

---

---

I skal lave fælles aftaler, som omhandler noget af det, som han gerne vil eller som I gerne vil. Og tale om, hvordan man opnår det bedst. Og nogle gange kan løsningen til en dreng på 4 år godt være et stykke papir, hvor man f.eks. får en stjerne hver gang man har vasket hænder, hjulpet til med borddækning, sin egen påklædning osv. Og når papiret er fyldt, så udløser det f.eks. en tur i biografen eller hvad han nu kunne synes var super fedt.

Der er nogle ting som bare er kedelige og som skal gøres hver dag, selvom vi ikke gider og det er vigtigt at vise ham, at I også har det sådan. Der er ting I er nødt til at gøre, selvom I ikke har lyst. Men at hvis I netop hjælper hinanden, så bliver der også tid til at gøre det I har rigtig meget lyst til alle sammen - f.eks. at komme i biografen.

Prøv også nogle gange ikke at fokusere mest på det I vil have ham til, men på ting han gerne vil. Så hvis I f.eks. vil have ham til at skynde sig i tøjet, så sig "hvis du skynder dig, så kan vi nå at læse en bog" eller lignende, hvis han f.eks. er glad for at læse bøger med jer. Han skal ikke belønnes med slik eller lignende, det er ikke det jeg mener, det handler mere om at give ham lidt læring omkring "Hvis du gør de her ting for os, som vi gerne vil, så gør vi også det her for dig - så kan vi gøre de her ting sammen". Så han også får lidt læring med sig om at alle jo gerne vil have deres behov opfyldt :)

Og så skal der naturligvis også være konsekvens, så hvis han ikke skynder sig, men begynder at lege med biler eller andet i stedet for at tage tøj på, ja så når I ikke at læse bogen - og så må det være sådan, også selvom det næsten ikke er til at klare og hans verden tydeligt bryder sammen. I skal naturligvis give ham fair tid og I må også godt undervejs lige huske ham på, at han skal skynde sig, hvis I skal nå at læse, for han kan jo ikke klokken og har ikke fornemmelse for tid, som I har :)

Jeg håber at ovenstående giver lidt idéer til at komme videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---