Svar: Ignorerer os!

---

Hej med jer

Tak for dit brev :)

Du fortæller at jeres dreng ignorerer jer, når I skælder ud og du spørger også om I mon forlanger for meget af ham - og det tror jeg måske I gør ... :)

Når børn ignorerer os eller griner af os, når vi skælder ud så skyldes det ofte to ting:

1. At barnet er så tryg ved mor og far, at det ved at uanset, hvordan det opfører sig så er det elsket højt og derfor tør barnet godt vise, at mor og far ser sjove ud når de skælder ud.

2. At barnet føler sig meget usikker i situationen, hvor I skælder ud. Barnet ved simpelthen ikke "hvilket ben det skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

Så hvis I generelt oplever at jeres dreng har svært ved at se jer i øjnene og virker ligeglad med det I siger, så kan det godt handle om at I måske skælder for meget ud. I hvert fald kan det være ganske fornuftigt at overveje, hvordan I møder ham i hverdagen, når han gør noget der er jer imod og lige vurdere, om han egentlig er klar over, hvad det er I gerne vil have ham til.

Han bekræfter også, hvilket faktisk er ret flot at hans alder, at han er meget utryg i situationen, når han siger "du ikke råbe af mig" eller "du ikke slå mig". Han er bange for jeres reaktion og forstår ikke hvorfor I reagerer som I gør.

Desværre bliver vi voksne ofte meget fokuserede på at skælde ud over de ting som barnet gør forkert. Vi har fokus på alt det vi ikke vil have, men glemmer at fortælle barnet, hvad vi vil i stedet for. Det er vigtigt også at fortælle børn, når de gør noget som vi synes er dejligt og rart, de ting som vi gerne vil have mere af :)

Det er vigtigt at du ikke kræver at han skal se dig i øjnene, når du taler til ham. Det vil være meget ubehageligt for ham. Måske kan du selv huske, hvordan det var, som barn? Prøv at sætte dig ind i at få beskeden "se på mig når jeg taler til dig!". Hvis han ser på dig, vil han jo se dine vrede og anklagende øjne og det er naturligvis ikke noget han ønsker. Derfor kigger han ikke på dig, når du irettesætter ham og jeg synes faktisk ikke du skal kræve det.

I stedet vil jeg anbefale at du går ned i hans højde, prøver at tage ham på skødet, lægger hånden på hans skulder, tager ham i hånden eller lignende så I har fysisk kontakt, når I prøver at ...

---

---

... kommunikere noget vigtigt ud. Han kan sagtens høre hvad du siger, selvom I ikke ser på hinanden lige der og så skal du forklare ham stille og roligt, hvad det er du vil eller ikke vil have. Ikke råbe, skælde ud eller kræve, men forklare helt roligt "jeg vil ikke have du hopper i sofaen, den går i stykker" eller hvad det nu kan være.

Hvis det er sværere ting, som indeholder følelser, så sker der ikke noget ved at du starter med at sige "jeg bliver ked af det, når..." eller "jeg bliver vred når...", stille og roligt imens han hører hvad du siger - og hvis han ikke føler sig anklaget, men stadig føler at du anerkender ham selvom han gjorde noget forkert, så vil han naturligt også kigge på dig, når du taler med ham. Men han vil højst sandsynligt ikke starte med dette, fordi det føles enormt ubehageligt for ham :)

Med den alder han har, så vil der naturligt være konflikter i hverdagen, som handler meget om at han gerne vil bestemme selv og også have en følelse af at kunne flere ting selv. Der kan f.eks. være problemer med tøjet, hvor du gerne vil have at han får overtøj på selvom han protesterer - igen er det vigtigt at I møder ham med forståelse "det er irriterende at skulle have jakke på, jeg ved det godt", "jeg skynder mig alt hvad jeg kan, så er det hurtigt overstået" eller lignende, ligesom I andre gange naturligt skal forberede ham og også lade ham prøve selv "vi skal ud at køre, din jakke er her, kan du prøve at tage den på" så han føler sig inddraget og mødt.

---

---

---

Humor er også altid en rigtig god idé, hvis han ikke vil have bukser på, så kan du sige "åh, hvor de bukser driller, de vil slet ikke på benene, måske skal jeg sætte dem på hovedet" og så tage dem på der. Det afleder ham, I får brudt situationen, får grinet og pjattet og bagefter vil han være mere klar til at få dem rigtigt på "nå, skal vi ikke se at få de bukser på benene, hvor de skal være :)".

Du spørger hvor mange gange I skal sige tingene og hvad I skal gøre, når han ikke gør som I siger - og svaret på dette ligger meget i at finde ud af, hvad det er han prøver at fortælle jer. Måske har han ikke forstået, hvad det er I skal. Måske har han lyst til at forsøge selv eller måske vil han noget andet. Måske forlanger I for meget og skal guide og hjælpe ham på vej, det afhænger helt af situationen :)

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---