Annonce

Annonce

Svar: 2 år, opdragelse og måltider


27. februar 2012

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære V´s mor

Tak for dit brev :)

Som udgangspunkt er det en rigtig god idé at lære børn at måltiderne indtages ved middagsbordet. Altså at jeres dreng, når han beder om at få noget at spise eller tilbydes mad, altid får at vide at han skal sætte sig på sin stol. Så han helt naturligt lærer at det er sådan det er, det er sådan det foregår, når man spiser. Dette gælder fra børn er ganske små og til de er større - de skal ikke løbe rundt med mad i hånden, men spise ved bordet :)

Men når det er sagt, så vil han naturligt ikke kunne overskue at sidde ved bordet, når han er færdig med at spise. Hvis I forventer at han skal kunne det, så er det vigtigt at I aktiverer ham og gør det spændende at være der. Det kan være ved at han f.eks. kommer over på jeres skød og får lov til at spise lidt videre derfra. Det kan være rigtig dejligt efter en lang dag og det kan være en måde at I sikre ham lidt ekstra mad.

Det kan sagtens tænkes at han efter at have spist og har sagt tak for mad, løber hen for at lege og det er okay, hvis han er færdig med at spise. Hvis han så viser sig ekstra sulten, kommer tilbage og beder om mere mad, så kan I naturligvis opfordre ham til at sidde med ved bordet igen. I kan sige "du må gerne få mere, men du skal sætte dig på din stol" så han igen og igen hører og lærer, at det er sådan reglerne er, når vi spiser.

Jeres dreng kan ikke forholde sig til konsekvenser som "hvis du ikke spiser nu, så må du gå sulten i seng" eller lignende. Det forstår han slet ikke noget af, han reagerer impulsivt og er han sulten så spiser han, er han ikke, ja så spiser han ikke. Når det er sagt, så kan han dog ...


Annonce

... stadig godt have svært ved helt at fornemme hvorvidt han egentlig er sulten eller ej og derfor er det stadig vigtigt i denne alder at have en fast rytme i løbet af dagen. Det vil sige en dagsrytme, hvor I står op på samme tid hver dag, hvor I spiser på samme tidspunkter, sover middagslur på samme tid, kommer i seng til samme tid osv. Det at spise på fast tidspunkter giver naturligt et behov for mad, når de tidspunkter nærmer sig og det gør naturligt at når I så sætter jer til bords så vil han føle sig mere parat til at spise og mærke at det er det han har behov for lige nu.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeres dreng vil naturligt have svært ved at acceptere et nej, det er meget hårdt at mærke at I vil noget andet end han vil og det er vigtigt at I kan rumme den frustration der opstår, når han mærker denne modstand. I skal naturligvis altid overveje hvorfor I siger nej og om der er noget i vejen for at det er som han gerne vil have det. Børn der oplever at få ja en gang imellem vil naturligt også bedre kunne acceptere et nej andre gange. Og netop omkring middagsbordet - så behøver I måske ikke blande jer så meget i hvordan han spiser og hvad han spiser, hvis bare han spiser. Det gør ikke noget at han nogle gange vælger at spise brød og pålæg hver for sig, det gør ikke noget at han nogle aftener spiser mere pastaskruer end han spiser frikadelle eller omvendt. Det vigtigste er at han er glad for mad og glad for at spise :)

Håber du kan bruge dette videre og læs også gerne min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling", hvori jeg beskriver børns følelser og behov, hvorfor de gør som de gør og hvordan vi skal se deres reaktioner, den udvikling de går igennem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce