Svar: En farglad baby
Kære søde du
Tak for dit brev :)
Der er bestemt intet i det du skriver, som foruroliger mig og jeg har ingen grund til at tro, at din dreng er ekstra glad for sin far, fordi han ikke har fået kærlighed og omsorg nok af sin mor - tværtimod! Faktisk skal du se det som et sundhedstegn, at han netop begynder at vende sig mere ud mod sin far og bruger sin far mere og mere. Og du skal sige til dig selv, at han netop kan det, fordi hans faste base og tillid er skabt via dig. Du har netop været med til at gøre at han også bruger sin far :)
Jeres dreng er i separationsfasen. Det betyder at han netop nu begynder at øve sig i at separere sig fra dig (jer), altså øver sig i at adskille sig. Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer barnet hver dag.
De første tegn på at dit barn er i færd med at knytte sig til dig er, at han følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, han smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster ham, når han bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at han er trygt tilknyttet sin mor er, at han bruger dig som en base, hvorfra han kan udforske verden. Siddende på dit skød tør han observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder han trygt og godt, at du passer på ham. Siddende hos dig kan han således være lidt mere modig.
Når I er et fremmed sted, så vil han sandsynligvis derfor begynde med at studere stedet fra dit skød, men stille og roligt vil han turde undersøge omgivelserne, samtidig med at han hele tiden holder øje med hvor du er, så han kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.
Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, begynder de også at udvise lidt mere selvstændighed. De begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Fra at din dreng har siddet på dit skød, begynder han at sidde på gulvet ved dine ...
... fødder og han bevæger sig længere og længere væk. Hele tiden kommer han tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.
Det er her man som forældre ofte oplever separationsfasen rigtigt. Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.
Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - han græder når du går fra ham, også selvom det er ind i et tilstødende lokale og han viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når han ser dig igen.
Og ja - han gør det især overfor sin far lige nu - men det skyldes også at han jo er sammen med dig hele dagen og naturligt har savnet sin far og er glad for at se far, når far kommer hjem. Og det er ikke skidt, det er helt normalt og rigtig godt. Hvis det var dig, der var væk i flere timer dagligt, så ville han sandsynligvis også vise stor gensynsglæde, når du kom hjem igen ... :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn vil naturligt i løbet af deres udvikling have perioder, hvor de foretrækker den ene forældre mere end den anden. Jeres datter vil også have perioder, hvor hun foretrækker sin far, hvor han er særligt spændende, fordi han er "en dreng" og det er naturligt mere spændende end mor der er en pige som sig selv. Og jeres søn vil også have perioder, hvor han ser ekstra meget op til sin far, til den mand far er, en mand som han også selv skal være. Og på samme måde vil de se op til mor og alt det du gør og det du giver dem - netop i kraft af at du er kvinde.
På den måde giver vi vores børn noget forskelligt og de har brug for begge dele :)
Du skal altså se din søns farglæde som et udtryk for at når far kommer hjem så er mordepotet helt fyldt op og så har han brug for far og søger naturligt derfor far lidt ekstra :)
Håber ovenstående giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.