Svar: Stress og tvangstanker?

---

Kære A´s Mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din dreng og alle de tanker du gør dig omkring ham og hans trivsel :)

Der er sansynligvis flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker dig med.

Da det er pædagogerne i børnehaven der har bragt problematikken op og oplyser at de oplever jeres dreng rastløs og meget ivrig, så synes jeg du skal tale med dem om, hvorvidt de mener det er der skal gøres noget ved og i givet fald - hvad de vil gøre ved det. Du fortæller at de i forhold til hans sprog vil have ham testet og det er fint, der er tilknyttet en talepædagog til institutionen, som sandsynligvis kommer der jævnligt. Der er dog også tilknyttet en børnepsykolog til institutionen og hvis de skønner at jeres dreng reagerer på en måde, som de ikke forventer af hans alder, hvis de skønner at han er stresset, virker til at have tvangstanker, tvangshandlinger osv. så bør de henvise ham til den pågældende børnepsykolog. Du kan naturligvis også selv ringe til psykologen og tale med vedkommende.

Om din dreng er stresset - det er svært for mig at svare på. Man kan sige at det at han vælger at tegne på væggen i stedet for på papiret eller ødelægge bøgerne i stedet for at læse i dem, behøver ikke være tegn på stress, men kan godt være det.

Det at han taler sit modersmål bedre end det danske er helt naturligt - det er fordi det er det sprog I altid har talt hjemme og derfor det sprog han kender bedst og at han trækker sig nogle gange fra større grupper og søger at lege 2-3 børn sammen behøver ikke handle om stress, men simpelthen om at det er lettere at overskue for ham, netop fordi han så sprogligt også kan følge med. Præcis som du også er inde på.

Det at han kalder dig for dumme mor og slår dig, når du henter ham - kan naturligt godt være en reaktion på at han lige der i situationen føler sig presset og har det svært med det skift - men måske gør han det også fordi han mærker at det påvirker dig og han har lyst til at afprøve, hvad der sker med dig. Nu ser jeg jo ikke hvad der sker i situationen, men det lyder som om at det har stået på længe og at du har forsøgt gentagende gange at forklare ham at det bryder du dig ikke om, at du bliver ked af det, at det gør ondt på dig osv. og du har også talt med ...

---

---

... ham om, hvad han kan gøre i stedet .. og det virker ikke. Men har du nogensinde sagt fra? Har du nogen sinde sagt til ham at "Sådan skal du ikke tale til mig!" og markeret at her er han gået over en grænse og det er "slut nu!". Jeg får lidt på fornemmelsen at du aldrig rigtig har markeret at han skal stoppe ... Han må gerne få at vide, at du bliver vred og han må godt kunne se på dig, at du ikke accepterer det. Det er ikke det samme som at du straffer ham, men det er vigtigt at han kender dine grænser og at du er i stand til at sige stop og sige fra overfor ham.

Jeg ved fra et af dine tidligere breve at I forældre ikke har det så godt med hinanden og det vil naturligt også påvirke jeres dreng. Han kan ikke undgå at mærke det og det kan godt være derfor han reagerer som han gør. At han tester dig og afprøver dig igen og igen. Det vil naturligt også påvirke ham på den måde, at hvis der ikke er ro og harmoni i hjemmet, så vil han også være mindre rolig og harmonisk - børn spejler sig i os forældre og har I det svært, ja så vil børn ofte også have det svært med visse ting ...

---

---

---

Jeg har indtryk af at I er meget gode forældre begge to, I er nærværende og gør det bedste I kan for jeres børn. Men jeg har også indtryk af at I ville have rigtig godt af at tale med f.eks. en familievejleder, som måske kan guide jer og hjælpe med nogle af de situationer som I i det daglige føler er svære. Og jeg synes du skal prøve at kontakte kommunen og høre hvad muligheder der er for at få besøg af en familievejleder ... Måske opdrager I meget forskelligt og sender derfor også mange forvirrende signaler til jeres dreng, hvilket igen gør ham forvirret og derfor gør at han igen prøver grænser, for at finde ud af, hvordan han skal handle og reagere.

Du nævner også sansemotorik og det kan også være en ting der spiller ind hos jer. Det kan godt være at jeres dreng igen har brug for at blive set af den børneergoterapeut, som også så ham da han var 2 ½. Det hjalp ham dengang og det kan måske godt hjælpe ham igen. Der er andre udfordringer nu, hvor han er blevet ældre, men han kan stadig have brug for sansemæssig og motorisk støtte og det er bestemt værd at overveje synes jeg :)

Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke og stort knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---