Brev:
Opvågninger om natten - 14 mdr.
Kære Helen
Jeg skriver til dig fordi at vores datter Leonora på knap 14 mdr stadig vågner mange gange om natten. Jeg har købt din bog om søvn til børn. Jeg blev klogere på nogle ting, men kunne ikke helt finde vores problem beskrevet. Derfor skriver jeg nu til dig istedet.
Leonora har altid haft problemer med at sove. Lige nu er det største problem med hende at hun vågner så mange gange om natten. Men jeg synes hellere jeg må starte med begyndelsen og fortælle hvordan hendes søvnrytme har været helt fra starten.
Hun blev født ved akut kejsersnit, da jeg fik svær svangerskabsforgiftning i uge 38. vi var indlagt i 9 dage efterfølgende fordi jeg var så syg. Heldigvis fejlede leonora ingenting.
Mens vi var på hospitalet sov hun det meste af tiden. Hun blev ammet, puslet og svøbt og så lagt ned i vuggen hvor hun sov med det samme. Da jeg ikke producerede særlig meget mælk fordi jeg var syg, blev jeg sat til at amme efter skema i 10 min på hver bryst med efterfølgende udmalkning, mens leonora fik flaske. Dette betød at vi nogle gange måtte vække hende for at give hende mad for at følge skemaet.
Da vi kom hjem med hende begyndte hun efter nogle dage at være svær at få til at sove. Hun skulle svøbes og vugges i søvn, men vi kunne ikke lægge hende fra os uden hun vågnede. Det var både om dagen og natten. Vores sundhedsplejerske mente at hun skulle have mere ”hjælp” fra os til at sove, så vi brugte stort set alt vores tid på at få hende til at sove med at vugge og amme.
Barnevognsturer virkede kun hvis vi konstant var i bevægelse. Vi brugte helt fra starten den praksis med ikke at tænde lys og snakke om natten. Det gør vi stadigvæk ikke.
Men hun ville ikke sove og blev mere og mere ked af det. Det var faktisk næsten kun når hun spiste at hun ikke græd. Så jeg ammede hende rigtig mange gange i døgnet. Vi var jo usikre på om hun græd og ikke ville sove fordi hun var sulten. På det tidspunkt sov hun ca 6-8 timer sammenlagt i døgnet. Det mest sammenhængende søvn lå tidligt på aftenen. Jeg blev rådet til at amme liggende det meste af natten så vi bare kunne sove en lille smule. Det hjalp lidt, da hun og jeg så kunne sove ca 30 min efter en amning. Når hun så vågnede startede vi forfra. Det var først efter 2 mdr med dette at vi fik diagnosen kolik. Vi havde prøvet nogle af de gængse kolikråd inden, såsom MME til natten, mylicon dråber osv, uden effekt. men nu ville vi også prøve en zoneterapeut, både med henblik på gråden og hendes manglende søvn. Det havde ingen virkning overhoved, men da vi så prøvede en kiropraktor, skete der noget. Hendes gråd forsvandt efter et par behandlinger og hendes søvn blev også noget bedre om natten. Om dagen sov hun stadig kun korte og få lure. Om natten kunne hun nu godt sove et par timer i træk.
Da hun var 4-5 måneder blev hun ca ammet 5 gange om natten. Ofte faldt vi begge i søvn imens og så vågnede vi et par timer efter hvor jeg lagde hende til det andet bryst. Det var stadigvæk hårdt men meget bedre end det havde været. Vi anskaffede os også en fjeder til hendes loftsvugge og den hjalp hende til at falde i søvn. Om natten kunne jeg begynde at lægge hende derover efter amningen og hvis hun så vågnede lidt blev hun bare gynget og så faldt hun i søvn igen. Overgangen fra vuggen til sengen, da hun var ca ...
... 6mdr, gik bedre end forventet. Nu kunne hun godt falde i søvn om aften (det tog ca 30-45min at lægge hende) hun faldt i søvn med sutten. Hun sov som regel også videre efter natamningerne uden de store problemmer.
Da hun var 8 mrd sov hun tre lure om dagen, blev lagt omkring kl 21 med en flaske vælling. Hun vågnede 5-6 gange og fik sut, fik bryst omkring kl 4-6 og sov til halv 8-8. Jeg ville gerne stoppe med at amme der, da jeg ikke synes det fungerede mere. Så hendes far tog hende nogle nætter og hun fik flaske kl 6 og sov til kl 8. Men Efter en månedstid begyndte den flaske langsomt at blive rykket til kl 4 og nogle gange endda før, da hun ikke ville falde i søvn med sutten, men bare græd og græd. Med flasken faldt hun altid i søvn.
Efter nytåret sov hun 1-2 lure om dagen. Den sene eftermiddagslur var hun svær at lægge og hvis vi endelig fik hende til at sove omkring kl 17- 17.30 måtte vi ofte vække hende igen så hun kunne få aftensmad og sove til natten. Hun fik en flaske kl 8 og sov med det samme. Hun vågenede stadig grædende 4-5 gange om natten og fik sutten. Natflasken blev byttet ud med vand. Og hun stod op ca 7-7.30
Leonora startede i vuggestue da hun blev et år. Efterfølgende er hendes rytme igen ændret. Så i dag ser hendes døgn således ud:
1. Leonoras dag er som følger: Hun bliver lagt kl 19.30 uden flaske (hun får dog rigeligt at drikke optil). Hun sover med det samme. På en gennemsnitlig nat vågner hun igen kl 22, 00, 01.30, 2.30 04 og kl 5 og står op 6.15 (nogle gange er vi heldige det først er 7.15) Hun græder når hun vågner. Nogle gange sover hun videre med sutten (nogle gange tager hun den selv). Andre gange vil hun ikke sove før hun får vand fra flasken. Og nogle gange er hun så ked af det at hun skal tages op og trøstes.
Hun får havregrød kl 7-8 alt efter hvornår hun er vågnet. Hun bliver afleveret i vuggestuen kl ca 8.30, de får frugt kl 9, frokost kl 11 og bliver lagt til at sove kl 12. Hun sover til ca 14 nogle gange lidt før nogle gange lidt senere. De får lidt brød og frugt igen og hun bliver hentet ca 15. Hun får lidt yoghurt med frugt eller banan kl ca 16.30 og så aftensmad kl 18.
Da hun startede i vuggestuen var hun meget træt i løbet af dagen og kunne næsten ikke hænge sammen, men nu har hun gået der i 1 1/2 måned og har vænnet sig til den nye rytme. Så dagene fungere egentlig okay nu, det er bare de natteopvågninger som slider os op. Vi prøvede et par dage hvor hun kun sov til middag en halv time da hun skulle til lægen. Og nogle dage hvor dagen har været booket helt op, så hun bare har været helt træt, men hun vågner alligevel. Jeg ved godt at små børn sover anderledes om natten og man ikke kan forvente at de altid sover igennem, men nu er leonora snart 14mrd og hun har aldrig haft en nat hvor hun ikke er vågnet mindst 2 gange. Det var lidt nemmere at klare da jeg var på barsel, men det er ved at være ret hårdt når man har et arbejde der skal passes ved siden af. Udover det ville vi jo gerne snart flytte hende ind på hendes eget værelse, men tanken om at skulle stå op så mange gange om natten holder os tilbage. Det er lidt nemmere når hun er lige ved siden af.
Så hvis du har et råd eller bare en forklaring på hvorfor leonora vågner så meget ville jeg blive rigtig taknemmelig.
Med venlig hilsen
Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned
Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.