Brev:
Mange opvågninger og nedsat appetit
Kære Helen.
Jeg skriver til dig denne gang, da vi er lidt i vildrede over, hvordan vi skal løse vores datters nuværende sove- og spiseproblemer. Hun bliver 7 måneder om en lille uge og de seneste uger har vi oplevet, at hun både sover og spiser meget mere uregelmæssigt, end hun har gjort hen over de sidste par måneder, hvor der var kommet en nogenlunde god døgnrytme. Hun er begyndt at have utallige opvågninger i løbet af natten og spiser indimellem meget lidt.
De mange opvågninger starter allerede en times tid efter at hun er blevet lagt og fortsætter derefter natten igennem. Indimellem er hun meget urolig, når hun skal lægges, og vi ender med at lægge vi en hånd på eller holder blidt fast i hendes arm og det hjælper. Når vi går i seng, så lister vi ind på værelset (sover i samme værelse) for ikke at vække hende, men hun er pludselig blevet meget lydfølsom. I samme periode har jeg skåret ned på natamningerne således, at hun kun bliver tilbudt bryst to gange jf. din anbefaling i din bog :-). Min mand står op og giver sut eller en tår vand, når hun vågner, og det gik godt den første uges tid, herefter er opvågningerne blevet så hyppige (nogle gange hvert tredje kvarter), at ingen af os kan holde til denne løsning i længden.
Hun er fra 3 mdr.’s alderen blevet puttet i egen seng og er så kommet over i vores seng efter midnat, når hun skulle spise – herefter fik jeg hende sjældent lagt tilbage i egen seng. Det prøver vi at være mere konsekvente med at gøre nu.
Hvad kan skyldes hendes mange opvågninger, og hvad kan vi gøre for at hun igen begynder at sove nogle længere stræk? Indtil sommer har vi ikke andre muligheder end at hun sover i samme værelse som os. Vi har forsøgt at sove i stuen for at se, om hun så sover mere uforstyrret og det gjorde hun – i hvert fald den ene gang. Kan det skyldes at vi ”larmer for meget”?
Lige nu får hun tre skemåltider dagligt – og hendes appetit svinger en del. Hun spiser ½-1 ½ dl per måltid. Men adskillige gange her på det sidste har hun ...
... nægtet at spise mere end et par teskefulde og skriger meget højt, hvis ikke jeg fjerner skeen/maden. På disse dage søger hun mit bryst ekstra meget, selvfølgelig fordi hun er sulten, men det virker også som om, at det bare er det eneste hun har lyst til. Det er frustrerende for jeg ved jo også, at de mange opvågninger om natten kan skyldes at hun ikke spiser særligt godt om dagen. Selvom hun kun bliver ammet to gange om natten, så har hun flere gange ikke villet spise grød, selvom det er her, hun plejer at spise ganske godt. Jeg føler, at vi lidt er fanget i en ”ond cirkel”.
Hvad er dit råd ifht. om jeg skal lade hende amme hyppigere. når hun kun spiser ganske lidt for at hun kan blive ordentlig mæt eller skal jeg tro på, at hun sagtens kan klare sig til næste måltid? I din bog om børn og mad, foreslår du, at børn i denne alder skal have to mellemmåltider. Synes du, at jeg skal introducere dette, når hun nu ikke spiser med den største appetit til de andre måltider, eller skal jeg vente?
Bortset fra de mange opvågninger, så ser hendes døgnrytme meget fornuftig ud, synes jeg.
Min datters døgnrytme:
Kl. 6.30-7.30: Vågner op
Kl. 7.30: får grød (blandet majs, hirse, havre) med frugtmos
Kl. 9: ammes
Kl. 9-9.40: puttes til formiddagslur, sover 45 min til 2 timer
Kl. 11.30: frokost bestående af grøntsagsmos, evt. med fisk, håndmad, lidt frugtmos
Kl. 13: ammes
Kl. 13.30-14: puttes til eftermiddagslur, sover 1 ½ - 3 timer (afhængig af formiddagslurens længde, sammenlagt ca. 3 ½ time per dag)
Kl. 16: ammes
Kl. 17.30: håndmad
Kl. 18: grøntsagsmos med fisk el kød
Kl. 19: ammes
Kl. 19.45: ammes
Kl. 20 puttes til lur. Hun sover indenfor 10-30 min, hvor vi går til og fra.
Vågner herefter et par gange inden midnat.
Kl. 0.00-1.00: ammes
Vågner adskillige gange og skal have sut, trøstes, en tår vand, evt. vugges i søvn
Kl. 4-5.00: ammes
I øvrigt: Hun vejer 8 kg og måler 72 cm og følger sin egen kurve.
På forhånd tak for dine gode råd.
Mange hilsner,
Lillys mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre