Svar: Dårlige vaner omkring nattesøvn - 9 mdr.
Kære Bodil
Tak for dit brev og velkommen tilbage - og tillykke med lillebror :)
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig :)
Det vil være en rigtig god idé at du nu introducere en godnatgrød som en del af jeres drengs putteritual. Det lyder som om at han er sulten når han vågner om natten og det er helt normalt i denne alder. Han er som du skriver meget opmærksom på hvad der foregår omkring ham i dagtimerne, kan ikke overskue at amme, fordi meget er mere spændende og kan faktisk heller ikke helt overskue at spise nok. Så en godnatgrød der serveres adskilt fra aftensmaden vil være en rigtig god idé i denne alder og det anbefaler jeg ofte.
NÅr jeg ser jeres plan for dagen, så kan jeg se at jeres dreng får 3 lure dagligt og det kan godt spille ind på natten og uroen der. Han står forholdsvist tidligt op og måske er I morgenmennesker hos jer og trives med den tidlige rytme. Hvis det er tilfældet, skal I naturligvis bibeholde den nuværende rytme - men ellers kunne det være en god idé at arbejde lidt på, at få ham til at sove lidt senere dagen igennem, så han kan nøjes med kun to lure dagligt.
Mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Morgen 7: Havregrød, mælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg. Vand af kop.
Tilbydes en kop med sødmælk og en banan og puttes til middagslur kl 13
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med revne æbler, frugtmos eller lignende, vand af kop.
Powernapper ikke, fordi hele rytmen er rykket
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som forskellige risretter, pastaretter, kød, fisk, kartofler, grøntsager, sovs osv. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Godnatgrød tilbydes
Ammes (eller flaske) og puttes til natten 19.30-20
Sen aften og en gang i løbet af natten ammes (eller flaske) igen.
De fleste børn vil i 9 måneders alderen trives med at sove to lure dagligt - men hvis de ...
... står mget tidligt op og derfor sover meget tidligt dagen igennem, kan det godt være nødvendigt med 3 lure - og I må godt bibeholde den nuværende rytme, hvis det fungerer - men, hvis I vælger at lade jeres dreng sove 3. lur, så han sover omkring kl 16, så kan det være en god idé så at arbejde på at han måske puttes lidt senere i seng om aftenen. Det er sådan at søvn der ligger efter kl 16 godt kan "æde" af nattesøvnen og det betyder at barnet enten vågner meget tidligt, får en opvågning midt om natten eller ikke er til at drive i seng ... Og hos jer lyder det som om at der måske ligger en forklaring i her, at jeres dreng jo ofte vågner op om natten og ikke kan falde til ro uden at du går rundt med ham - og det kunne i givet fald være bedre at han så kom senere i seng eller at I arbejdede på at ændre hele hans rytme.
Hvis du vil forsøge at ændre hans rytme, så gøres det bedst ved at flytte med ca. 15 minutter af gangen. Det vil sige at hvor han plejer at sove morgenlur kl. 8 og nu skal lære først at sove kl 9-9.30, så vil det være en god idé at du putter ham 8.15, derefter 8.30, så 8.45 osv. så hans rytme på den måde ændres hele dagen igennem - og det samme skal du så gøre med spisetider, puttetider osv. dagen igennem - jvf. ovenstående dagsplan.
Med hensyn til amning, så lyder det som om at det kører på sidste vers hos jer. Du kan godt overveje at introducere en flaske, for på den måde at hjælpe ham til at sove og gøre det lettere for far at passe. Det har også den fordel at han kan få flasken i sengen, så han ikke skal opleve at blive flyttet fra favn og ned i seng, hvilket han oplever lige nu og naturligt protesterer over.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ulempen ved flasken er at den skal fjernes igen - helst mellem 12-14 måneder, men der er trods alt også stadig lidt måneder til og flasken kan godt gøre god gavn inden og være det der hjælper jer. I 10 måneders alderen vil det være rigtig godt med 2 flasker i døgnet f.eks. aften og sen aften - i alt 400 ml mme og får han dette vil han ikke behøve jerntilskud.
Jeg håber du kan bruge dette videre :) Læs også om ændring af rytme, separationsalderen og urolig nattesøvn osv. i min bog "Helens bog om børn og søvn", som udkommer på torsdag :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!