Svar: Hendes søvnrytme er igen rigtig dårlig
Kære Toga
Tak for dit brev og velkommen til :)
Du fortæller at jeres datter har sovet dårligt fra hun var ca. 6 måneder gammel og nu er hun 14 måneder. Jeg tænker at i hele denne periode, er der naturligt flere ting der har spillet ind. Natteproblemerne har i første omgang sandsynligvis drejet sig om at hun har skulle lære at sove uden mælk om natten. Derefter har udviklingen spillet ind, hun er begyndt at kravle og bruge sig selv mere motorisk og er naturligt også begyndt at opleve mere. Det har givet ekstra drømme aktivitet og dermed ekstra urolig søvn. Så har hun været syg og sygdom kan ødelægge ellers gode søvnvaner ... Så det er ikke en årsag hos jer, men sandsynligvis sammenhæng mellem flere ting.
Og lige nu er jeres datter 14 måneder. Det betyder at hun stadig er så lille at hun har svært ved at forholde sig til hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun forstår ikke at I er i et andet lokale, hun kan ikke forholde sig til tid og føler sig derfor forladt og alene, når I går fra hende for hun ved ikke om I kommer om 5 minutter eller om 5 timer.
Hun er sandsynligvis også igang med at gå rundt nu, går mere omkring og undersøger verden på egen hånd og dermed ekstra igang med at separere sig fra jer. For at kunne gøre dette, er hun naturligt også nødt til at føle sig knyttet til og derfor vil hun naturligt i denne alder, søge jer ekstra meget og have ekstra behov for tæt fysisk kontakt.
Udvikling, alder osv. kan altså spille ind nu, som det også ofte gør i 8-10 måneders alderen og mange forældre oplever søvnproblemer i denne alder. Blandt andet derfor har jeg også i min nye udgave "Helens bog om børn og søvn - sådan får du dit barn til at sove" udvidet med afsnit om netop denne alder :) Bogen udkommer på torsdag.
Det er vigtigt at jeres datter føler sig fuldstændig tryg, når hun bliver lagt til at sove. Det kan være en god idé at sidde hos hende, læse godnathistorie, synge en sang eller lignende. Hun kan få en godnatgrød som en del af sit ...
... putteritual og en kop lun mælk inden hun skal sove. Det kan give ro i maven og virker godt inden natten.
Det kan være en rigtig god idé at introducere en puttebamse eller putteklud nu, fordi det på sigt kan fungere som en substitut for jer. Det er en god idé at hun ikke falder i søvn med bryst eller flaske, hvis hun stadig får dette, så hun ikke er afhængig af det. Det er en god idé at hun falder i søvn i sin egen seng og registrerer at det er i sengen at hun sover, så hun ved hvor hun er, hvis hun vågner op om natten.
I kan overveje om hun lige nu skal have lov til at sove hos jer om natten. Du skriver at hun grundet en lang sygdomsperiode har sovet hos jer ... Det kan være en god idé at koble tremmesengen til forældresengen og fjerne den ene side af tremmesengen, så jeres datter sover i bredde-forlængelse af jeres seng. I skal naturligvis sikre jer at det sikkerhedsmæssigt er forsvarligt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det at hun sover i egen seng, men åbent sammen med jeres seng, kan give hende den tryghed og ro hun søger samtidig med at I kan sove i jeres seng og også lægge en arm over på hende, berolige og kærtegne, når hun har brug for det - og på den måde kan hun stille og roligt lærer at sove mere og mere på afstand af jer. I vil på sigt måske kunne nøjes med at sige "ssshh-ssshh" når hun vågner om natten, hun registerer at I er der og sover derefter videre trygt.
Når hun kan det, kan hun flytte tilbage til eget værelse igen. I skal her være opmærksomme på at det kan være en god idé at flytte hende omkring 16 måneders alderen, hvis hun på det tidspunkt er frisk og der i øvrigt ikke sker store ændringer i hendes liv. Netop i den alder begynder hun at få lidt fornemmelse for at I er der, selvom hun ikke kan se jer. Og når hun bliver 18-20 måneder kommer der ofte en urolig natteperiode igen, så inden den starter er det også en god idé at hjælpe hende med at sove trygt på sit værelse og i sin seng igen :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.