Svar: Svært at falde i søvn i barnevognen hos dagplejer
Hej med dig
Det lyder som om at jeres dreng forbinder det at falde i søvn med at få bryst, så når han græder hos sin dagplejer, så er det fordi han savner brystet og den lune mælk.
Han er 9 måneder gammel og derfor kan man naturligvis godt overveje om man skal introducere en flaske - han skal jo af med den igen og kan jo i princippet stadig godt få sit behov for mælk dækket af bryst, når han er hjemme ... men i forhold til situationen, så kunne I overveje en flaske som en mulighed. Han kunne evt. få flaske i barnevognen og det kunne godt være en måde som minder så meget om amningen han er vant til at han vil falde bedre til ro.
Dagplejer kunne også forsøge med en kop lun mælk og en banan inden han puttes. den lune mælk minder også lidt om amningen og mælken han er vant til at få - han må godt få sødmælk i koppen - og banan kan have god effekt på søvnen og det ligger godt i maven.
Det kan også nogle gange hjælpe at dagplejer starter med at lade ...
... jeres dreng sidde op i barnevognen og kikke på de andre børn. Han skal naturligvis have sele på og være sikkerhedsmæssigt sat godt og imens hun så putter de andre børn så sidder han og kikker på og følger med og "forbereder sig på" at han skal sove om lidt. Og når de andre er puttet, så går hun så tilbage til ham og lægger ham ned, kærtegner ham lidt, vipper vognen lidt frem og tilbage og han falder i søvn .. :)
Når du har ham hjemme i weekenden, så vil det være rigtig godt at du ikke ammer ham inden middagsluren men forsøger med f.eks. lidt lund mælk af en kop eller lader ham sidde op i barnevognen, så jeres ritual derhjemme naturligt også minder mere om det ritual dagplejer vil have og så det på den måde bliver genkendeligt og dermed trygt for din dreng :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så skal du ikke have det dårligt. Dagplejer lyder til at have et godt tarv på børn og du har stor tillid til hende - det skal nok gå :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder