Brev:

Temperamentsfulde børn

Kære Helen.

Tak for hjælpen ang. Soverytme osv. Nu sover vi alle bedre:-)))

Nu er der tid til lidt gode råd igen.

Vores to drenge på 21 mdr og til juli 4 år, koster en del energi og spørgsmål her i familien. Det skal siges at i det daglige er det mest mig (mor) som er sammen med dem da far har sent fri. Den yngste og jeg går hjemme sammen indtil september da jeg er hjemmegående og bor i udlandet. Den ældste går i tysk børnehave hvilket nu går rigtig godt efter et skift pga den første var et rigtig dårligt sted. Derfor har starten i udlandet været hård og svær for specielt den ældste. Føler trods nedenstående udfordringer at han trives nu.

Hvis vi starter med ham, så er hans historie at han startede som kolikbarn som viste sig at være mælkeællergi. Desuden kom æggeallergi, pollenallergi og astma. Så han er nok altid blevet passet lidt godt :-) . Så kom lillebror til verden da han var 23 mdr, hvilket var en stor omvæltning i vores liv da det kostede mange frustrationer for ham. Det var utrolig svært og hårdt for os alle og specielt ham. Han kunne jo ikke snakke og blev meget udadreagerende pga jalousi. Det er jo naturligt nok. Svært at håndtere. Vi kunne aldrig vende ryggen til to sekunder da han kunne finde på hvad som helst.

Han er en meget kærlig, krammende, dygtig og kærlig dreng. Men også følsom og tænker meget over ting. Han er ret intelligent og siger mange "store ting". Han elsker at lege og er glad og udadvendt når han ikke får de her "ture"

Så kom tiden inden vi flyttede herned hvor han var ca. 3 1/2 . Da kulminerede det og han havde en hård periode. Også pga flytning, utryghed osv. Det var turbulent. Han fik store vredes udbrud og blev meget gal og skreg højt og slog og havde det svært. Den lille klarede det fint. Ingen problemer ud over storebrors vrede.

Han har altid haft perioder i sin udvikling hvor selv den mindste ting kunne vælte hans verden. Sådan er det også lige nu. (farmor og farfar har lige været på besøg i nogle dage, og herefter kom reaktionerne. Meget glad for dem og leger og hygger, tror han savner dem meget). Det der sker i hverdagen kan ske lige fra han står op. Det kan være lillebror der gik ud af værelset først, far der sidder på hans plads, mor der hældte havregryn op hvor han selv ville osv. Små ting, men meget meget store ting for ham. Vi tager hensyn til det mange gange hvor vi husker at spørge ham først, at han kan hjæpe selv osv. Men ikke alt ved vi, og ikke alt kan vi gøre om. Det skal vi vel heller ikke?

Reaktionerne kan tage helt overhånd hvor han begynder at slå mig eller lillebror, kaster morgenmaden på gulvet i vrede osv. Ting vi er nødt til at sætte grænser over for. Vi prøver tit at forklare ham stille og roligt at det er ikke i orden osv. Tit kan man slet ikke snakke med ham da han bare skriger, hvilket gør at vi går på værelset. Nogle gange skal jeg blive der, andre gange ska jeg gå. Så skriger han meget højt derinde, og kaster nogle gange med tingene. Smækker døren, åbner den igen for at ramme mig med noget. Virkelig grænseoverskridende for mig at min søn står der og vil kaste ting på mig. Som regel bliver jeg ved døren og når han er rolig åbner ...

... jeg døren og spørger om han er ok. Hvis ja kommer jeg ind og han sætter sig hos mig og krammer og er stille sammen. Når så tiden er snakker vi om det der skete. Prøver at sætte ord på hans vrede og give ham alternativer til hvad han kan gøre når han bliver så sur. Forklarer at man bliver ked af det når han slår, det gør ondt. I stedet kan du trampe i gulvet, banke i madrassem osv" men aldrig slå. Og det er han helt med på og så går vi ud igen.

For tiden er det håndvasken efter toiletbesøg han ikke vil. Stor kampe, men ikke noget vi vil gå på kompromis med. Det skal han!!! Kæmper til det sidste for at slippe. Også med lange vredesudbrud.

Mit spørgsmål er: Er det normalt et barn er så udadreagerende og bliver så vred. Hvordan skal vi takle det og er der nogle huskeregler og redskaber til hvordan vi skal gøre og grænsesætte en dreng på 4 år. Det største problem er at han slår og kaster med ting.

Nogle gange er jeg nødt til at tage ham væk fra lillebror fordi han vil slå, kaste sig over ham, osv. Kan virke meget voldsomt for den ældste da han føler jeg skubber ham. Det eneste jeg gør er at beskytte lillebror i en hurtig bevægelse. Det kan også virke voldsomt for storebror. Måske føler han sig misforstået, svigtet eller hvad er det for følelser?

Skal vi bruge timeout på en helt bestemt måde? Og hvordan?

Hvor meget skal vi spille med på det med at han vil bestemme alting. Jeg vil først, det er min stol, osv?

Ved jo godt at børn afspejler også forældrennes måde at være på. Derfor vil jeg da sige at vi begge har temperement, men er to meget kærlige og også rolige og ansvarsfulde forældre. Har dog selvfølgelig haft nok at lave siden vi fik to drenge, og det gør da at man indimellem ikke takler tingene som man gerne vil, selv kommer til at råbe lidt for højt og smække med en dør. Men det er ikke det som kendetegner vores hverdag. Der er rummelighed forståelse osv. Men hold da op hvor kan det være svært at rumme og være rolig når alt kører op i en spids. Specielt lige for tiden. Og så er det jo igen mig som mor som er en del alene med dem, og som har tjansen med aflevere, hente, lege, lave mad inden far kommer hjem. Det har jo også noget at sige. Derfor kunne jeg endnu mere godt bruge nogle reskaber til at takle og forstå hvad der sker når min ældste dreng reagerer sådan.

Vuggestue og børnehave ser kun den gode, glade og tapre dreng. Han reagerer når han kommer hjem hvis noget har været svært osv. Men er jo også træt på det tidspunkt. Den første tyske børnehave gav ham en dårlig oplevelse. Og undertrykte en masse følelser i ham pga manglende omsorg fra voksne. Kunne ikke snakke eller forstå de andre. Meget frustrende for ham.

Nu ved du lidt om situationen. Håber på lidt feedback.

Et tillægsspørgsmål ang. Lillebror på 21 mdr. Han er på kort tid gået fra at være stabil, nem og harmonisk til at være nej siger, flitsbue, verden bryder sammen hvis jeg siger nej osv. Er det normalt i denne alder?

Synes det er hårdt med sådan to temperamentsfyldte drenge på samme tid, så hvis der er nogle ting jeg kan bruge i disse situationer kunne de være dejligt.

Kærlig hilsen
en glad og lykkelig, men lidt frustreret mor.

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar

23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: