Svar: 3 år, vilje, gråd og råb

---

Kære Pernille

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeres datter er rigtig godt igang med selvstændighedsalderen og det er en udfordrende tid for både barn og forældre. Det er en alder, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen. Det er en tid hvor barnet kan være så glad, sjov og charmerende, men glæden varer kort, for pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal. Følelserne kører på højtryk - både hos barn og forældre, og det lyder som om at det er det, der sker hos jer lige nu ... :)

Der er skeet store omvæltninger i jeres datters liv de sidste måneder. Hun er for det første blevet storesøster og skal forholde sig til at I nu er fire derhjemme. At skulle dele mor og far med en anden og give plads til at I elsker en anden og ikke kun hende, det er meget svært og der er meget store følelser på spil. Lillesøster er en rival, en konkurrent til jeres kærlighed og det er helt naturligt at hun reagerer som hun gør - både overfor jer, bedsteforældre og lillesøster.

Lillesøster har også en alder nu, hvor hun for voksne er rigtig sjov. Hun smiler og filmer, griner, leger, klapper osv. og alle siger "Neiij, hvor er hun sød" og "se hvor hun kan" osv. og hun har en evne til at skaffe sig opmærksomhed og altså opmærksomhed der går fra storesøster. Det er hårdt. Hun er også irirterende, hun bevæger sig omkring, får nogle gange fat i storesøsters ting, legetøj osv. og det bryder den ældste sig naturligt ikke om. Hun vil ikke dele med lillesøster! Hun kan sagtens være glad for sin lillesøster, men hun synes ikke altid at det er særlig fedt og det sådan skal hun have lov til at have det.

Og så er hun jo også startet i børnehave. Det giver naturligt også ekstra udfordringer. Det er meget svært at skifte mellem vuggestue og børnehave, det er meget svært at gå fra at være den ældste i vuggestuen til at være den yngste i børnehaven. Der er ofte dage, hvor hun føler at hun "halter efter", fordi hun ikke kan følge med, men hele tiden skal lære af de ældre og det kræver enorme ressourcer af hende. Det er også sjovt og spændende og hun er glad for det, men det udfordrer hende og gør naturligt overskuddet hjemme mindre. Og her skal hun så igen øve sig i at være den store, den ældste. Det er svært at være den lille i børnehaven og være den store der hjemme ...

Med den alder jeres datter har, er hendes følelser ikke særligt nuancerede og hendes reaktioner kan virke meget urimelige i forhold til hvad der udløser dem. Hun kan således blive utroligt vred over noget som du synes er en bagatel og det kan godt skabe en situation, hvor du synes hun må tage sig sammen og opføre sig som den store pige hun er, men hvor hun på grund af alle de ting der sker i hende, faktisk har rigtig svært ved at leve op til de krav. For i visse situationer er hun faktisk meget lille.

Hendes selvstændighedstrang er dominerende og det er helt normalt at sige "Nej!". Det er også helt normalt at gøre det modsatte af hvad hun får besked på, at overdrive sine ...

---

---

... følelser helt vildt - græde højere og mere hysterisk, når mor og far er i nærheden end når I ikke er, eller at pive ekstra meget, for på den måde at gøre sig mindre, måske være lidt mere pivende, som hun oplever lillesøster.

Hun er i stand til at føle skam og skyldfølelse, kan således begynde at få lidt dårlig samvittighed, hvis en anden får skæld ud over noget hun har gjort osv. Og det er meget vigtigt for hende at føle sig rigtig og at føle sig mødt og anerkendt.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle. Vrede, frustration og fortvivlelse hører også alderen til. Og her er det utroligt vigtigt at man skelner tingene fra hinanden og derfor handler forskelligt, alt efter hvad det egentligt er der foregår.

---

---

---

Jeres datter får det der hedder fortvivlelsesanfald og når dette sker, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget bestemt osv. Det kan som sagt være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan eller at I godt kan forstå hun bliver ked af det, når I beder hende vente, fordi lillesøster skal skiftes ...

Det er her vigtigt ikke at sende hende væk eller råbe højt eller kalde hende hysterisk eller lignende. Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at I sidder med hende, holde om hende og beroliger hende. Hvis I prøver at gå fra hende, så vil hun ofte gå grædende efter jer "gå ikke fra mig mor", og viser derved netop at hun har brug for jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

Jeg tænker at jeres datter har rigtig svært ved at finde ud af hvad ben hun skal stå på. Jeg tror at hun har svært ved at håndtere den rolle det er at være en stor pige lige nu. Og når det ikke lykkes for hende, så bliver I sure på hende og det gør hende naturligt endnu mere usikker. Hun har naturligt ikke sprog til at sætte ord på sine følelse og det er vigtigt at I viser hende at I forstår hende ved at sætte ord på. Det betyder ikke at I skal føje hende hele tiden og at I ikke må sige nej, for det må I naturligvis godt, men I skal vise hende at I forstår hende. I kan f.eks. sige "det er også dumt at ..." eller "bliver du bare så ked af det, sååå skat, sååå" eller lignende og hun kan så rette jer. Hun kan sige "jeg ikke ked, jeg er sur!" eller lignende og det er fint, så kan I tage udgangspunkt i den følelse "jeg kan godt forstå du bliver sur, det er også irriterede at ..." og så finde alternativer og løsninger "du kan ikke få en is nu, men du kan få lidt frugt" og så komme videre på den måde.

Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---